Prøveudskrivningsbekendtgørelsen § 3

Denne konsoliderede version af prøveudskrivningsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvaringsdømte (prøveudskrivningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1018 af 28. juni 2022

§ 3

Til brug for kriminalforsorgsområdets årlige vurdering af, hvorvidt anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, indhentes en udtalelse fra en speciallæge i psykiatri.

Stk. 2 Finder kriminalforsorgsområdet, at anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe spørgsmålet for retten, indhentes en erklæring fra en speciallæge i psykiatri.