Som parter anses Ankestyrelsen, forældrene, barnet, barnets plejefamilie, hvis Ankestyrelsens afgørelse er truffet efter § 9, stk. 4, i adoptionsloven, og indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end forældrene og forældremyndigheden ikke følger af § 32 a, stk. 2, i adoptionsloven. Forældrene optræder på egen hånd, selv om de er umyndige.
Stk. 2 Retten beskikker en advokat for sagens parter undtagen Ankestyrelsen, medmindre de pågældende selv har antaget en advokat.
Stk. 3 Retten kan beskikke en værge for barnet, der i så fald indtræder som part i sagen.