Skorstensfejerbekendtgørelsen § 20

Denne konsoliderede version af skorstensfejerbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg (skorstensfejerbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 541 af 22. maj 2017,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1245 af 17. oktober 2023

§ 20

Kommunalbestyrelsen kan udstede påbud til ejeren eller brugeren af en bygning, som ikke overholder denne bekendtgørelse, om, at fyringsanlægget og aftrækssystemer ikke må anvendes, så længe ejeren eller brugeren ikke opfylder denne bekendtgørelse.

Stk. 2 Udgør fortsat brug af aftrækssystemet overvejende fare for brand, kan kommunalbestyrelsen i medfør af byggelovens § 18 udstede strakspåbud om, at ejeren eller brugeren ikke må benytte aftrækssystemet.