Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af professionshøjskolernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer professionshøjskolerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som højskolerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter loven.
Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til professionshøjskolerne.