Råstofloven Kapitel 6

Denne konsoliderede version af råstofloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om råstoffer

Lov nr. 357 af 06. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017,
som ændret ved lov nr. 427 af 18. maj 2016, lov nr. 720 af 08. juni 2018, lov nr. 126 af 30. januar 2021 og lov nr. 900 af 21. juni 2022

Kapitel 6 1 Indberetninger og undersøgelser
§ 28

Den, der udfører en råstofboring eller en prøvegravning i jorden, på søterritoriet eller kontinentalsoklen, skal inden 3 måneder efter udførelsen underrette De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljø- og fødevareministeren om boringens beliggenhed, de forefundne jordlag og vandstanden samt indsende prøver af de gennemborede lag. Inden for samme frist skal resultater af geofysiske undersøgelser og andre råstofundersøgelser, herunder om råstoffernes kvalitet, indberettes til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljø- og fødevareministeren.

Stk. 2 Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om udførelse af boringer efter råstoffer. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indsendes til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og miljø- og fødevareministeren, og om, at oplysninger i særlige tilfælde ikke skal indberettes. Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land Råstofbekendtgørelsen

§ 29

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der foretager råstofindvinding, skal give oplysninger om indvindingen, blandt andet om beliggenhed, art og mængde af de forekomster, der indvindes, om anvendelsen heraf, og at oplysningerne skal gives elektronisk. Råstofbekendtgørelsen

Adgang til undersøgelser på fremmed grund
§ 30

Miljø- og fødevareministeren og et regionsråd kan på en fremmed grund lade foretage boringer, geofysiske undersøgelser og andre tekniske forarbejder og undersøgelser, som skønnes nødvendige i forbindelse med opgaver efter denne lov.

Stk. 2 Mindst 2 uger forud skal der gives skriftlig meddelelse til ejere og brugere af vedkommende ejendom eller, hvis dette ikke er muligt, ske offentliggørelse i et eller flere lokale blade.

Stk. 3 Skader, der forvoldes i forbindelse med undersøgelserne, skal erstattes.

Stk. 4 I mangel af enighed påhviler det den, der har ladet foranstaltningen udføre, at indbringe erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen. Lov om offentlige veje §§ 103-106 og 112-118 finder tilsvarende anvendelse.