Skatteindberetningsloven § 31

Denne konsoliderede version af skatteindberetningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Skatteindberetningslov

Lov nr. 1536 af 19. december 2017,
jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 08. januar 2024

§ 31

Faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, og som er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning efter 1. pkt.

Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen. Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.