Psykologloven Kapitel 1 a

Denne konsoliderede version af psykologloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om psykologer m.v.

Lov nr. 494 af 30. juni 1993,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1534 af 01. juli 2021

Kapitel 1 a Meddelelse af autorisation
§ 2

Ret til at få autorisation som psykolog har enhver, der her i landet

  • 1) har bestået kandidateksamen i psykologi, psykologisk-pædagogisk kandidateksamen eller dermed ligestillet eksamen, og som

  • 2) har gennemgået en af Psykolognævnet, jf. § 17, nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse af 2 års varighed.

Stk. 2 Ret til at få autorisation som psykolog har endvidere enhver, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan ligestilles med de i stk. 1 nævnte uddannelser.

Stk. 3 Autorisationen efter stk. 1 og 2 meddeles af Psykolognævnet.

Stk. 4 Autorisation kan ikke meddeles den, der opfylder betingelserne for fratagelse af autorisation, jf. § 3, stk. 1. Autorisationen kan endvidere nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder.

Stk. 5 For behandling af ansøgning om autorisation som psykolog betales et af børne- og socialministeren fastsat gebyr. Bekendtgørelse om betaling af gebyr for behandling af ansøgning om autorisation som psykolog