Skatteindberetningsloven § 51

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 08. januar 2024

§ 51

Indberetning efter §§ 12-16, § 17, stk. 1 og 2, og §§ 18 og 19 a skal undlades vedrørende de skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i selskabsskattelovens § 3, samt pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Stk. 2 Indberetning efter § 17, stk. 3, § 19 og § 28 skal undlades vedrørende:

  • 1) Dispositioner mellem de skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte arbejdsløshedskasser, der er nævnt i selskabsskattelovens § 3.

  • 2) Dispositioner mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

  • 3) Dispositioner mellem dem, der er nævnt under nr. 1 og 2.

Stk. 3 Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter §§ 16 eller 18, for så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.