Prospektbekendtgørelsen § 24

Denne konsoliderede version af prospektbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om prospekter

Bekendtgørelse nr. 1170 af 25. september 2018

§ 24

Finanstilsynet kan tillade, at visse foreskrevne oplysninger udelades af prospektet i følgende tilfælde:

  • 1) Udbredelse af oplysningerne vil stride mod den offentlige interesse.

  • 2) Udbredelse af oplysningerne vil tilføje udstederen betydelig skade, forudsat at undladelse af offentliggørelse ikke kan medføre, at offentligheden vildledes med hensyn til faktiske omstændigheder og forhold, der er afgørende for bedømmelsen af udstederen, udbyderen eller en eventuel garant, og af de rettigheder, der er knyttet til de omsættelige værdipapirer, som prospektet vedrører.

  • 3) Oplysningerne er kun af ringe betydning for et specifikt udbud eller en specifik optagelse til handel og vil ikke kunne indvirke på vurderingen af udstederens, udbyderens eller en eventuel garants finansielle situation og forventede udvikling.

Stk. 2 I særlige tilfælde, hvor visse af de krævede oplysninger, der skal indgå i et prospekt, ikke findes på grund af udstederens aktivitetsområde eller udstederens organisation eller for de omsættelige værdipapirer, som prospektet vedrører, kan prospektet indeholde andre oplysninger, der svarer til de krævede oplysninger. Findes sådanne tilsvarende oplysninger ikke, finder det pågældende oplysningskrav ikke anvendelse.