Kapitel 5 1 Fagforeninger og arbejdsløshedskasser
Faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, og som er fradragsberettigede efter ligningslovens § 13, stk. 1, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning efter 1. pkt.
Stk. 2 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen. Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v.
Arbejdsløshedskasser, der er godkendt af beskæftigelsesministeren i henhold til § 31 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal hvert år indberette til told- og skatteforvaltningen om de indbetalinger, der er modtaget fra medlemmer i det forudgående kalenderår, herunder oplysninger til identifikation af den enkelte indbetaler.