Repatrieringsloven § 6a

Denne konsoliderede version af repatrieringsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 353 af 02. juni 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 11. september 2022,
som ændret ved lov nr. 1190 af 08. juni 2021 og lov nr. 295 af 20. marts 2023

§ 6a

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til personer omfattet af § 3, hvor det vurderes relevant med henblik på at kunne understøtte eller forberede tilbagevenden til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil de har nær familiemæssig tilknytning.

Stk. 2 Personer, der modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan fortsat modtage denne hjælp i en periode, hvor den pågældende deltager i vejledning og opkvalificering efter stk. 1.