Retsafgiftsloven - GAMMEL § 62

Denne konsoliderede version af retsafgiftsloven - GAMMEL er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. oktober 2021

Lov om retsafgifter

Lov nr. 206 af 21. maj 1969,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 27. november 2014,
som ændret ved lov nr. 1867 af 29. december 2015, lov nr. 670 af 08. juni 2017, lov nr. 1711 af 27. december 2018 og lov nr. 1110 af 13. november 2019

§ 62

Kan afgiften for en retshandling beregnes ved fremsættelsen af begæringen om retshandlingens foretagelse, kan afgiften kræves betalt samtidig med begæringens fremsættelse. Betales afgiften ikke efter påkrav, kan retten fastsætte en frist for afgiftens betaling. Betales afgiften ikke inden fristens udløb, betragtes begæringen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften.

Stk. 2 Kan afgiften ikke beregnes ved begæringens fremsættelse, betales afgiften efter påkrav, jf. dog § 30, stk. 1, og § 34 d. Der kan ved begæringens fremsættelse kræves sikkerhed for afgiftens betaling, medmindre retten af egen drift skal udføre retshandlingen. Bestemmelserne i stk. 1, 2.-4. pkt., finder herved tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Betales afgiften efter § 2 ikke efter påkrav, kan retten fastsætte en frist for afgiftens betaling. Betales afgiften ikke inden fristens udløb, afvises sagen, jf. dog § 7. I så fald bortfalder afgiften efter § 2.