Råstofloven § 1

Denne konsoliderede version af råstofloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om råstoffer

Lov nr. 357 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 427 af 18. maj 2016, lov nr. 720 af 08. juni 2018, lov nr. 126 af 30. januar 2021 og lov nr. 900 af 21. juni 2022

§ 1

Lovens formål er at sikre:

  • 1) at udnyttelsen af råstofforekomsterne på land og hav sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn, der er nævnt i § 3,

  • 2) at indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse,

  • 3) en råstofforsyning på længere sigt,

  • 4) at råstofferne anvendes i forhold til deres kvalitet, og

  • 5) at naturbundne råstoffer i videst muligt omfang erstattes af affaldsprodukter.