Psykiatriloven § 18a

Denne konsoliderede version af psykiatriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Lov nr. 331 af 24. maj 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 01. februar 2022

Særlige tvangsforanstaltninger på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland
§ 18a

Aflåsning af patientstue kan anvendes over for patienter, der er anbragt i Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland.

Stk. 2 Aflåsning af patientstue kan anvendes behandlingsmæssigt med henblik på

  • 1) at etablere nødvendige faste rammer i behandlingen af patienten eller

  • 2) at skærme patienten mod for mange stimuli.

Stk. 3 Aflåsning af patientstue kan tillige anvendes, i det omfang det er nødvendigt at afværge, at en patient

  • 1) udsætter andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred,

  • 2) forfølger eller på anden, lignende måde groft forulemper medpatienter eller

  • 3) øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.

Stk. 4 Beslutning om aflåsning af patientstue træffes af en læge.