Prospektbekendtgørelsen Kapitel 6

Denne konsoliderede version af prospektbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om prospekter

Bekendtgørelse nr. 1170 af 25. september 2018

Kapitel 6 Gyldighed
§ 25

Et prospekt er gyldigt i 12 måneder fra godkendelsen. Hvis et tillæg til prospektet er krævet i henhold til § 30, skal tillægget være godkendt og offentliggjort som betingelse for prospektets gyldighed.

Stk. 2 Et tidligere godkendt registreringsdokument, som nævnt i § 20, er gyldigt i en periode på op til 12 måneder. Det tidligere godkendte registreringsdokument, der om nødvendigt er ajourført i overensstemmelse med § 20, stk. 2, eller § 30, ledsaget af en godkendt værdipapirnote samt et godkendt resumé, anses som et gyldigt prospekt.

§ 26

I forbindelse med et udbudsprogram er et tidligere godkendt basisprospekt gyldigt i en periode på op til 12 måneder.

§ 27

Et basisprospekt for de i § 21, stk. 1, nr. 2, nævnte værdipapirer er gyldigt, indtil de pågældende værdipapirer ikke længere udstedes løbende eller ad gentagne gange.