Skorstensfejerbekendtgørelsen § 4

Denne konsoliderede version af skorstensfejerbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg (skorstensfejerbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 541 af 22. maj 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1245 af 17. oktober 2023

§ 4

Social- og Boligstyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl kræve en bekræftelse af ægtheden af certifikater og uddannelsesbeviser, jf. § 2, hos de kompetente myndigheder i det land, hvor certifikaterne eller uddannelsesbeviserne er udstedt.

Stk. 2 Social- og Boligstyrelsen kan i tilfælde af begrundet tvivl, når et uddannelsesbevis er udstedt af en kompetent myndighed i et EU-land, EØS-land eller andre lande, med hvilke EU har indgået særlig aftale om udøvelse af lovregulerede erhverv, og omfatter en uddannelse, der helt eller delvis er taget på en læreanstalt, der er lovligt etableret i et af de ovenfor nævnte landes område, sammen med det kompetente organ i udstedelsesmedlemsstaten kontrollere:

  • 1) om uddannelsesforløbet ved den pågældende læreanstalt er formelt attesteret af den læreanstalt, der er etableret i udstedelseslandet,

  • 2) om det udstedte uddannelsesbevis er det samme som det, der ville være udstedt, hvis uddannelsesforløbet var fulgt i sin helhed i udstedelseslandet, og

  • 3) om uddannelsesforløbet giver samme erhvervsrettigheder på udstedelseslandets område.

Stk. 3 I tilfælde af begrundet tvivl kan Social- og Boligstyrelsen af de kompetente myndigheder i en medlemsstat kræve en bekræftelse af, at ansøgeren ikke er suspenderet fra, eller har fået inddraget retten til udøvelse af erhvervet.