Rejsegarantifondsloven § 5a

Denne konsoliderede version af rejsegarantifondsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en rejsegarantifond

Lov nr. 315 af 14. maj 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 28. juni 2023

§ 5a

Når en rejsende har indgået en aftale om en rejseydelse, der udelukkende omfatter flytransport, jf. § 2 c, nr. 1, litra e, er den rejsende dækket i henhold til stk. 2 og 3, såfremt rejsen er påbegyndt og den rejsende har et gyldigt hjemrejsedokument til en dansk lufthavn. Indenrigsflyvninger og rejseydelser omfattet af §§ 2 a eller 2 b, er ikke omfattet af bestemmelsen. Rejsegarantifonden skal tilbagebetale flykonkursbidrag, der er opkrævet fra indenrigsflyvninger, til udbydere af flyrejser og flykonkursbidrag, der er opkrævet fra flytransport, som efterfølgende er anvendt som element i en af de i §§ 2 a eller 2 b, nævnte rejseydelser, til rejseudbyderne.

Stk. 2 Medfører en udbyder af flytransports økonomiske forhold, at der ikke er sikret den rejsende passende hjemtransport, skal fonden inden rimelig tid sørge herfor.

Stk. 3 Fonden kan endvidere yde en rejsende en godtgørelse for en ikkepåbegyndt forudbetalt rejse fra en dansk lufthavn til en udenlandsk destination, forudsat at der er tilstrækkelige midler i flyrejsefondskassen efter afholdelse af de i stk. 2 omtalte udgifter. Såfremt der ikke er tilstrækkelige midler i flyrejsefondskassen til at dække ikkepåbegyndte forudbetalte rejser fuldt ud, foretages en forholdsmæssig økonomisk dækning af den rejsendes tab. Godtgørelsen fratrækkes 1.000 kr. pr. rejse.