SE-loven Kapitel 8

Denne konsoliderede version af sE-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om det europæiske selskab

Lov nr. 363 af 19. maj 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 05. juli 2019,
som ændret ved lov nr. 554 af 07. maj 2019 og lov nr. 2601 af 28. december 2021

Kapitel 8 1 Straffebestemmelser m.m.
§ 21

Overtrædelse af § 7, stk. 5, og § 17 a, stk. 3, 5 og 6, i denne lov og artikel 11, 39-45 og 49 i SE-forordningen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2 I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4 Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.

§ 22

Et SE-selskabs overtrædelse af den lovgivning, som i medfør af SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii , finder samme anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber, straffes efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af et aktieselskab.

Stk. 2 Medlemmer af administrationsorganet, ledelsesorganet, tilsynsorganet og en administrerende direktør i et SE-selskab straffes efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af et tilsvarende ledelsesmedlem i et aktieselskab. Tilsvarende gælder for suppleanter for denne personkreds.

Stk. 3 Overtræder en vurderingsmand, revisor, granskningsmand, stifter eller aktionær i relation til et SE-selskab den lovgivning, som i medfør af SE-forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii , finder tilsvarende anvendelse på en sådan person i et SE-selskab som på den tilsvarende person i et aktieselskab, straffes den pågældende efter samme bestemmelser, som ville finde anvendelse, hvis lovovertrædelsen var begået af den tilsvarende person i relation til et aktieselskab.

Stk. 4 Erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 3 skal finde anvendelse på andre personer, som ville kunne straffes, hvis lovovertrædelsen var begået af en person med tilsvarende funktion i relation til et aktieselskab.

§ 23

Undlader et SE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktører, tilsynsorgan, ledelsesorgan eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der ifølge SE-forordningen , loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem i forhold til Erhvervsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2 Undlader et SE-selskabs administrationsorgan, administrerende direktører, tilsynsorgan, ledelsesorgan, likvidator, bestyreren af et udenlandsk SE-selskabs filial eller revisor i relation til et SE-selskab i rette tid at efterkomme de pligter, der påhviler de pågældende i medfør af den lovgivning, som i medfør af forordningens artikel 9, stk. 1, litra c, ii , finder samme anvendelse på SE-selskaber som på aktieselskaber, kan disse personer på tilsvarende måde pålægges tvangsbøder, som hvis pligterne påhvilede personer med tilsvarende funktion i relation til et aktieselskab.