Serviceloven § 184

Denne konsoliderede version af serviceloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social service

Lov nr. 573 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 217 af 05. marts 2024

§ 184

For at fremme forsøgsvirksomhed og udvikling på det sociale område kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud give godkendelse til, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med et forsøg. Godkendelse gives for en afgrænset forsøgsperiode. Det er en betingelse for godkendelse, at forsøget evalueres.

Stk. 2 Der kan ikke gives godkendelse efter stk. 1 til:

  • 1) Forsøg, som indebærer, at borgere stilles dårligere end efter loven.

  • 2) Forsøg, som medfører statslige merudgifter.

  • 3) Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn.

  • 4) Forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage.

Stk. 3 Social- og boligministeren offentliggør årligt en status for anvendelsen af forsøg på det sociale område.