Retsplejeloven § 801

Denne konsoliderede version af retsplejeloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om rettens pleje

Lov nr. 90 af 11. april 1916,
jf. lovbekendtgørelse nr. 250 af 04. marts 2024,
som ændret ved lov nr. 538 af 08. juni 2006 og lov nr. 1621 af 26. december 2013

§ 801

Efter reglerne i dette kapitel kan der foretages beslaglæggelse

  • 1) til sikring af bevismidler,

  • 2) til sikring af det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation og bøde,

  • 3) til sikring af forurettedes krav på tilbagelevering eller erstatning,

  • 4) når tiltalte har unddraget sig sagens videre forfølgning, og

  • 5) til sikring af krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Stk. 2 Genstande, som politiet tager i bevaring, som ingen har eller vedkender sig rådighed over, og hvorover ingen gør en ret gældende, er ikke omfattet af reglerne i dette kapitel.

Stk. 3 Om udlevering af breve, telegrammer og lignende under forsendelse samt om oplysning om forbindelse mellem telefoner m.v. gælder reglerne i kapitel 71. Om fratagelse af genstande og penge i forbindelse med anholdelse gælder endvidere bestemmelsen i § 758, stk. 1.