Risikobekendtgørelsen § 31

Denne konsoliderede version af risikobekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer

Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016

§ 31

Risikovirksomheder, der var omfattet af bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006, og som ikke ved denne bekendtgørelses ikrafttrædelse ændrer status fra kolonne 2-virksomhed til kolonne 3- virksomhed eller omvendt, skal senest den 1. november 2016 fremsende de oplysninger, som er nævnt i § 8, stk. 1 og 2, til kommunalbestyrelsen. Fremsendelsen kan ske i form af ajourføring af allerede indsendte oplysninger, så de opfylder de indholdsmæssige krav til oplysninger, som er beskrevet i § 8.

Stk. 2 Oplysninger, fremsendt efter stk. 1, erstatter ikke den regelmæssige ajourføring, som virksomheden skal foretage efter § 10.

Stk. 3 Kolonne 3-virksomheder, der er omfattet af stk. 1 skal senest den 1. juni 2017 indsende en sårbarhedsvurdering, som nævnt i § 11, stk. 1.