Radiofrekvensloven Kapitel 10

Denne konsoliderede version af radiofrekvensloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om radiofrekvenser

Lov nr. 475 af 12. juni 2009,
jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021

Kapitel 10 1 Delegation og instruktions- og dispensationsadgang
§ 45

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter andre offentlige myndigheder og private bemyndiges til helt eller delvis at udføre opgaver, som følger af regler udstedt i medfør af §§ 27-30. Dette gælder dog ikke regelfastsættelse i medfør af §§ 27-30, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentlige myndigheder, der i medfør af stk. 1 er bemyndiget til at udføre opgaver, kan fastsætte regler som nævnt i §§ 28 og 29.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentlige myndigheder, der i medfør af stk. 1 er bemyndiget til at udføre opgaver som nævnt i §§ 27-30, kan fastsætte regler om gebyrer vedrørende de pågældende opgaver, jf. § 51, stk. 1, nr. 1 og 2, og udsendelse af rykkere i tilfælde af manglende betaling af sådanne gebyrer, jf. § 51, stk. 1, nr. 3.

§ 46

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke give Energistyrelsen tjenestebefaling om Energistyrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Energistyrelsens udstedelse af regler på områder, hvor Energistyrelsen er bemyndiget hertil, eller om Energistyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke dispensere fra regler udstedt af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af denne lov.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke give offentlige myndigheder eller private, som er bemyndiget til helt eller delvis at udføre opgaver, jf. § 45, stk. 1, tjenestebefaling vedrørende de konkrete sager og opgaver, som den offentlige myndighed eller private er bemyndiget til at udføre.