Retsafgiftsloven Afsnit III

Denne konsoliderede version af retsafgiftsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

træder i kraft den 1. oktober 2021

Lov om retsafgifter

Lov nr. 425 af 16. marts 2021,
som ændret ved lov nr. 1793 af 28. december 2023

Kapitel 7 1 Anmodninger til skifteretten m.v.
§ 18

For en fordringshavers begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling betales 1.500 kr.

Stk. 2 Indgiver flere fordringshavere begæring på forskelligt grundlag, betales afgift af hver fordringshaver for sig, hvad enten begæringerne er indeholdt i et eller flere dokumenter. Indgiver en forening af erhvervsdrivende eller lønmodtagere samtidig begæring på flere fordringshaveres vegne, betales dog kun afgift som for én begæring. Bekendtgørelse om retsafgift for udlæg, der foretages efter lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., samt om oppebørsel af visse retsafgifter

§ 19

Der betales 750 kr. for anmodning om:

Stk. 2 Samme afgift betales for anmodning fra en eller flere arvinger om, at en ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, skal skifte.

§ 20

Afgiftsfri er anmodning om:

  • 1) Udmeldelse af vurderingsmænd.

  • 2) Førelse af testaments- eller arvelegitimationsvidner.

§ 21

Er der meddelt fri proces til begæringen eller anmodningen, finder § 9, stk. 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse på begæring om konkurs og på anmodninger, der er nævnt i § 19, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2.

§ 22

Der betales afgift efter kapitel 1 for behandling af:

Stk. 2 Der betales afgift efter kapitel 3 for anmodning til skifteretten om bistand til sagens oplysning under et privat skifte af ægtefællers fællesbo eller sameje om flere særejeaktiver, jf. § 65 i lov om ægtefælleskifte m.v.

Stk. 3 Der betales afgift efter kapitel 5 for ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens § 112 eller § 73 i lov om ægtefælleskifte m.v.

Stk. 4 Begæring om pålæg af konkurskarantæne er afgiftsfri.

Kapitel 8 1 Konkursbehandling
§ 23

For konkursbehandling betales 9.000 kr.

Stk. 2 Der betales ikke afgift ved genoptagelse af en bobehandling.

Stk. 3 Afgiftspligten indtræder, når skifteretten afsiger konkursdekret.

Stk. 4 Afgiften forfalder til betaling, når udlodning kan ske, og betales af boets midler, jf. konkurslovens § 94, nr. 4.

Kapitel 9 1 Ægtefælleskifte m.v.
§ 24

Af boer, der i medfør af lov om ægtefælleskifte m.v. behandles ved bobehandler, betales 1.500 kr.

Stk. 2 Overstiger bobeholdningen 1,5 mio. kr., betales yderligere 9.000 kr. Angår skiftet en del af boet, medregnes alene den del, der er omfattet af skiftet.

Stk. 3 Afgiftspligten indtræder, når skifteretten henviser boet til bobehandler.

Stk. 4 Afgiften forfalder til betaling, når boopgørelsen er endelig. Afbrydes skiftet, jf. § 30 i lov om ægtefælleskifte m.v., forfalder afgiften til betaling, når de afgiftspligtige modtager meddelelse om afgiftsberegningen.

§ 25

Kan størrelsen af afgiften efter § 24 i tilfælde, hvor skiftet afbrydes, jf. § 30 i lov om ægtefælleskifte m.v., ikke afgøres på grundlag af de foreliggende oplysninger, kan skifteretten pålægge de afgiftspligtige inden en nærmere fastsat frist at fremkomme med de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse om afgiftspligten.

Stk. 2 Fremkommer oplysningerne ikke inden den fastsatte frist, kan skifteretten pålægge de afgiftspligtige daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil oplysningerne fremkommer.

§ 26

En lodtager i boet hæfter solidarisk for afgiften efter § 24 med værdien af det, denne har modtaget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Ved skifte af ægtefællers fællesbo gælder § 44 i lov om ægtefælleskifte m.v.

Kapitel 10 1 Dødsbobehandling
§ 27

Af boer, der udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, eller som behandles ved bobestyrer, betales 1.500 kr.

§ 28

Af boer, der behandles efter de almindelige regler om privat skifte eller ved bobestyrer, betales yderligere 9.000 kr., hvis arvebeholdningen i henhold til boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr.

Stk. 2 I boer, der har været udleveret til almindeligt privat skifte eller til behandling ved bobestyrer og derefter udleveres til uskiftet bo, afgøres afgiftspligten efter stk. 1 på grundlag af den formueoversigt, der skal indleveres efter arvelovens § 22.

§ 29

Afgiftspligten efter §§ 27 og 28 indtræder ved boets udlevering.

Stk. 2 Der betales ikke afgift på ny, hvis et bo genoptages eller udleveres til en anden behandlingsmåde.

§ 30

I boer, der udleveres til privat skifte, herunder forenklet privat skifte, forfalder afgiften efter § 27 til betaling ved boets udlevering. Afgiften efter § 28 forfalder til betaling, når boopgørelsen er endelig.

Stk. 2 I boer, der behandles ved bobestyrer, forfalder afgiften efter §§ 27 og 28 til betaling, når udlodning kan ske. Overgår boet inden udlodningen til anden behandlingsmåde, skal der i forbindelse hermed betales afgift efter § 27.

Stk. 3 I boer omfattet af § 28, stk. 2, forfalder afgiften efter § 28 til betaling ved indlevering af formueoversigten.

§ 31

I privatskiftede boer hæfter arvingerne solidarisk for afgiften efter §§ 27 og 28.

Stk. 2 Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs, hæfter dog alene med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold, i hvilket arvingerne var berettigede til at modtage bos- og arvelod. Begrænsningerne finder tilsvarende anvendelse på regreskrav fra medarvinger.

§ 32

I boer, der behandles ved bobestyrer, betales afgiften efter §§ 27 og 28 af boets midler. Bobestyreren hæfter for afgiftens betaling.