PSI-loven § 8

Denne konsoliderede version af pSI-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

Lov nr. 596 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1764 af 26. august 2021,
som ændret ved lov nr. 748 af 13. juni 2023

Gebyrer
§ 8

Når dokumenter eller datasamlinger stilles til rådighed for videreanvendelse, kan der opkræves et gebyr til dækning af de meromkostninger, der er forbundet med at stille dokumenter eller datasamlinger til rådighed for videreanvendelse.

Stk. 2 Der kan ud over gebyret som nævnt i stk. 1 fastsættes en betaling, som helt eller delvis dækker omkostningerne ved selve dokument- eller dataproduktionen, når dokumenter og datasamlinger er produceret

  • 1) som led i en indtægtsfinansieret offentlig produktionsvirksomhed, det vil sige, hvor den offentlige myndigheds hovedopgave er helt eller delvis indtægtsfinansieret, eller

  • 2) af offentlige virksomheder.

Stk. 3 Offentlige myndigheder og offentlige virksomheder fastsætter standardgebyrer for videreanvendelse af deres dokumenter og datasamlinger på forhånd.

Stk. 4 Offentlige myndigheder og offentlige virksomheder skal efter anmodning angive beregningsgrundlaget for fastsatte gebyrer. Den pågældende myndighed skal også angive, hvilke faktorer der vil blive lagt til grund for beregningen af gebyrer i atypiske tilfælde.

Stk. 5 Finansministeren sikrer, at der føres en offentlig liste over de danske myndigheder, der kan fastsætte en betaling efter stk. 2, der overstiger de meromkostninger, der er forbundet med at stille dokumenter og datasamlinger til rådighed for videreanvendelse.

Stk. 6 Videreanvendelsen af følgende dokumenter og datasamlinger skal være gratis for brugerne: