Radio- og fjernsynsloven Kapitel 1

Denne konsoliderede version af radio- og fjernsynsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Lov nr. 1052 af 17. december 2002,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 04. september 2020,
som ændret ved lov nr. 1548 af 18. december 2018, lov nr. 2212 af 29. december 2020 og lov nr. 1595 af 28. december 2022

Kapitel 1 1 Udøvelse af programvirksomhed
§ 1

Følgende har ret til at udøve programvirksomhed som angivet i § 2:

  • 1) DR, jf. kapitel 4.

  • 2) De regionale TV 2-virksomheder, jf. kapitel 6.

  • 3) TV 2/DANMARK A/S, såfremt selskabet har tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed i henhold til kapitel 6 a.

  • 4) Foretagender, der efter kapitel 8 har fået tilladelse til at udøve programvirksomhed, eller som i henhold til § 47 kan udøve programvirksomhed uden tilladelse.

Stk. 2 Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan udøve programvirksomhed i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed.

Stk. 3 Programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven samt eventuelle vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.

§ 2

Ved udøvelse af programvirksomhed forstås

  • 1) udsendelse af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg,

  • 2) fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af lyd- og billedprogrammer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1,

  • 3) udsendelse af billedprogrammer til almenheden ved hjælp af øvrige elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet end de i nr. 1 og 2 nævnte og

  • 4) udbud af on demand audiovisuelle medietjenester, hvor hovedformålet med en tjeneste eller en del af den, der kan adskilles fra tjenesteudbyderens hovedaktivitet, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Stk. 2 Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse.

Stk. 3 Ved en on demand-audiovisuel medietjeneste forstås i denne lov en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.

Stk. 4 Ved en medietjenesteudbyder forstås i denne lov den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.

Stk. 5 Ved en audiovisuel medietjeneste forstås enten en fjernsynsudsendelse omfattet af stk. 1, nr. 1-3, eller en on demand-audiovisuel medietjeneste omfattet af stk. 1, nr. 4.

Stk. 6 Ved et billedprogram forstås et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, videoklip, sportsbegivenheder, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama.