Rejsegarantifondsloven § 22

Denne konsoliderede version af rejsegarantifondsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om en rejsegarantifond

Lov nr. 315 af 14. maj 1997,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 28. juni 2023

Gensidig anerkendelse og dokumentation for garantistillelse
§ 22

Garanti, som en rejseudbyder har stillet i overensstemmelse med reglerne i det land inden for EU/EØS-området, hvor rejseudbyderen er etableret, træder i stedet for garanti stillet efter reglerne i denne lov.

Stk. 2 Rejseudbydere, som er etableret i et andet EU-/EØS-land, som sælger pakkerejser eller sammensatte rejsearrangementer eller udbyder sådanne til salg her i landet, eller som på en hvilken som helst måde retter deres virksomhed mod rejsende her i landet, underretter Rejsegarantifonden om omfanget af denne salgsaktivitet og oplyser, i hvilket EU-/EØS-land garantien er stillet. Rejseudbyderen skal efter anmodning fremlægge dokumentation for, at den fornødne garanti er stillet.

Stk. 3 Stk. 2 gælder tilsvarende for rejseudbydere, der foruden at være etableret her i landet er etableret i et eller flere andre lande inden for EU/EØS-området, og som har valgt at anvende en anden garantiordning end Rejsegarantifonden.