Kapitel 1 1 Lovens formål og område
Formålet med denne lov er at
-
1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
-
2) fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,
-
3) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
-
4) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
-
5) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.
Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen.
Stk. 2 Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.
Stk. 3 Social- og boligministeren bestemmer, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for. Bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område