Rigspolitichefen A Kundgørelse II Nr. 55 om anbringelse af berusede personer i politiets detentioner § 22

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 9723 af 02. februar 2006

Tilsyn med detentionsanbragte
§ 22

Den vagthavende har ansvaret for, at der føres et effektivt tilsyn med de detentionsanbragte.

Stk. 2 På politistationer med flere samtidigt tjenestegørende vagthavende skal der ved hver vagttiltrædelse udpeges en vagthavende med særligt ansvar for de detentionsanbragte.

Stk. 3 Ved vagtskifte skal der mellem aftrædende og tiltrædende vagthavende ske en mundtlig eller skriftlig videregivelse af oplysninger vedrørende de på skiftetidspunktet detentionsanbragte personer. På lignende måde skal der ske en videregivelse af oplysninger om eventuelle telefoniske anmeldelser, der kan forventes at medføre detentionsanbringelse af berusede personer.

Stk. 4 Er der ikke udpeget en egentlig vagthavende, påhviler ansvaret for tilsynet den politjenestemand, der er udpeget til at varetage opgaverne med detentionsanbringelse, jf. § 7, stk. 3.