Skatteindberetningsloven § 37

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 08. januar 2024

§ 37

Skatteministeren kan fastsætte regler om, at staten, en region eller en kommune, der i en kalendermåned har udbetalt eller godskrevet tilskud, refusioner og andre lignende ydelser, hver måned skal indberette om beløb til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister. Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de udgifter, som tilskud, refusioner og andre lignende ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal dække, hver måned skal indberettes til indkomstregisteret, jf. §§ 3 og 4 i lov om et indkomstregister.

Stk. 3 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at den, der skal indberettes om, skal meddele den indberetningspligtige de oplysninger, som er nødvendige, for at den indberetningspligtige kan indberette, når oplysningerne ikke er omfattet af § 52, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 52, stk. 3.