Lovforslag som fremsat nr. 2021/1 LSF 64 af 11. november 2021

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har i april 2021 indgået ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud”.

Aftaleparterne er enige om at styrke rammerne for socialtilsynets arbejde. Med aftalen skabes forudsætningerne for et mere ensartet, koordineret og effektivt socialtilsyn, som skal medvirke til at sikre kvaliteten i sociale tilbud, og at der gribes ind over for tilbud, hvor kvaliteten ikke lever op til kravene. Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal iværksættes en række tiltag, som skal give socialtilsynet de rette redskaber til at føre et effektivt tilsyn, og som skal sikre, at socialtilsynet får de nødvendige og relevante oplysninger om tilbuddene. Med aftalen er det også hensigten at styrke retssikkerheden for tilbuddene samt for beboerne og brugerne af tilbuddene med iværksættelse af en række tiltag, som skal sikre, at socialtilsynet opfylder sit formål om at varetage godkendelses- og tilsynsopgaven på en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent måde.

Aftaleparterne er i den forbindelse enige om, at der skal være et særligt fokus på, om de enkelte socialtilsyn har en uensartet praksis, og at dette skal løftes op på et politisk niveau i den enkelte ansvarlige kommunalbestyrelse. I lovforslagets del om styrkelse af socialtilsynet, jf. nedenfor punkt 2.1., indføres der derfor regler, som bl.a. giver social- og ældreministeren bemyndigelse til at oprette ”specialistfunktioner” i socialtilsynene, og som styrker Socialstyrelsens beføjelser. Derudover gives socialtilsynet en yderlige sanktionsmulighed i form af skærpet tilsyn, uden at der samtidig vil skulle udstedes ét eller flere konkrete påbud. Endvidere skærpes socialtilsynets og tilbuddenes oplysningspligt, og samtidig får socialtilsynet pligt til at samarbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet. Endelig indføres der en karensperiode på ét år, når et tilbud, en plejefamilie eller en koncern eller koncernlignende konstruktion skifter hhv. adresse eller hovedadresse for bl.a. at hindre, at et tilbud eller en plejefamilie kan undslippe en overhængende sanktion eller et intensiveret tilsyn.

Aftaleparterne er derudover enige om, at der er et helt særligt behov for at styrke socialtilsynets tilsyn med de sociale tilbuds økonomi. Med aftalen skabes således grundlaget for, at socialtilsynet kan få større indsigt i tilbuddenes økonomi og dermed bedre muligheder for at gribe ind over for uforsvarlig brug af offentlige velfærdskroner eller i tilfælde, hvor revisors arbejde ikke er tilstrækkeligt. Aftaleparterne er derfor enige om, at der skal iværksættes en række tiltag, som skal give socialtilsynet de rette redskaber til at føre et effektivt økonomisk tilsyn, så det sikres, at velfærdskroner, der skal komme anbragte børn og unge samt mennesker med handicap og særlige sociale problemer til gode, først og fremmest går til indsatsen og dermed til det formål, som de oprindeligt var tiltænkt. Derudover er det hensigten med tiltagene, at disse skal medvirke til sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet i tilbuddene samt øget transparens i tilbuddenes økonomi. I lovforslagets del om styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud, jf. nedenfor punkt 2.2., indføres der derfor regler, som bl.a. medfører en større indsigt for socialtilsynet i offentlige og private tilbuds økonomi, og socialtilsynet får bedre adgang til at indhente oplysninger herom. I tillæg hertil skærpes kravene til revisors arbejde på flere punkter. Derudover gives socialtilsynet flere reaktionsmuligheder bl.a. i forhold til godkendelse af tilbuddenes budgetter, tilbuddenes omkostninger til ledelse og større istandsættelser af tilbuddene. Socialtilsynet vil også med lovforslaget fremadrettet skulle markere på Tilbudsportalen, hvis de vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt sammenholdt med tilbuddets kvalitet. Endvidere skærpes kravene til private tilbuds ledelse og bestyrelsessammensætning. Endelig sættes der fokus på tilbuddenes ejerforhold, og fremadrettet vil det ikke være muligt at oprette et privat tilbud som en personligt ejet virksomhed. Eksisterende private tilbud, som i dag drives som personligt ejede virksomheder, skal i stedet drives i en anden virksomhedsform inden udgangen af 2024.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrkelse af socialtilsynet

2.1.1. Understøttelse af ensartethed i socialtilsynenes virksomhed

2.1.1.1. Gældende ret

Socialtilsynet har siden den 1. januar 2014 haft ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med den generelle kvalitet i tilbud omfattet af lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1377 af 21. september 2020 (herefter socialtilsynsloven).

Socialtilsynet skal føre et systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent tilsyn og skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene bl.a. gennem dialog. Det fremgår bl.a. af socialtilsynslovens formålsbestemmelse i § 1.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 2, at opgaven med at godkende tilbud som generelt egnet og føre driftsorienteret tilsyn med disse varetages af fem kommuner (Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring), én kommune i hver region. Hvert socialtilsyn godkender og fører driftsorienteret tilsyn med de sociale tilbud, som er beliggende i regionen.

Som en undtagelse hertil følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, at socialtilsynene ikke kan godkende eller føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune og tilbud beliggende i andre kommuner, hvor kommunen enten er driftsherre eller har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser, men at et andet udpeget socialtilsyn skal føre tilsyn med disse tilbud. På den måde sikres tilsynets uvildighed.

Derudover følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, at tilsynet med private tilbud, der drives af koncerner eller koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen har sin hovedadresse, selv om de enkelte tilbud er beliggende i forskellige kommuner eller regioner.

I socialtilsynslovens § 4, stk. 1, er oplistet samtlige typer af tilbud, som er omfattet af socialtilsynet. Det gælder således private, kommunale og regionale tilbud, og det gælder også tilbud, som har en driftsaftale eller en anden form for aftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd om anvendelse af samtlige af et tilbuds pladser.

Socialtilsynene har derudover fra den 1. januar 2018 godkendt og ført tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (herefter serviceloven).

Endvidere udfører socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen, og på grundlag af en aftale med Udlændingestyrelsen, fagligt tilsyn med indkvarteringssteder, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge, og med særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børnecentre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge.

Af socialtilsynslovens § 5 fremgår det, at socialtilsynet varetager opgaven med at godkende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, som generelt egnede. Godkendelse af tilbuddene sker efter ansøgning. Godkendelsen indebærer en vurdering af, om tilbuddet er generelt egnet til at modtage borgere i tilbuddets målgruppe inden for rammerne af godkendelsen i overensstemmelse med de krav, der følger af socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18.

For alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141, som jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 4, også er omfattet af socialtilsynet, fremgår det af sundhedslovens § 141, stk. 6, 2. pkt., at behandlingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, skal have en aftale med minimum én kommune om tilvejebringelse af behandlingstilbud for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling. Dette er således en betingelse for, at alkoholbehandlingsstedet kan godkendes af socialtilsynet og dermed for, at alkoholbehandlingsstederne kan indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling.

I forbindelse med godkendelse af sociale tilbud, herunder plejefamilier, som er omfattet af socialtilsynsloven, og det efterfølgende driftsorienterede tilsyn med disse, vurderer socialtilsynet tilbuddenes generelle kvalitet inden for følgende temaer:

1. Uddannelse og beskæftigelse.

2. Selvstændighed og relationer.

3. Målgrupper, metoder og resultater.

4. Sundhed og trivsel.

5. Organisation og ledelse.

6. Kompetencer.

7. Økonomi.

8. Fysiske rammer.

Ved vurderingen af kvaliteten inden for tema 1-6 og 8 anvender socialtilsynet en centralt fastsat kvalitetsmodel, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 617 af 3. maj 2020 om socialtilsyn med senere ændringer (herefter socialtilsynsbekendtgørelsen), som inden for hvert tema er opdelt i en række kriterier og indikatorer. Der er udarbejdet én kvalitetsmodel for plejefamilier og én for øvrige sociale tilbud. Herudover er kvalitetsmodellen generisk. Den gælder således for samtlige sociale tilbud, som er omfattet af loven, dog med enkelte variationer mellem forskellige typer af tilbud. Modellen skal understøtte et ensartet grundlag for kvalitetsbedømmelsen på tværs af alle tilbud.

Godkendelse af socialtilsynet er en forudsætning for, at tilbuddet kan indgå i den kommunale forsyning og dermed kan anvendes af kommunerne.

Det følger af § 5, stk. 5, i socialtilsynsloven, at socialtilsynet i forbindelse med en godkendelse kan fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. Det fremgår af forarbejderne til socialtilsynslovens § 5, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 25, at for at et socialtilsyn kan give en betinget godkendelse, må det dog skulle anses for overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingelsen. Muligheden er således reserveret til de tilfælde, hvor der alene udestår formalia, eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag. Da det kan have vidtrækkende betydning for tilbuddet, om og hvornår det kan forvente at blive endeligt godkendt, er det vigtigt, at vilkåret formuleres klart, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der kræves for at blive endeligt godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske, da manglende opfyldelse af et eller flere vilkår vil medføre, at der gives afslag på endelig godkendelse.

Hvis der sker væsentlige ændringer i de forhold, der lå til grund for tilbuddets godkendelse, jf. § 5, stk. 1, er tilbuddet forpligtet til af egen drift at give socialtilsynet oplysning herom, jf. socialtilsynslovens § 12, stk. 2, nr. 1. Det fremgår ikke eksplicit af lovgivningen, hvad der udgør en væsentlig ændring. Det fremgår dog af forarbejderne til socialtilsynslovens § 12, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 32, at væsentlige ændringer for eksempel kan være oplysninger om uventede ændringer i økonomien, fragangen af nøglemedarbejdere eller flere medarbejdere eller andet, som kan være relevant i forhold til socialtilsynets vurdering af tilbuddet.

Det følger af socialtilsynslovens § 5, stk. 7, at socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af et tilbuds eller plejefamilies godkendelse, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for at være godkendt, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 1, jf. §§ 6 og 12-18. Ophør af en godkendelse er en afgørelse, og socialtilsynet skal derfor iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder f.eks. partshøring. En afgørelse om ophør af godkendelse kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1647 af 4. august 2021 (herefter retssikkerhedsloven), jf. socialtilsynslovens § 19, stk. 1. Ophør af en godkendelse medfører, at tilbuddet eller plejefamilien skal tages af Tilbudsportalen, og at tilbuddet eller plejefamilien ikke længere kan indgå i den kommunale forsyning. Hvis tilbuddet eller plejefamilien på ny ønsker at indgå i den kommunale forsyning, skal tilbuddet på ny ansøge socialtilsynet om at blive godkendt.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 5, stk. 8, at et tilbuds godkendelse bortfalder, hvis tilbuddet ikke har været benyttet til det godkendte formål i en sammenhængende periode på 2 år, dog 3 år for almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven. Det er f.eks. tilfældet, hvis der ikke har været anbragt borgere i tilbuddet i en sammenhængende periode på to år, dog tre år for plejefamilier. Det fremgår af forarbejderne til socialtilsynslovens § 5, stk. 8, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 86 som fremsat, side 14, at det er den samlede indsats efter serviceloven, der er omfattet af socialtilsynets godkendelse, og at det således er den samlede indsats efter serviceloven, der ligger til grund for vurderingen efter socialtilsynslovens § 5, stk. 8, af, hvornår et tilbuds eller en plejefamilies godkendelse bortfalder. En godkendelse bortfalder således ikke, hvis et tilbud eller en plejefamilie i 2 hhv. 3 år alene har være benyttet til en del af det godkendte formål. Det vil således bl.a. være gældende, hvis et tilbud eller en plejefamilie i 2 hhv. 3 år f.eks. alene har været anvendt til aflastning efter servicelovens § 84 eller § 44, jf. § 84.

Af servicelovens § 4, stk. 4, fremgår det, at kommunen, i tilfælde, hvor der er et akut behov for at placere en borger, og der ikke kan findes et egnet og allerede godkendt tilbud, kan anvende et tilbud i op til tre uger, uden at tilbuddet er godkendt af socialtilsynet. Socialtilsynet skal orienteres om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud.

I forlængelse heraf fremgår det af socialtilsynslovens § 5, stk. 4, at socialtilsynet, når særlige grunde taler for det, kan træffe afgørelse om, at ikkegodkendte tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, og som kommunalbestyrelsen i akutsituationer har visiteret borgere til i en periode på op til tre uger, jf. servicelovens § 4, stk. 4, kan anvendes i yderligere tre uger. Herefter skal den pågældende borger placeres i et godkendt tilbud. De særlige grunde kan f.eks. være, at etablering af et egnet tilbud er i gang, og at der er højst tre uger til, at det kan tages i brug, eller at den ansvarlige kommunalbestyrelse ved med sikkerhed, at der inden for tre uger vil blive en plads ledig i et egnet, godkendt tilbud.

Det følger af socialtilsynslovens § 5, stk. 6, at socialtilsynet, efter anmodning fra et allerede godkendt tilbud eller plejefamilie, kan træffe afgørelse om, at den meddelte godkendelse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. lovens § 5, stk. 1, kan fraviges på nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. En fravigelse af rammerne for godkendelsen er kendetegnet ved at være tidsbegrænset i modsætning til en ændring af godkendelsen, som er permanent. Socialtilsynet kan i forbindelse med afgørelsen om fravigelsen af en allerede meddelt godkendelse fastsætte vilkår, jf. lovens § 5, stk. 5, som betingelse for afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Socialtilsynet kan knytte frister til et vilkår. Afgørelsen om fravigelse bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt, eller den fastsatte periode er udløbet.

Ud over socialtilsynets opgaver, som relaterer sig til godkendelse af tilbud og plejefamilier, herunder ændring af godkendelse, ophør af godkendelse m.v., som er beskrevet oven for, fører socialtilsynet også driftsorienteret tilsyn med allerede godkendte tilbud og plejefamilier med det formål at sikre, at de fortsat har den fornødne kvalitet til at bevare godkendelsen. Socialtilsynet har både i forbindelse med godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamilier en udtrykkelig forpligtelse til at indgå i dialog med tilbuddene og plejefamilierne. Dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 1.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 10, stk. 3, at socialtilsynet kan orientere den kommune, som efter §§ 9-9 b retssikkerhedsloven har ansvar i henhold til serviceloven for den enkelte borgers ophold i tilbuddet (den visiterende eller anbringende kommune), hvis socialtilsynet i forbindelse med sit driftsorienterede tilsyn med tilbuddet bliver opmærksomt på bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger. Socialtilsynet har endvidere efter socialtilsynslovens § 10, stk. 2, pligt til underrette de kommuner, som har visiteret borgere til et alkoholbehandlingssted i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold på et alkoholbehandlingssted.

Det følger derudover af servicelovens § 154, at alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb m.v. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. Fagpersoner har derudover en særlig skærpet underretningspligt, jf. servicelovens § 153, hvorefter de skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres tjeneste eller hverv får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Underretningspligten efter § 153 omfatter blandt andre offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særlige problemer. Derudover kan enhver underrette Ankestyrelsen, hvis man oplever, at et barn eller en ung ikke får den hjælp, som det har behov for. Ankestyrelsen kan af egen drift at gå ind i sagen efter servicelovens § 65, hvis denne omhandler særlig støtte til børn og unge, og når det må antages, at en kommune i den konkrete sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt.

Socialstyrelsen har efter socialtilsynslovens § 24, stk. 1, til opgave at følge og understøtte, at de fem socialtilsyn løser deres opgaver i overensstemmelse med socialtilsynslovens formål og intention og har i den forbindelse forskellige muligheder for at understøtte en ensartet og kvalificeret praksis i de fem socialtilsyn. Socialstyrelsens opgaver i den forbindelse betegnes ”auditfunktionen”. Socialstyrelsens auditfunktion iværksætter bl.a. stikprøver og faglige undersøgelser, lærende og undersøgende auditforløb og opfølgning herpå, løbende ledelsesdialog, undervisningsforløb, temadage og årsmøder samt udarbejdelse og løbende opdatering af en webbaseret håndbog for tilsynsførende. Socialstyrelsen udarbejder som led her i også en årlig rapport om socialtilsynenes virksomhed, som bl.a. baseres på de fem socialtilsyns årsrapporter og på data, som Socialstyrelsen har indhentet fra socialtilsynene. Socialstyrelsens årlige rapport indeholder fakta og nøgletal om socialtilsynenes aktiviteter og bliver offentliggjort på Socialstyrelsens og Social- og Ældreministeriets hjemmeside og oversendes til Folketinget.

Tilbud og socialtilsynet har bl.a. efter socialtilsynsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, §§ 13 og 18 og § 20, stk. 3, og efter §§ 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 1023 af 26. maj 2021 om Tilbudsportalen (herefter Tilbudsportalbekendtgørelsen), pligt til at indberette en række oplysninger på Tilbudsportalen. Afgivelse af disse oplysninger er i visse tilfælde en betingelse for, at tilbuddet kan blive og forblive godkendt af socialtilsynet. Dette gælder bl.a. for de økonomiske nøgletal, jf. § 20, stk. 3, i socialtilsynsbekendtgørelsen. Formålet med at registrere og offentliggøre oplysninger på Tilbudsportalen er at sikre sammenlignelige og gennemskuelige oplysninger om de registrerede tilbud, at styrke kommunernes grundlag for valg af tilbud til den enkelte borger, at bidrage til overblik over udviklingen på det sociale område, at understøtte tilsynsmyndighedernes arbejde og at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører, jf. § 1 i Tilbudsportalsbekendtgørelsen. For at disse formål kan opnås, er det centralt, at de registrerede og offentliggjorte oplysninger er fyldestgørende og korrekte. Derfor følger det af servicelovens § 14, stk. 4 og 5, at Socialstyrelsen gennemfører stikprøvekontrol med oplysninger om tilbuddene på Tilbudsportalen. Hvis tilbuddets oplysninger på Tilbudsportalen ikke stemmer overens med de faktiske forhold eller ikke er indberettet i overensstemmelse med Tilbudsportalens systematik, kan Socialstyrelsen påbyde tilbuddet at tilrette oplysningerne. Hvis tilbuddet ikke følger påbuddet, kan Socialstyrelsen markere dette på Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14, stk. 6.

Ankestyrelsen har efter retssikkerhedslovens § 76 pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Et af redskaberne i praksiskoordineringen er principafgørelser, som er bindende retskilder for de myndigheder, der træffer afgørelser på det sociale- og beskæftigelsesretlige område, herunder socialtilsynet. Ankestyrelsen følger desuden praksis i kommunerne og vejleder om praksis.

2.1.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Socialstyrelsens evaluering af tilsynsreformen fra 2018 konkluderede, at de politiske intentioner med tilsynsreformen overordnet set er blevet indfriet, og at de centrale elementer i reformen er blevet implementeret. Evalueringen viste imidlertid også et fortsat behov for at udvikle praksis både med henblik på at styrke en ensartet og systematisk varetagelse af tilsynsopgaven og med henblik på at udvikle kvaliteten i varetagelsen af tilsynsopgaven.

På trods af den øgede professionalisme i socialtilsynet er der stadig behov for at arbejde med ensartetheden på tværs af socialtilsynene. Der kan således fortsat konstateres forskelle, når det f.eks. kommer til anvendelsen af sanktioner og udstrækningen af dialogforpligtelsen. Socialstyrelsens evaluering af tilsynsreformen fra 2018 viste bl.a., at der på en række områder er forskel i tilsynspraksis mellem de fem socialtilsyn bl.a. i forhold til en divergerende anvendelse af sanktioner. Dette ses også i Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed for 2019, hvor det fremgår, at de fem socialtilsyn har forskelligartede forståelser af dialogbegrebet og dermed dialogforpligtelsens udstrækning, og at en forskelligartet forståelse heraf kan medføre forskellig praksis om iværksættelse af sanktioner. Flere af socialtilsynets interessenter har desuden påtalt, at den manglende ensartethed kan føre til forskellig retsstilling for tilbuddene og dermed svække retssikkerheden for tilbuddene. Derudover kan den manglende ensartethed give tilbuddene et incitament til ”tilsynsshopping”, hvor et tilbud eller en koncern eller koncernlignende konstruktion flytter hhv. adresse eller hovedadresse med den virkning, at tilbuddet bliver underlagt et andet socialtilsyn, som det måske oplever som mindre indgribende. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets punkt 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.

For at sikre at tilsynet med sociale tilbud har en høj og ensartet kvalitet i hele landet, er parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” enige om, at der skal iværksættes en række konkrete tiltag, der på forskellig vis både skal understøtte socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgave og sikre større ensartethed i tilsynet med sociale tilbud på tværs af landet. Et mere ensartet og fælles funderet socialtilsyn vil også øge retssikkerheden for tilbuddene og dermed også for tilbuddenes beboere og brugere. Der er bl.a. enighed om, at der skal oprettes specialistfunktioner, hvorved viden inden for specifikke områder centraliseres i de enkelte tilsyn med det formål at sikre et mere ensartet og kvalificeret tilsyn, og så kvaliteten i det pågældende område løftes. Derudover skal der sikres en styrket national styring af socialtilsynenes praksis, bl.a. ved at styrke Socialstyrelsens rolle og muligheder i forhold til socialtilsynet, særligt med hensyn til ensartethed. Samtidig tydeliggøres det lokalpolitiske ansvar for varetagelsen af opgaven og for, at den varetages i overensstemmelse med intentionerne, ved at den ansvarlige kommunalbestyrelse fremover vil skulle drøfte Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed, som særligt vil have fokus på ensartethed i socialtilsynenes opgavevaretagelse.

Der henvises til punkt 1 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 1 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.1.1.3.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.1.3.1. Oprettelse af specialistfunktioner

Med det foreslåede § 2, stk. 6, i socialtilsynsloven, bemyndiges social- og ældreministeren til at kunne fastsætte regler, der helt eller delvist fraviger socialtilsynslovens § 2, stk. 2 og 3 om den geografiske ansvarsplacering af socialtilsynsopgaven. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om placeringen af ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.

Hensigten med bestemmelsen er at kunne samle specifikke godkendelse- og tilsynsopgaver i enkelte socialtilsyn med det formål, at det enkelte tilsyn vil kunne opnå specialistviden i forhold det konkrete område og dermed vil kunne bidrage til at sikre et mere ensartet og systematisk tilsyn og derved øge retssikkerheden for tilbuddene. Derudover er hensigten med bestemmelsen at give mulighed for at kunne lægge særlige opgaver, som ikke er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, i enkelte socialtilsyn.

Bestemmelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om ansvarsplaceringen af specifikke opgaver med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med bestemte typer af tilbud, som er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, og med de foreninger og private virksomheder, som er nævnt i socialtilsynslovens § 18 a.

Reglerne, som vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen, vil udgøre en undtagelse til socialtilsynslovens § 2, stk. 2 og 3, da den tilsynsførende myndighed herefter vil være bestemt ud fra de regler, som vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen, og således ikke ud fra tilbuddets geografiske placering.

Bemyndigelsen påtænkes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96, private tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 4, sikrede og delvist lukkede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7 og pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 8, når skolen har flere end otte pladser til anbringelse samt opholdssteder for børn og unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6, som har tilknyttet et eller flere skibsprojekter. Hvis det viser sig hensigtsmæssigt, at ændre på opgaverne eller tilføje yderligere opgaver, vil bekendtgørelsen kunne ændres eller udvides med bestemmelser herom.

Forslaget vil medføre, at nogle tilbud, som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, samt foreninger og private virksomheder, som er nævnt i socialtilsynslovens § 18 a, vil bliver underlagt et andet socialtilsyn som tilsynsførende myndighed end det der følger i dag af socialtilsynsloven § 2, stk. 2 og 3. For at sikre en hensigtsmæssig overlevering mellem socialtilsynene foreslås det, at de enkelte socialtilsyn vil skulle gives et halvt år til at gennemføre de nødvendige overleveringer og opgaveflytninger.

Social- og ældreministerens beslutning om, hvilke konkrete socialtilsyn, som vil skulle varetage specialistfunktioner, vil blive truffet med inddragelse af Socialstyrelsen, hvor der bl.a. vil blive lagt vægt på organisatoriske og faglige forhold, og som Socialstyrelsen i forlængelse af udvælgelsen vil skulle understøtte og i nødvendigt omfang bidrage til at opkvalificere med henblik på at opnå de kompetencer, som specialistfunktionen vil kræve for at kunne føre et kvalificeret og ensartet tilsyn.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.1.1.3.2. Forpligtelse til at indgå i tværgående initiativer og aktiviteter

Med det foreslåede § 24, stk. 2, i socialtilsynsloven, forpligtes de fem socialtilsyn til at indgå i de aktiviteter, som Socialstyrelsen iværksætter.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Socialstyrelsen vil kunne beslutte, hvilke af de aktiviteter, som Socialstyrelsen iværksætter i kraft af deres rolle som auditfunktion, og som har til hensigt at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål i § 1, som socialtilsynene vil være forpligtede til at deltage i.

Hensigten med bestemmelsen er at skabe et mere fælles funderet og ensartet socialtilsyn og understøtte en systematisk og faglig kompetent tilsynspraksis.

Aktiviteterne, som socialtilsynene vil skulle deltage i, hvis Socialstyrelsens auditfunktion beslutter det, vil bl.a. kunne omfatte deltagelse i faglige og praksiskoordinerende netværk, implementering af nye regler, auditforløb, fagkonferencer, praksisbesøg m.v.

Antallet, omfanget og deltagerkredsen for aktiviteter med obligatorisk deltagelse vil kunne variere over tid, da dette vil bero på socialstyrelsens konkrete vurdering af, hvad der skønnes nødvendigt for at sikre en ensartet, systematisk og fagligt kompetent praksis på et givent tilsynsfagligt område.

Socialstyrelsen vil skulle tilrettelægge aktiviteterne således, at der tages hensyn til socialtilsynets kerneopgave med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. Socialtilsynene vil derfor som udgangspunkt skulle inddrages i planlægningen af, hvordan de understøttende aktiviteter mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.

Socialstyrelsen vil som led i den løbende monitorering skulle følge op på socialtilsynenes deltagelse i aktiviteterne samt offentliggøre vurderingen heraf i Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed, som fremgår af det foreslåede nye stk. 4 i socialtilsynslovens § 24, jf. nedenfor under punkt 2.1.1.3.3.

Socialstyrelsens styrkede rolle i forhold til socialtilsynet ændrer ikke på, at Ankestyrelsen fortsat vil have en praksiskoordinerende rolle, som har til formål at sikre, at socialtilsynets afgørelser træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Derudover vil Ankestyrelsen også fortsat skulle vejlede socialtilsynene om praksis. Da der er en sammenhæng mellem Socialstyrelsens og Ankestyrelsens opgaver i forhold til socialtilsynet forudsættes det, at der samarbejdes med henblik på at sikre en konsistent vejledning m.v. af socialtilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at det kommunale og regionale tilsyns kompetence i forhold til de kommunalbestyrelser, der varetager funktionen som et af de fem socialtilsyn, principielt ikke berøres af ændringerne af socialtilsynslovens § 24.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 68.

2.1.1.3.3. Fokus på ensartethed i Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed og kommunalbestyrelsernes drøftelse heraf

Det foreslås, at Socialstyrelsen i sin årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed vil skulle have særligt fokus på, om det enkelte socialtilsyns praksis er i overensstemmelse med socialtilsynslovens formål, og om der er områder, hvor socialtilsynene har en uensartet praksis. Dette foreslås gennemført ved, at der indsættes et nyt stk. 4 i socialtilsynslovens § 24.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der i Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed fremover vil skulle være et særligt fokus på, om de fem socialtilsyn hver især opfylder socialtilsynslovens formål, jf. socialtilsynslovens § 1. Heraf fremgår det, at socialtilsynet skal varetage opgaven med at godkende og føre tilsyn på en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent måde.

Da det i praksis har vist sig, at socialtilsynet på en række områder ikke har en ensartet tilgang til varetagelsen af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn, f.eks. ift. brugen af sanktioner, og da dette har en central betydning ift. retssikkerheden for tilbuddene og borgerne, skal Socialstyrelsen i den årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed behandle ensartetheden i socialtilsynets varetagelse af godkendelses- og tilsynsopgaven særskilt.

Socialstyrelsens årlige rapport vil derudover, som det også er tilfældet i dag, bl.a. skulle indeholde en status på de fem socialtilsyns virksomhed i det forgangne år samt vise udviklingen i socialtilsynenes opgave med at godkende og føre tilsyn med tilbud og plejefamilier over de seneste år.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 68.

Det foreslås i forlængelse heraf, at Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed fremover vil skulle drøftes af den enkelte ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. socialtilsynslovens § 2, stk. 2, på et møde senest tre måneder efter, at rapporten er offentliggjort. Dette foreslås gennemført ved, at der i socialtilsynslovens § 24 indsættes et nyt stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den enkelte kommunalbestyrelse, som er ansvarlig for det enkelte socialtilsyns opgavevaretagelse, vil være forpligtet til at behandle Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed på et møde. Der foreslås således et delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af rapporten, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne overlade behandlingen til et udvalg eller til den kommunale forvaltning.

Formålet er at sikre lokalpolitisk fokus på og ansvar for kvaliteten i socialtilsynenes opgavevaretagelse med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud. Da Socialstyrelsens årlige rapport vil skulle behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil dette afstedkomme en aktiv politisk drøftelse af, om det enkelte socialtilsyns opgavevaretagelse og sagsbehandling er tilfredsstillende og i overensstemmelse med socialtilsynslovens formål, herunder om de fem socialtilsyn varetager godkendelses- og tilsynsopgaven på en ensartet måde, eller om der i den enkelte kommune eller i flere kommuner i fællesskab bør iværksættes tiltag til forbedringer heraf. Forslaget bygger således på den forventning, at kommunalbestyrelsen, på denne måde vil få større opmærksomhed på det konkrete socialtilsyns opgavevaretagelse og derfor vil træffe de nødvendige foranstaltninger til at forbedre denne.

Det foreslås, at behandlingen vil skulle ske senest tre måneder efter, at Socialstyrelsens årlige rapport er offentliggjort. Herved sikres det således, at rapporten vil blive behandlet i umiddelbar forlængelse af offentliggørelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 68.

2.1.1.3.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af godkendelses- og tilsynsopgaven

Med det foreslåede nye stk. 6 i socialtilsynslovens 24, bemyndiges social- og ældreministeren til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af deres godkendelses- og tilsynsopgave, herunder om formen og tilrettelæggelsen af denne.

Formålet med bestemmelsen er at skabe et mere fælles funderet og ensartet socialtilsyn og understøtte en systematisk og faglig kompetent tilsynspraksis og således sikre, at socialtilsynene opfylder socialtilsynslovens formål, jf. § 1.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om formen, tilrettelæggelsen og udførelsen af socialtilsynets opgave med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven, inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler.

Reglerne vil særligt kunne være relevante at udstede på områder, hvor der er behov for at styrke ensartetheden af socialtilsynenes godkendelses- og tilsynspraksis på tværs af de fem socialtilsyn. Reglerne vil f.eks. også kunne være relevante at udstede i de tilfælde, hvor lovgivningen overlader en bred faglig skønsmæssig ramme til socialtilsynet, og hvor der således kan være behov for rammesætte dette skøn. Det kan f.eks. være regler om centrale elementer af socialtilsynenes opgavevaretagelse som f.eks. dele af kvalitetsvurderingen, dialogforpligtelsen eller det risikobaserede tilsyn.

Reglerne vil skulle udarbejdes efter inddragelse af Socialstyrelsen, som løbende følger og understøtter socialtilsynets godkendelses- og tilsynspraksis i kraft af deres rolle som auditfunktion.

Omfanget og karakteren af reglerne vil kunne variere over tid, i det dette til enhver tid vil afhænge af udviklingen i praksis og hvilke opmærksomhedspunkter, det giver anledning til, f.eks. i forhold til mindre kompetent, usystematisk eller uensartet tilsynspraksis, som konstateres på baggrund af aktiviteter, henvendelser m.v.

Socialtilsynene vil skulle implementere, forankre og følge de regler, som udstedes i medfør af bemyndigelsen, i deres godkendelses- og tilsynspraksis.

Socialstyrelsen vil som led i den løbende monitorering skulle følge op på, om reglerne implementeres og følges samt offentliggøre en vurdering heraf i Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 68.

2.1.1.3.5. Præciseringer og mindre justeringer af gældende regler

For at understøtte en ensartet praksis på tværs af de fem socialtilsyn vil det på visse punkter være nødvendigt at præcisere og foretage mindre justeringer af gældende regler i socialtilsynsloven, som har vist sig at skabe uklarhed eller give anledning til fortolkningstvivl i praksis samt at kodificere praksis.

Det foreslås således at tydeliggøre socialtilsynslovens §§ 4 og 5 om socialtilsynenes godkendelse af nye tilbud på flere punkter.

Konkret foreslås det at tydeliggøre i socialtilsynslovens § 5, stk. 1, at det er en betingelse for socialtilsynets godkendelse af alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141, at behandlingsstederne opfylder kravet i sundhedslovens § 141, stk. 6, 1. pkt., om aftale med minimum én kommune.

Det foreslås desuden, at indholdet i socialtilsynets afgørelse om godkendelse af tilbud og plejefamilier fastsættes med det foreslåede nye stk. 2 og stk. 3 i socialtilsynslovens § 5.

Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at socialtilsynets afgørelse om godkendelse af et tilbud efter lovens § 5, stk. 1, som minimum skal omfatte

1) tilbuddets adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) målgruppe,

4) tilbudstype og

5) tilbuddets ydelser.

Socialtilsynets afgørelse om godkendelse af et tilbud efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, vil således som minimum skulle indeholde en beskrivelse af disse fem forhold, som også skal indberettes og offentliggøres på Tilbudsportalen. Afgørelsen vil udgøre tilbuddets godkendelse.

Det foreslåede nye stk. 3 vil medføre, at socialtilsynets afgørelse om godkendelse af plejefamilier efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, som minimum skal omfatte

1) plejefamiliens adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) plejefamilietype og

4) plejefamiliens ydelser.

Socialtilsynets afgørelse om godkendelse af en plejefamilie efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1, vil således som minimum skulle indeholde en beskrivelse af disse fire forhold, som også skal indberettes på Tilbudsportalen. Disse offentliggøres dog ikke. Afgørelsen vil udgøre plejefamiliens godkendelse.

Det foreslåede § 5, stk. 2 og 3, vil finde anvendelse for godkendelser, som udstedes fra tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

De oplistede minimumskrav til godkendelsen må karakteriseres som centrale oplysninger i forhold til tilbuddets hhv. plejefamiliens godkendelse og ændringer i disse, efter at der er truffet afgørelse om godkendelse, vil altid udgøre en væsentlig ændring.

En væsentlig ændring i forhold til tilbuddets godkendelse kan derudover f.eks. vedrøre ændringer i økonomien, ændringer i ledelsen af tilbuddet, fragangen af nøglemedarbejdere eller en stigning i brugen af vikarer, som kan medføre manglende personalekompetencer i tilbuddet. For plejefamilier kan bl.a. samlivsophævelse og skilsmisse også udgøre væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen. Fælles for ændringerne er, at de vil være relevante i forhold til socialtilsynets vurdering af tilbuddets hhv. plejefamiliens generelle kvalitet samt mulighed for fortsat at bevare godkendelsen.

Tilbuddet og plejefamilien er efter socialtilsynslovens § 12, stk. 2, nr. 1, forpligtet til af egen drift at gøre socialtilsynet opmærksom på væsentlige ændringer, som med den foreslåede ændring af § 12, stk. 2, nr. 1, vil skulle meddeles straks til socialtilsynet og også indberettes straks til Tilbudsportalen, jf. Tilbudsportalsbekendtgørelsen § 8, stk. 3.

I visse tilfælde vil en ændring i tilbuddet eller plejefamilien kunne give anledning til en ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse (delvis nygodkendelse). Hvis ændringerne er grundlæggende og omfattende, kan der være tale om behov for en fuldstændig ny godkendelse. Det foreslås i den forbindelse at kodificere praksis med det foreslåede nye stk. 9 i socialtilsynslovens § 5, om at socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om ændring af et tilbuds godkendelse, når der er sket væsentlige ændringer i forhold til tilbuddets eksisterende godkendelse eller efter ansøgning fra tilbuddet.

Desuden foreslås adgangen til at anvende ikkegodkendte tilbud i tre uger i akutsituationer præciseret med det foreslåede § 5, stk. 6, i socialtilsynsloven, således at det bliver tydeligt, hvad der oprindeligt har været lovgivers hensigt. Det vil således fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at den alene vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om et akut behov for at placere en borger i et tilbud, og hvor der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, hvorfor kommunen undtagelsesvist i op til tre uger vil kunne anvende et tilbud eller en plejefamilie til den pågældende borger uden at være godkendt af socialtilsynet. I tillæg hertil fastsættes det med den foreslåede ændring af § 4, stk. 4, 2. pkt., i serviceloven, at socialtilsynet skal orienteres straks om anvendelsen af det ikke-godkendte tilbud.

Bestemmelsen i det foreslåede § 5, stk. 6, i socialtilsynsloven, vil således ikke kunne anvendes i de tilfælde, hvor der ønskes en fravigelse af godkendelsen for en allerede godkendt plejefamilie eller et allerede godkendt tilbud. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at anvende et allerede godkendt tilbud eller en allerede godkendt plejefamilie til en borger, som f.eks. tilhører en anden målgruppe, herunder borgere med et andet behov, end det, som tilbuddet eller plejefamilien allerede er godkendt til, vil bestemmelsen i det foreslåede § 5, stk. 8, i socialtilsynsloven om fravigelse af godkendelse i stedet finde anvendelse. Med det foreslåede § 5, stk. 8, kodificeres praksis om, at en afgørelse om at fravige en allerede meddelt godkendelse ikke vil forudsætte, at der forinden har været ansøgt om en væsentlig ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse. En afgørelse om fravigelse af en allerede meddelt godkendelse vil skulle træffes på baggrund af en konkret faglig vurdering, herunder af ændringens karakter set i forhold til tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse. Hvis ændringen har en sådan karakter, at der er tale om en væsentlig ændring, vil ændringen skulle behandles herefter i stedet, og socialtilsynet vil i den forbindelse skulle vurdere, om ændringen giver anledning til en ændring af godkendelsen (delvis nygodkendelse). En fravigelse af godkendelse er således kendetegnet ved at være tidsbegrænset i modsætning til en (væsentlig) ændring af godkendelsen, som er permanent.

Derudover foreslås det tydeliggjort med det forslåede § 5, stk. 7, i socialtilsynsloven, at vilkår alene vil kunne fastsættes i forbindelse med godkendelser. Vilkår vil således kunne fastsættes i forbindelse med godkendelse af tilbud og plejefamilier, godkendelse af væsentlig ændring (delvis nygodkendelse) samt afgørelse om fravigelse af godkendelse. Vilkår vil derimod ikke kunne fastsættes i forbindelse med afgørelser om sanktioner eller ophør af et tilbuds godkendelse.

Endvidere foreslås det med det foreslåede 2. pkt. i § 5, stk. 11, i socialtilsynsloven, at et tilbuds eller en plejefamilies godkendelse, ud over den allerede anførte bortfaldsmulighed, som fremgår af bestemmelsens 1. pkt., endvidere vil skulle bortfalde, hvis tilbuddet eller plejefamilien konkret anmoder socialtilsynet herom. En anmodning om bortfald af godkendelse vil skulle følges op af, at socialtilsynet fjerner tilbuddet eller plejefamilien fra Tilbudsportalen, hvilket medfører, at plejefamilien eller tilbuddet fra dette tidspunkt ikke vil kunne indgå i den kommunale forsyning, og vil skulle godkendes på ny, hvis tilbuddet eller familien igen ønsker at fungere som plejefamilie. Socialtilsynet bør i den sammenhæng sikre sig, at plejefamilien eller tilbuddet er klar over konsekvensen ved at anmode om, at godkendelsen skal bortfalde.

Socialtilsynets forpligtelse til at indgå i dialog med tilbud og plejefamilier i forbindelse med godkendelse og det løbende driftsorienterede tilsyn tydeliggøres med den foreslåede § 7, stk. 2, i socialtilsynsloven, hvoraf fremgår, at dialog vil skulle føres som led i det løbende driftsorienterede tilsyn og i forbindelse med, at der træffes afgørelser, herunder afgørelser om iværksættelse af sanktioner og ophør af godkendelse. Dialogen vil således bl.a. skulle føres i forbindelse med, at socialtilsynet varsler et tilbud eller en plejefamilie om en forestående afgørelse, som f.eks. varsles i form af en agterskrivelse. Dog gælder det fortsat, at socialtilsynet kan træffe afgørelse straks, hvis der er pludselig opstået viden eller begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed i tilbuddet eller plejefamilien. Dialogen er et centralt element i socialtilsynets tilsyn med tilbud og plejefamilier, da dialogen kan bidrage til at opbygge en gensidig, tillidsfuld og professionel ramme, som giver mulighed for refleksion og kan medvirke til at danne fundamentet for at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet eller plejefamilien.

Som led i socialtilsynets driftsorienterede tilsyn med tilbuddene har det siden socialtilsynsreformens ikrafttræden i 2014 været forudsat fra lovgivers side og været praksis i socialtilsynene, at socialtilsynene udarbejder en tilsynsrapport som led i det driftsorienterede tilsyn. Dette var også praksis før socialtilsynsreformens ikrafttræden, da tilsynet med tilbuddene var beliggende i hver enkelt kommune, jf. også forarbejderne til socialtilsynslovens § 7, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 11. Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets vurdering af kvaliteten i det enkelte tilbud, og den samlede vurdering samt temavurderingerne i tilsynsrapporten fremgår af Tilbudsportalen sammen med oplysningen om, at tilbuddet har modtaget tilsyn fra socialtilsynet. Forudsætningen om udarbejdelse af en tilsynsrapport foreslås fastsat med det foreslåede § 7, stk. 5, i socialtilsynsloven, hvoraf det fremgår, at socialtilsynet vil skulle udarbejde en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn.

Yderligere foreslås det, at socialtilsynslovens § 10, stk. 3, præciseres med det foreslåede § 10, stk. 4, så det tydeliggøres, hvad der oprindeligt var lovgivers hensigt i overensstemmelse med grundtanken bag etableringen af socialtilsynene. Af den foreslåede bestemmelse fremgår det således, at socialtilsynet vil kunne orientere den kommune, som efter §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven har ansvar i henhold til serviceloven for den enkelte borgers ophold i tilbuddet (den visiterende eller anbringende kommune), hvis socialtilsynet i forbindelse med sit driftsorienterede tilsyn med tilbuddet bliver opmærksom på bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger. Der kan f.eks. være tale om, at socialtilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn bliver opmærksom på, at kommunen f.eks. ikke har visiteret en borger korrekt, ikke har udleveret relevante dele af handleplanen til tilbuddet eller ikke fører tilstrækkeligt personrettet tilsyn. Det vil fortsat være tilbuddet, der er genstand for socialtilsynets tilsyn og afgørelser og ikke den ansvarlige visiterende eller anbringende kommunes myndighedsarbejde.

Det bemærkes, at den forslåede bestemmelse i § 10, stk. 4, ikke ændrer ved socialtilsynets skærpede underretningsligt til kommunen i de tilfælde, hvor socialtilsynet får viden om eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, eller får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb m.v. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Den foreslåede bestemmelse ændrer heller ikke ved, at socialtilsynet kan underrette Ankestyrelsen, hvis socialtilsynet oplever, at et barn eller en ung ikke får den hjælp, som der er behov for.

Det bemærkes derudover, at socialtilsynets videregivelse af oplysninger til kommunen aldrig må gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for kommunens indsats over for borgeren. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af de oplysninger, som videregives i forbindelse med orienteringer. Videregivelse af oplysninger om personer skal endvidere ske i overensstemmelse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

Endelig foreslås det med ændringen af servicelovens § 14, stk. 4 og 5, at Socialstyrelsen, som det oprindeligt har været lovgivers hensigt og som det også sker i praksis, har adgang til at føre stikprøvekontrol med, at tilbud og plejefamilier indberetter de oplysninger til Tilbudsportalen, som de er forpligtet til i lovgivningen. Socialstyrelsen vil som led heri også kunne udstede påbud og markere forholdet i Tilbudsportalen, hvis det enkelte tilbud ikke indberetter de påkrævede oplysninger.

Fælles for ændringerne indeholdt i dette punkt gælder, at der enten er tale om præcisering og tydeliggørelse af gældende regler i overensstemmelse med, hvad der oprindeligt har været lovgivers intention, eller er tale om mindre justeringer eller kodificering af praksis. Derudover foreslås der foretaget en række konsekvensændringer i socialtilsynsloven, hvormed henvisninger til andre bestemmelser og ensretning af sprogbrug m.v. foreslås justeret.

For nærmere beskrivelse af ændringerne i dette punkt henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 20, 24, 30, 34, 35 og 36 § 2, nr. 1, 3 og 4 og bemærkningerne hertil.

2.1.2. Styrkelse af socialtilsynets sanktionsmuligheder

2.1.2.1. Gældende ret

Socialtilsynet skal sikre sig, at det enkelte sociale tilbud generelt har en kvalitet, så det er forsvarligt for kommunerne at benytte det konkrete tilbud til borgerne. Dette opnås i forbindelse med godkendelse af det enkelte sociale tilbud og det efterfølgende driftsorienterede tilsyn.

Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for at iværksætte forskellige former for sanktioner, hvis socialtilsynet vurderer, at tilbuddet eller plejefamilien ikke opfylder kravene for godkendelse eller har den påkrævede fornødne kvalitet. Det fremgår af socialtilsynsloven § 8, stk. 1-2 og § 5, stk. 7, at socialtilsynets sanktionsmuligheder omfatter afgørelse om hhv. påbud, skærpet tilsyn samtidig med udstedelse af påbud og ophør af et tilbuds godkendelse.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 8, stk. 1, at socialtilsynet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn kan træffe afgørelse om at underlægge et tilbud skærpet tilsyn, hvis konkrete forhold i tilbuddet skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet. Det er forudsat, at en afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn tager afsæt i forhold, som tilbuddet har mulighed for at rette op på.

Det forudsættes, at der forud for en afgørelse om skærpet tilsyn har været en dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen om skærpet tilsyn, medmindre afgørelsen træffes på baggrund af pludselig opstået viden eller begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., at en afgørelse om skærpet tilsyn højst kan gælde for en periode på tre måneder ad gangen. Perioden for det skærpede tilsyn skal fastsættes på baggrund af en individuel vurdering af det konkrete forholds karakter, og må ikke vare længere, end hvad der skønnes nødvendigt for at rette op på forholdene.

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at forlænge det skærpede tilsyn, hvis forholdene i det enkelte tilbud fortsat gør det nødvendigt.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., at socialtilsynet som led i en afgørelse om skærpet tilsyn skal udstede påbud, som kan gøres til en betingelse for at tilbuddet kan bevare godkendelsen. Påbud udstedt i forbindelse med en afgørelse om skærpet tilsyn skal have indholdsmæssig sammenhæng til de forhold, der har medført en afgørelse om skærpet tilsyn og skal sikre, at tilbuddet ved, hvad der skal til, for at det skærpede tilsyn kan bortfalde, og påbuddet anses for opfyldt, så tilbuddet dermed kan bevare godkendelsen.

Tilbuddets aktuelle status i forhold til godkendelsen, herunder oplysning om, at tilbuddet er sat under skærpet tilsyn, skal fremgå af Tilbudsportalen.

2.1.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Socialtilsynets kerneopgave er at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i de tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven, gennem dialog med tilbuddene, herunder med ledelsen, personalet og borgerne, men også gennem kontrol, som foretages på baggrund af kvalitetsmodellen. Det er i den forbindelse afgørende, at socialtilsynet har de redskaber, som er nødvendige for at kunne føre et effektivt driftsorienteret tilsyn og for at kunne gribe ind over for forhold i tilbuddene, som er bekymrende i forhold til den generelle kvalitet.

I praksis har der vist sig et ønske om, at socialtilsynet skal have bedre mulighed for at gribe tidligere ind over tilbud, hvor kvaliteten ikke lever op til kravene, eller hvor der konstateres forhold, som er af bekymrende karakter.

For at sikre at sociale tilbud har en høj kvalitet, er parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” enige om, at socialtilsynet skal sikres bedre reaktionsmuligheder, når kvaliteten i tilbuddene ikke er i orden, eller der konstateres bekymrende forhold. Parterne er derfor enige om, at socialtilsynet skal have mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, uden at dette samtidig skal ske i sammenhæng med et eller flere konkrete påbud. Dette skal samtidig synliggøres for de anbringende og visiterende kommuner på Tilbudsportalen, så det er tydeligt, at socialtilsynet har et skærpet fokus på det konkrete tilbud.

Der henvises til punkt 1 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 1 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en ændring af socialtilsynsloven, jf. nedenfor under punkt 2.1.2.3.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede nyaffattelse socialtilsynslovens § 8, stk. 1, vil socialtilsynet få mulighed for at sætte et tilbud eller en plejefamilie under skærpet tilsyn, uden at der samtidig vil skulle udstedes ét eller flere konkrete påbud. Socialtilsynet vil dog fortsat også kunne sætte et tilbud eller en plejefamilie under skærpet tilsyn samtidig med, at der træffes afgørelse om udstedelse af ét eller flere konkrete påbud. Samtidig foreslås det præciseret i socialtilsynslovens § 8, stk. 1, at skærpet tilsyn vil kunne iværksættes, hvis konkrete forhold i et socialt tilbud skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet.

Hensigten med forslaget er at give socialtilsynet en yderligere mulighed for at sanktionere i de tilfælde, hvor socialtilsynet er bekymret for kvaliteten i et socialt tilbud, som er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, og hvor det ikke er muligt at give et tilstrækkeligt konkret eller meningsfyldt påbud, men hvor der stadig vurderes at være behov for en øget opmærksomhed på tilbuddet eller plejefamilien med mulighed for at offentliggøre bekymringen for kvaliteten på Tilbudsportalen. Hensigten med forslaget er således ikke at sænke barren for, hvornår et skærpet tilsyn vil kunne iværksættes.

Socialtilsynet vil derfor fortsat forud for en afgørelse om skærpet tilsyn skulle have været i dialog med tilbuddet eller plejefamilien om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, medmindre afgørelsen træffes på baggrund af pludselig opstået viden eller begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed, hvor socialtilsynet i stedet også på baggrund af en konkret vurdering vil kunne træffe afgørelse om påbud eller i sidste ende om ophør af godkendelsen. Der vil således forud for en afgørelse om skærpet tilsyn kunne have været en længere periode med dialog med tilbuddet og et intensiveret tilsynsforløb med adskillige tilsynsbesøg.

En afgørelse om skærpet tilsyn over for et socialt tilbud vil samtidig med, at afgørelsen træffes, skulle indberettes og offentliggøres på Tilbudsportalen, så der skabes gennemsigtighed, og det hermed synliggøres for bl.a. de anbringende og visiterende kommuner, at socialtilsynet har et skærpet fokus på det konkrete sociale tilbuds generelle kvalitet.

En afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn vil fortsat kunne træffes for en periode på højst tre måneder ad gangen, og afgørelsen vil skulle begrundes, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der kræves, for at det skærpede tilsyn kan bortfalde. Dette er af hensyn til retssikkerheden for borgerne og tilbuddene. Afgørelsen vil endvidere kunne påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen vil skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet og partshøring.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25.

2.1.3. Skærpelse af oplysningspligt, videregivelse af oplysninger og samarbejde mellem myndigheder

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.1.1. Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til visiterende eller anbringende kommune

Det fremgår af socialtilsynslovens § 10, stk. 1, at socialtilsynet skal underrette de kommuner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til serviceloven, jf. §§ 9-9 b retssikkerhedsloven, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, og når de bekymrende forhold kan berøre borgere, hvis ophold i tilbuddet kommunen har ansvaret for.

Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 2, at socialtilsynet skal underrette de kommuner, som har visiteret borgere til behandlingsstedet i henhold til § 141, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold på et behandlingssted, som er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 4.

Endelig fremgår det af socialtilsynslovens § 10, stk. 3, at socialtilsynet kan orientere den kommune, som har ansvar i henhold til serviceloven for den enkelte borgers ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger.

Oplysninger, som indgår i en underretning fra socialtilsynet til borgerens anbringende eller visiterende kommune, vil ofte omhandle forhold af bekymrende karakter i tilbuddet eller oplysninger om borgerens private forhold.

Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til borgerens anbringende eller visiterende kommune i forbindelse med en underretning og kommunens efterfølgende behandling af disse oplysninger sker alene for, at kommunen kan iagttage sin opfølgning i forhold til indsatsen over for borgerne, jf. servicelovens § 148.

Det skal særligt bemærkes, at socialtilsynets videregivelse af oplysninger til borgerens anbringende eller visiterende kommune aldrig må gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for kommunens indsats over for borgeren. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af de oplysninger, som videregives i forbindelse med underretningen.

Fælles for videregivelse af oplysningerne om personer gælder, at dette skal ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

2.1.3.1.2. Socialtilsynets whistleblowerordning

Det fremgår af § 11 i socialtilsynsloven, at socialtilsynet skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet har pligt til at oplyse beboere og ansatte om denne mulighed for at rette henvendelse til socialtilsynet. Dette bliver i praksis omtalt som socialtilsynets whistleblowerordning.

Det fremgår af forarbejderne til socialtilsynslovens § 11, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 26, at bestemmelsen skal sikre socialtilsynet det bredest mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven. Samtidig skal ordningen give borgere, pårørende, ansatte og andre, der er i daglig kontakt med tilbuddet, sikkerhed for, at de ved, hvor de kan rette henvendelse, hvis de oplever en ubehagelig tone eller andre uhensigtsmæssigheder i et tilbud.

Whistleblowerordningen omhandler kun oplysninger vedrørende forhold i tilbud og plejefamilier, som er omfattet af socialtilsynet. Hvis en henvendelse f.eks. vedrører en plejefamilies biologiske børn, vil henvendelsen i stedet kunne være omfattet af underretningspligten efter servicelovens § 153.

Socialtilsynet har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som socialtilsynet får kendskab til i forbindelse med en henvendelse som led i whistleblowerordningen, jf. socialtilsynslovens § 11, stk. 2.

Socialtilsynet må heller ikke på noget tidspunkt over for tilbuddet eller andre oplyse, at socialtilsynet har modtaget en henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 11, stk. 3.

Udgangspunktet er således, at den, der henvender sig anonymt til socialtilsynet og oplyser om bekymrende forhold, er sikret en absolut beskyttelse, da den pågældende har ret til og krav på at forblive anonym, og da socialtilsynet ikke må fortælle tilbuddet, som henvendelsen vedrører, eller andre, at de har modtaget en sådan henvendelse.

Med lov nr. 1544 af 13. december 2016 om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.), blev der indsat et nyt stk. 4 i § 11, hvormed det blev fastsat, at personer, som har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i et tilbud, kan give samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser, at socialtilsynet har modtaget henvendelsen. Vedkommende, der henvender sig til socialtilsynet, kan også samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Endelig kan vedkommende, der henvender sig til socialtilsynet, helt eller delvis samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre kan videregive henvendelsens indhold.

Personen, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i et tilbud, har således selv mulighed for helt eller delvis at frasige sig sin anonymitet. Samtykket til videregivelse af henvendelsens indhold kan begrænses til bestemte oplysninger eller til videregivelse til bestemte modtagere. Den person, som har henvendt sig til socialtilsynet kan således give samtykke til, at socialtilsynet kan oplyse vedkommendes navn og/eller indholdet af henvendelsen over for tilbuddet eller andre i den udstrækning, som vedkommende giver samtykke til.

Det fremgår af forarbejderne til socialtilsynslovens § 11, stk. 4, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 8 som fremsat, side 30f., at der ikke findes specifikke krav til formen for den vejledning, socialtilsynet kan give borgeren i tilfælde af opgivelse af anonymitet, og socialtilsynets vejledning kan derfor både være mundtlig og skriftlig.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 11, stk. 4, at socialtilsynet ikke må opfordre personen til at give samtykke til at fravige anonymiteten, men alene vejlede neutralt om muligheden.

Derudover fremgår det af forarbejderne til socialtilsynslovens § 11, stk. 4, at hvis socialtilsynet modtager oplysninger om bekymrende forhold for den enkelte borger i et tilbud, skal socialtilsynet efter § 11, stk. 1, i socialtilsynsloven videregive oplysningerne til den visiterende eller anbringende kommune.

Hvis socialtilsynet modtager en henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet, der indeholder oplysninger, som socialtilsynet efter anden lovgivning er forpligtet til at videregive til anden myndighed, viger beskyttelsen efter socialtilsynslovens § 11 for den videregivelsespligt, socialtilsynet er pålagt efter anden lovgivning. Enhver, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, herunder socialtilsynet, er eksempelvis efter servicelovens § 153 forpligtet til at underrette vedkommende kommunalbestyrelse, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb eller kan have behov for særlig støtte af de i bestemmelsen omhandlede grunde.

Hvis socialtilsynet derimod modtager oplysninger, som socialtilsynet har adgang til, men ikke pligt til at videregive, er oplysningerne stadig omfattet af beskyttelsen i socialtilsynslovens § 11.

Hvis socialtilsynet modtager en anmodning om aktindsigt i oplysninger, der er omfattet af den særlige bestemmelse om tavshedspligt efter socialtilsynslovens § 11, stk. 2, vil der ikke være pligt til at give aktindsigt i disse oplysninger, jf. § 35 i offentlighedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020. Hvis en person har givet samtykke til helt eller delvist at fravige anonymiteten, vil det også medføre, at det ikke vil være muligt at undtage oplysningerne i forbindelse med en aktindsigt. Det bemærkes, at socialtilsynene har pligt til at vejlede om konsekvenserne ved at give et samtykke til helt eller delvist at fravige anonymiteten.

Socialtilsynets behandling, herunder videregivelse af oplysninger om personer indkommet via Whistleblowerordningen skal desuden ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

2.1.3.1.3. Tilbuddenes oplysningspligt

Det fremgår af socialtilsynslovens § 12, stk. 1 og 2, at tilbud og plejefamilier, som er omfattet af socialtilsynsloven, er forpligtet til at give socialtilsynet en række oplysninger, som er nødvendige for socialtilsynet i forbindelse med socialtilsynet godkendelse og driftsorienterede tilsyn.

Tilbud og plejefamilier, der søger om godkendelse, skal således give socialtilsynet de faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om til brug for vurdering af ansøgningen.

Tilbud og plejefamilier skal derudover af egen drift give socialtilsynet oplysninger om væsentlige ændringer i forhold, der lå til grund for godkendelsen. Det fremgår ikke af socialtilsynsloven, hvilke forhold som udgør en væsentlig ændring. Det følger dog af praksis, at der er tale om ændringer tilbuddet eller plejefamilie, som er så omfattende, at de kræver en ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse. Som eksempel herpå kan f.eks. nævnes oplysninger om ændringer i tilbuddets økonomi, organisatoriske forhold som en ny ledelse eller ændring af tilbuddets eller plejefamiliens fysiske rammer eller familieforhold.

Tilbuddene og plejefamilierne skal endvidere efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner der har ansvar for at yde hjælp til borgere, der har ophold i tilbud, som er nævnt i socialtilsynsloven § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven.

Derudover skal tilbuddene efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner der i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har visiteret borgere til behandlingsstedet.

Endelig skal tilbuddene og plejefamilierne efter anmodning give socialtilsynet de oplysninger, som er nødvendige for, at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn.

Det fremgår derudover af socialtilsynslovens § 20, at videregivelse af oplysninger fra et tilbud til socialtilsynet kan ske uden samtykke fra borgeren, når videregivelsen er nødvendig for udførelses af socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.

Det fremgår af forarbejderne til socialtilsynslovens § 11, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 14, at de oplysninger, der efter lovforslagets § 20 vil kunne videregives fra det enkelte tilbud til socialtilsynet, kan vedrøre rent private forhold om en eller flere identificerbare personer, som bor i tilbuddet.

Indsamling og behandling oplysninger om personer, herunder oplysninger om private forhold skal ske i overensstemmelse med de gældende regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

2.1.3.1.4. Socialtilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn

I socialtilsynsloven fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse for socialtilsynene til at samarbejde med andre myndigheder og tilsyn i relation til tilbud omfattet af socialtilsynsloven. Dette har dog været lovgivers oprindelige hensigt, og det fremgår således af forarbejderne, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 18, at det forudsættes, at socialtilsynet koordinerer og samarbejder med tilsyn, der foretages efter andre lovgivninger.

For at sikre et godt samarbejde mellem de forskellige tilsynsmyndigheder, som hver i sær fører tilsyn på socialområdet, faciliterer Socialstyrelsen både dialogmøder, dialogfora og direktionsmøder, hvor formålet er at afdække evt. uhensigtsmæssige snitflader mellem tilsynsmyndighederne, styrke dialogen mellem tilsynsmyndighederne og orientere om ny lovgivning m.v. på de forskellige områder.

Herudover bør en tilsynsmyndighed, i overensstemmelse med principperne for god forvaltningsskik, gøre en anden tilsynsmyndighed opmærksom på bekymrende forhold, der hører under en denne myndigheds område, og som er relevante for denne, således at myndigheden har mulighed for at vurdere, om orienteringen om de bekymrende forhold giver anledning til f.eks. tilsynsmæssige skridt.

2.1.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Socialtilsynet får som led i det driftsorienterede tilsyn med tilbuddene i henhold til socialtilsynsloven ofte oplysninger, som kan være relevante for andre myndigheder i deres tilsyn med tilbuddene eller borgerne i tilbuddene. Det er afgørende, at myndighederne får disse oplysninger, og at disse oplysninger inddrages i det løbende tilsyn m.v. med henblik på, at oplysningerne håndteres, og at der gribes ind over for bekymrende eller uhensigtsmæssige forhold i tilbud og plejefamilier, eller når tilbud og plejefamilier ikke lever op til de krav, som stilles til dem.

Samtidig er det også helt afgørende, at socialtilsynet får de oplysninger, som tilsynet har behov for at kunne føre et grundigt og effektivt driftsorienteret tilsyn. Der er i den forbindelse set eksempler på, at socialtilsynet ikke er blevet orienteret om bekymrende forhold eller hændelser i tilbuddene eller om andre tilsynsmyndigheders tilsynsmæssige skridt i forhold til tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven.

For at sikre, at både socialtilsynet og andre tilsynsmyndigheder får de relevante og nødvendige oplysninger for at kunne føre et effektivt tilsyn med kvaliteten i tilbuddene, er parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” enige om, at der skal iværksættes en række tiltag, der på forskellig vis skal understøtte og sikre, at oplysninger om bekymrende forhold og hændelser kommer frem til rette myndighed i rette tid, så myndigheden kan nå at gribe ind, og så oplysningerne ikke falder mellem to stole. Der er bl.a. enighed om at skærpe tilbuddenes pligt til at informere socialtilsynet om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddene, ligesom socialtilsynets pligt til at videregive oplysninger om bekymrende forhold og hændelser samt tilsynsmæssige skridt i forhold til tilbuddene skærpes. Derudover fremgår det af aftalen, at socialtilsynet frem over vil skulle samarbejde med andre offentlige myndigheder i relation til tilbuddene, så socialtilsynet og de øvrige myndigheder sikres det bredest mulig oplysningsgrundlag i tilsynet med tilbuddene.

Der henvises til punkt 1 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 1 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.1.3.3.

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.3.1. Socialtilsynets videregivelse af oplysninger

Det foreslås at skærpe socialtilsynets oplysningspligt ved, at der i socialtilsynslovens § 10 indsættes et nyt stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet, hvis tilsynet får oplysninger om bekymrende forhold i et tilbud eller en plejefamilie, uden unødigt ophold vil skulle videregive denne viden til andre offentlige myndigheder, herunder kommuner og andre tilsynsmyndigheder. Socialtilsynet vil i den forbindelse skulle oplyse, om socialtilsynet har taget tilsynsmæssige skridt.

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at oplysninger om bekymrende forhold i sociale tilbud kommer frem til rette myndighed, så myndigheden kan nå at gribe ind i rette tid.

Pligten vil kun omfatte oplysninger, som er relevante og nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under den anden offentlige myndighed.

Pligten vil endvidere kun omfatte de oplysninger, som socialtilsynet kommer i besiddelse af vedrørende bekymrende forhold i et tilbud eller en plejefamilie, som er omfattet af socialtilsynsloven og oplysninger om socialtilsynets tilsynsmæssige skridt i den forbindelse.

Generelt gælder det, at videregivelse af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 29.

2.1.3.3.2. Socialtilsynets whistleblowerordning

Det foreslås endvidere, at give socialtilsynet mulighed for at videregive oplysninger indkommet via whistleblowerordningen til andre relevante offentlige myndigheder. Dette foreslås gennemført ved, at der i socialtilsynslovens § 11 indsættes et nyt stk. 5.

Det foreslåede vil medføre, at socialtilsynet vil få mulighed for at videregive oplysninger om, at de har modtaget et whistleblow, samt de oplysninger, som de har modtaget i denne sammenhæng, til en anden offentlig myndighed uden whistleblowerens samtykke, således at oplysningerne ikke går tabt men behandles af den rette myndighed.

Muligheden for at videregive indholdet af whistleblowerens henvendelse vil kun omfatte oplysninger, som er relevante og nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave, som henhører under en anden offentlig myndighed, og det er således kun indholdet i henvendelsen, som vil kunne videregives uden den pågældendes samtykke eller anden behandlingshjemmel.

Som anført ovenfor gælder det dog, at hvis socialtilsynet modtager en henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet eller plejefamilie, der indeholder oplysninger, som socialtilsynet efter anden lovgivning er forpligtet til at videregive til anden myndighed, vil beskyttelsen efter socialtilsynslovens § 11 vige for den videregivelsespligt, socialtilsynet er pålagt efter anden lovgivning.

Generelt gælder det, at behandling og videregivelse af personoplysningerne skal ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen samt til forslagets § 1, nr. 32.

2.1.3.3.3. Tilbuddenes oplysningspligt

Derudover foreslås det at skærpe tilbuddenes oplysningspligt ved, at der i socialtilsynslovens § 12, stk. 2, indsættes nye nr. 5 og 6, som vil medføre, at alle tilbud og plejefamilier, som er omfattet af socialtilsynsloven, vil blive forpligtet til af egen drift og uden unødigt ophold at orientere socialtilsynet og den kommune med ansvar for den enkelte borger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet og plejefamilien, herunder om tilsynsmæssige skridt fra andre myndigheder. Hensigten er at sikre socialtilsynet og kommunerne det bredest og bedst mulige oplysningsgrundlag og dermed også bedre mulighed for at gribe ind.

Pligten vil kun omfatte oplysninger, som vedrører bekymrende forhold eller hændelser i tilbud og plejefamilier, som er omfattet af socialtilsynsloven, og oplysninger om andre tilsynsmyndigheders tilsynsmæssige skridt i forhold til tilbuddet.

Pligten vil endvidere medføre, at oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i et tilbud eller en plejefamilie, vil skulle videregives til socialtilsynet uden unødigt ophold, hvilket bl.a. vil medføre, at socialtilsynet vil skulle orienteres om en bekymrende hændelse i et tilbud i umiddelbar i forlængelse af hændelsen.

Generelt gælder det, at videregivelse af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen samt til forslagets § 1, nr. 39.

2.1.3.3.4. Socialtilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn

Det foreslås også at styrke samarbejdet mellem forskellige tilsynsmyndigheder, så det sikres, at oplysninger om bekymrende forhold i tilbuddene bliver håndteret. Dette foreslås gennemført ved, at der i socialtilsynslovens indsættes en ny § 21 a.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet i relevant omfang vil skulle samarbejde med andre myndigheder og tilsyn, herunder andre tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn efter anden lovgivning med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene.

Med bestemmelsen fastlægges en egentlig pligt for socialtilsynet til at samarbejde med andre myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder i relation til tilbuddene, når det er relevant. Dette vil understøtte, at både socialtilsynet og de andre myndigheder får de nødvendige oplysninger, jf. nærmere nedenfor. Bestemmelsen rækker dog ikke videre og fastlægger ikke, at socialtilsynet herudover skal facilitere et tværgående samarbejde, idet det forudsættes, at de øvrige relevante tilsyn også varetager dette. Socialtilsynet vil således bl.a. skulle gå i dialog med og inddrage den eller de relevante myndigheder, når det vedrører forhold i tilbud, som ikke udelukkende er relevant for socialtilsynet i det driftsorienterede tilsyn. Det vil f.eks. kunne være i forhold til medicinhåndtering, mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, magtanvendelser m.v., hvor det vil kunne være relevant at koordinere tilsynsindsatsen med en anden offentlig myndighed, herunder anbringende, visiterende eller ansvarlig kommune samt anden tilsynsmyndighed.

Samarbejdet med andre myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder vil sammen med forslaget om socialtilsynets skærpede oplysningspligt, som fremgår af det foreslåede § 10, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 29, skulle sikre, at socialtilsynet får det bedst kvalificerede og oplyste grundlag i tilsynet med det konkrete tilbud. Derudover vil den eller de myndigheder, som socialtilsynet samarbejder med, også få et bedre oplysningsgrundlag. Forslaget vil derudover skulle sikre, at de forskellige myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder samarbejder og således har en fælles hensigt om at kvalificere kvaliteten i tilbuddene og dermed ikke utilsigtet kommer til at modarbejde eller overlappe hinanden.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 62.

2.1.4. Indførelse af karensperiode ved skift af adresse

2.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, at socialtilsynene varetages af fem kommuner (Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring), ét socialtilsyn i hver geografisk region, som har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de af socialtilsynsloven omfattede tilbud og plejefamilier beliggende i regionen. Det enkelte socialtilsyn fører dog ikke tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune eller med egne tilbud beliggende i andre kommuner. Godkendelse af og tilsyn med disse tilbud føres af et af de øvrige tilsyn. På den måde sikres tilsynets uvildighed, jf. socialtilsynslovens § 1. For en nærmere beskrivelse af reglerne om fordelingen af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn henvises til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter de gældende regler er det alene muligt for et tilbud eller en plejefamilie at skifte fra et socialtilsyn til et andet (skift af tilsynsmyndighed), hvis et tilbud eller en plejefamilie flytter adresse eller for en koncern eller koncernlignende konstruktions vedkommende flytter hovedadresse. Det er ikke muligt for to socialtilsyn at aftale, at det ene socialtilsyn overtager godkendelsen af eller tilsynet med et tilbud fra det andet og herved overdrager eller delegerer opgaven i forhold til det enkelte tilbud eller for koncerner og koncernlignende konstruktioners vedkommende det samlede antal tilbud, som indgår heri.

2.1.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

I praksis er der bl.a. set eksempler på, at et tilbud eller en koncern eller en koncernlignende konstruktion flytter hhv. adresse eller hovedadresse til en anden region, som medfører et skift af tilsynsmyndighed, hvor tilbuddet oplever tilsynet som mindre indgribende eller for at undslippe en overhængende sanktion, f.eks. påbud eller ophør af tilbuddets godkendelse.

For at sikre, at sociale tilbud, som er godkendt af socialtilsynet, ikke kan undslippe et intensiveret tilsyn eller en overhængende sanktion ved at flytte adresse eller hovedadresse, mens socialtilsynet er i gang med at følge op på bekymrende forhold i tilbuddet eller for at undgå en overhængende sanktion, er parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og resten af Folketingets partier enige om, at der skal indføres en karensperiode på et år, fra det tidspunkt, hvor et tilbud skifter adresse eller en koncern eller koncernlignende konstruktion skrifter hovedadresse, således at tilbuddet først efter udløbet af det år vil få et andet af de fem socialtilsyn som tilsynsførende myndighed.

Da børn og unge, som er anbragt i en plejefamilie, skal beskyttes i lige så høj en grad, som børn og unge, som er anbragt på et tilbud, er det Social- og Ældreministeriets vurdering, at en karensperiode ikke kun skal omfatte tilbud efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, men også bør omfatte plejefamilier efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1, således at det sikres, at en plejefamilie ikke vil kunne undslippe en overhængende sanktion eller et intensiveret tilsyn ved at skifte adresse.

Der henvises til punkt 1 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 1 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en ændring af socialtilsynsloven, jf. nedenfor under punkt 2.1.4.3.

2.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, med nyaffattelsen af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, at hvis et tilbud eller en plejefamilie, som nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, skifter adresse, eller en koncern eller koncernlignende konstruktion skifter hovedadresse, og dette medfører, at tilbuddet, plejefamilien, eller tilbuddet, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion bliver underlagt driftsorienteret tilsyn af et andet socialtilsyn, vil tilbuddet, plejefamilien, eller tilbuddet, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion fortsat høre under det socialtilsyn, som det hidtil har været underlagt i et år fra det tidspunkt, hvor oplysningen om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilbuddet, plejefamilien, eller tilbuddet, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion fortsat vil være underlagt det oprindelige socialtilsyn i et år frem fra oplysningen om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet. Bestemmelsen vil finde anvendelse for ændring af tilbud og plejefamiliers adresser samt koncerner og koncernlignende konstruktioners hovedadresser, som foretages fra og med den 1. juli 2022, jf. lovforslagets § 3, stk. 2.

Det betyder bl.a., at socialtilsynet uagtet adresseflytningen vil kunne fortsætte tilsynet med tilbuddet, plejefamilien, eller tilbuddet, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion, og at socialtilsynet i karensperioden vil have mulighed for at træffe afgørelse om f.eks. påbud, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse. Tilbuddet, plejefamilien, eller tilbuddet, der indgår i koncernen eller den koncernlignende konstruktion vil således ikke kunne undslippe en overhængende sanktion f.eks. påbud eller skærpet tilsyn, ved at skifte adresse.

En ændring af tilbuddets eller plejefamiliens adresse udgør på baggrund af den foreslåede § 12, stk. 2, nr. 1, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 1, også en væsentlig ændring, som tilbuddet hhv. plejefamilien af egent drift og straks vil skulle orientere socialtilsynet om. En ændring af koncernens hhv. den koncernlignende konstruktions hovedadresse er også en væsentlig oplysning, som socialtilsynet vil skulle orienteres om, således at socialtilsynet vil kunne vurdere, om ændringen af hovedadressen vil medføre en ændring af tilsynsmyndigheden.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 4 og § 3, nr. 2.

2.2. Styrkelse af det økonomiske tilsyn

2.2.1. Private og offentlige tilbuds regnskaber og budgetter

2.2.1.1. Gældende ret

Når socialtilsynene skal vurdere private og offentlige sociale tilbuds generelle kvalitet, indgår også en vurdering af tilbuddets økonomi. Økonomi er således et af de otte kvalitetstemaer, som efter socialtilsynslovens § 6, stk. 2, ligger til grund for socialtilsynets godkendelse og løbende driftsorienterede tilsyn.

Det fremgår således af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at socialtilsynet ved vurderingen af, om det enkelte tilbud har den nødvendige økonomiske kvalitet skal tage stilling til tre helt overordnede krav til tilbuddene:

– Om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt

– Om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe.

– Om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.

Socialtilsynet skal således foretage en vurdering af, om tilbuddet også på sigt generelt vurderes at have de fornødne økonomiske rammer for at kunne levere ydelser af den kvalitet, der er aftalt i forhold til den enkelte, og at kunne opfylde økonomiske krav fra tredjemand. Dette med henblik på at sikre, at tilbuddet ikke lukker alene på grund af manglende økonomi med den usikkerhed, dette ville medføre for beboerne, de anbringende og visiterende kommuner (køberkommunerne) og de ansatte.

Som led i vurderingen skal det desuden sikres, at der er sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer. Det betyder, at socialtilsynet skal se godkendelsen af metoder, målgrupper m.v. og godkendelsen af økonomien i en sammenhæng. Hvis socialtilsynet således vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt sammenlignet med andre tilbud af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt med kvaliteten af tilbuddets indsats, kan socialtilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten og herunder i det resume, der bliver offentliggjort på Tilbudsportalen.

Kravet om gennemsigtighed i private og offentlige tilbuds økonomi indebærer, at økonomien skal være gennemskuelig, således at socialtilsynet kan foretage en kvalificeret vurdering af økonomien, og således at kommunerne nemmere kan vælge de mest effektive tilbud.

Som led i vurderingen af, om private og offentlige tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økonomiske kvalitet, skal socialtilsynet, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 16, stk. 2, sikre sig,

– at revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger til årsregnskabet,

– at der ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mellem den forventede omsætning og omkostningerne,

– at det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad, og

– at tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer.

Socialtilsynet anfører sin vurdering af det enkelte tilbuds økonomi i tilsynsrapporten og i de temavurderinger, der offentliggøres på Tilbudsportalen. Vurderingerne skal, lige som vurderingerne af tilbuddets kvalitet ift. de øvrige kvalitetstemaer, have en konkret karakter, så både tilbud og kommuner kan anvende vurderingerne konkret.

Private og offentlige tilbud, som søger om godkendelse, eller som er godkendt af socialtilsynet, skal udarbejde et årsbudget for tilbuddets virksomhed, jf. socialtilsynslovens § 16, stk. 1, der skal godkendes af socialtilsynet. Tilbuddets årsbudget indberettes, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, på et standardskema via Tilbudsportalen.

Socialtilsynet godkender årsbudgetterne både i forbindelse med godkendelsen af tilbuddet og i forbindelse med det løbende driftsorienterede tilsyn, og skal, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, godkende tilbuddets årsbudget, hvis budgettet:

– sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer,

– ikke indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed og

– giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

Årsbudgettet skal for både private og offentlige tilbud være realistisk og omfatte samtlige forventede indtægter og udgifter for tilbuddet.

Årsbudgettet, der skal godkendes af socialtilsynet, svarer til grundlaget for beregning af tilbuddets takst. Socialtilsynet skal ikke godkende det enkelte tilbuds takster, men skal således indirekte godkende beregningsgrundlaget for taksterne.

Indsendelse af årsbudgetter og socialtilsynets godkendelse af disse er en betingelse for tilbuddets godkendelse, jf. henvisningen i socialtilsynslovens § 5, stk. 1, til lovens § 16. Det betyder, at manglende indsendelse af årsbudget kan medføre sanktioner i form af skærpet tilsyn og påbud samt i sidste ende ophør af godkendelsen. Det samme gælder, hvis socialtilsynet ikke kan godkende årsbudgettet. Socialtilsynets afvisning af at godkende årsbudgettet er en afgørelse, som kan indbringes for Ankestyrelsen.

Private tilbud skal derudover indsende det regnskab, de har aflagt efter årsregnskabsloven, til socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 18, stk. 1. Socialtilsynet kan stille yderligere krav til det enkelte tilbuds regnskabsaflæggelse, hvis det i særlige tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed i tilbuddets økonomi, jf. socialtilsynslovens § 17, stk. 2.

Socialtilsynet skal ikke godkende regnskaberne for de private tilbud, men socialtilsynet kan anvende oplysningerne i regnskabet i deres samlede vurdering af tilbuddets økonomi, jf. nedenfor.

Det regnskab, der sendes til socialtilsynet, skal være revideret af en godkendt revisor, jf. nedenfor under punkt 2.2.2.1.

Alle private og offentlige tilbud skal derudover udarbejde en årsrapport, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 20, som skal indberettes til og offentliggøres på Tilbudsportalen.

Årsrapporten skal, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, nr. 1, indeholde følgende økonomiske nøgletal fra det seneste årsregnskab:

a) Omsætning.

b) Soliditetsgrad, hvis der er tale om et privat tilbud.

c) Overskud/underskud.

d) Overskud/underskud opgjort i procent i forhold til omsætning.

e) Lønomkostninger til øverste ledelse.

f) Lønomkostninger til borgerrelateret personale.

g) Lønomkostninger til administrativt og teknisk personale.

h) Omkostninger til vikar/vikarbureau.

i) Samlede lønomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning.

j) Omkostninger til bestyrelseshonorarer.

k) Omkostninger til kompetenceudvikling opgjort i procent i forhold til omsætning.

l) Ejendomsomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning.

De økonomiske nøgletal er ens for private og offentlige tilbud med undtagelse af oplysningen om soliditetsgrad, der kun gælder for private tilbud. Socialtilsynet anvender de økonomiske nøgletal i deres tilsyn med tilbuddenes økonomi, og de visiterende kommuner kan anvende nøgletallene i forbindelse med deres overvejelser om valg af konkret tilbud til den enkelte borger.

For offentlige tilbud aflægges der ikke regnskab på tilbudsniveau, ligesom der ikke foretages revision på tilbudsniveau, da der ikke stilles krav herom i Indenrigs- og Boligministeriets generelle regler om regioners og kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Tilbuddene indgår i kommunens eller regionens samlede regnskab der er underlagt den kommunale eller regionale revision. De økonomiske nøgletal, jf. ovenfor, for disse tilbud udarbejdes derfor af kommuner og regioner ud fra interne regnskaber.

Socialtilsynet skal i vurderingen af, om tilbuddet har den nødvendige økonomiske kvalitet, tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af budgetskemaet, budget- og regnskabsnøgletal, revisionspåtegninger og de private tilbuds årsregnskaber, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 16, stk. 4. Hvis disse oplysninger vurderes ikke at være tilstrækkelige, kan socialtilsynet efter en konkret vurdering indhente supplerende oplysninger hos tilbuddet, driftsherren eller revisor.

Om de særlige krav der gælder for budget og regnskab for tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, henvises til lovforslagets punkt 2.2.4.1.

2.2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Det overordnede formål med, at der skal føres tilsyn med private og offentlige tilbuds økonomi er at sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten. Det forudsætter, at socialtilsynet kan føre tilsyn med, at tilbuddet ikke anvender midlerne til uvedkommende formål, og at husleje og andre ydelser ikke indkøbes af tilbuddet til overpris. Det forudsætter også, at der er åbenhed og gennemsigtighed med hensyn til det enkelte tilbuds økonomi, så kommunerne, når de skal vælge tilbud til den enkelte borger, også kan lægge vægt på oplysningerne om tilbuddenes økonomi, og så socialtilsynet kan føre et effektivt tilsyn.

Den gældende lovgivning giver ikke socialtilsynet tilstrækkelig indsigt i private og offentlige tilbuds økonomi eller tilstrækkelig mulighed for at gribe ind over for uforsvarlig eller uhensigtsmæssig brug af offentlige midler.

Parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” er derfor enige om, at, der skal iværksættes en række tiltag, der på forskellig vis skal styrke socialtilsynets tilsyn med private og offentlige tilbuds økonomi og understøtte, at offentlige midler først og fremmest kommer anbragte børn og unge samt udsatte voksne og mennesker med handicap til gode. Tiltagene skal endvidere medvirke til at sikre transparens i både offentlige og private tilbuds økonomi og understøtte, at der er sammenhæng mellem den betalte pris og kvaliteten af tilbuddets indsats.

Der er bl.a. enighed om, at socialtilsynet som led i deres tilsyn skal vurdere, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i det enkelte tilbud, og hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til kvaliteten sammenlignet med andre tilbud af samme type og til samme målgruppe, skal socialtilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten og på Tilbudsportalen. Derudover skal private og offentlige tilbud på Tilbudsportalen indberette og offentliggøre en række nye nøgletal med udgangspunkt i tilbuddets årsregnskab. Socialtilsynet skal derudover også have mulighed for at gribe ind, hvis der konstateres væsentlig afvigelse mellem et offentligt eller privat tilbuds budget og regnskab/regnskabsnøgletal.

På samme måde og med samme hensigt er der enighed om, at private og offentlige sociale tilbud skal forpligtes til at indberette og offentliggøre på Tilbudsportalen, hvor meget af tilbuddets overskud, der er udbetalt som udbytte, overført til andre enheder inden for en større selvejekonstruktion eller, fsva. offentlige tilbud, er overført til andre tilbud. Kommercielle, private tilbud skal derudover forpligtes til at oplyse, hvor meget udbytte, der samlet set er udbetalt over de seneste 5 år. Oplysningerne vil, ligesom de øvrige offentligt tilgængelige oplysninger, kunne anvendes af de visiterende og anbringende kommuner i forbindelse med deres valg af tilbud til den konkrete borger. En kommune vil f.eks. på denne måde få mulighed for at inddrage oplysninger om lønsammensætningen i tilbuddet, når de skal vælge tilbud til den enkelte borger, ligesom en kommune får mulighed for at inddrage oplysninger om udbetaling af udbytte til private ejere.

Der henvises til punkt 2 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.1.3

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.1.3.1. Afvisning af budget på grund af enkeltposter

Det foreslås med den nye § 11 b, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, at give socialtilsynet mulighed for at nægte at godkende et tilbuds årsbudget på grund af enkelte poster, der skaber tvivl om budgettets legitimitet.

Det foreslåede vil medføre, at socialtilsynet vil kunne afvise at godkende et tilbuds årsbudget med henvisning til, at enkelte poster i budgettet ikke opfylder kravene i det foreslåede nye § 11 b, stk. 1.

Det fremgår af det foreslåede nye § 11 b, stk. 1, at et tilbuds årsbudget skal opfylde følgende tre forhold, før end budgettet kan blive godkendt af socialtilsynet:

1) Årsbudgettet skal sikre den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer,

2) årsbudgettet må ikke indeholder udgifter uvedkommende for tilbuddets virksomhed, og

3) årsbudgettet skal give mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

De tre forhold, som alle skal være opfyldt, for at socialtilsynet kan godkende årsbudgettet, og som med det foreslåede nye stk. 4 også kan medføre en afvisning af budgettet, såfremt enkelte poster ikke opfylder de tre forhold, har hidtil fremgået af socialtilsynsbekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Socialtilsynet skal i forbindelse med gennemgangen af de enkelte poster i tilbuddets årsbudget vurdere disse op imod tilbuddets godkendelse, herunder den/de målgrupper, som tilbuddet er godkendt til, tilbuddets metoder og indsats m.v. Socialtilsynet kan i den forbindelse ikke pålægge et tilbud at afsætte et bestemt beløb til f.eks. kompetenceudvikling, men kan afvise at godkende årsbudgettet, herunder på baggrund af enkeltposter i budgettet som ikke opfylder de ovennævnte tre forhold. Hvis tilbuddet ikke har til hensigt at afsætte tilstrækkelige midler til f.eks. den påkrævede kompetenceudvikling, kan socialtilsynet i stedet træffe afgørelse om, at godkendelsen til en bestemt målgruppe, som tilbuddet ikke længere vurderes at være kompetent til at behandle, skal ophøre. Der vil således være tale om en ændring af tilbuddets allerede opnåede godkendelse.

Socialtilsynets afvisning af at godkende et tilbuds årsbudget er som efter gældende ret, jf. punkt 2.2.1.1., en afgørelse, og socialtilsynet vil derfor skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder bl.a. partshøring og begrundelse for afgørelsen. Afgørelsen kan derudover påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. socialtilsynslovens § 19, stk. 1.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 33.

2.2.1.3.2. Adgang til relevante oplysninger

Socialtilsynet skal for at kunne føre et effektivt økonomisk tilsyn have adgang til alle relevante og nødvendige oplysninger om offentlige og private tilbuds samt koncerners og koncernlignende konstruktioners økonomi.

Med henblik på at sikre socialtilsynet øget og tilstrækkelig indsigt i de økonomiske forhold foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i socialtilsynslovens § 12, hvormed socialtilsynets ret til indsigt i private og offentlige tilbuds samt koncerners og koncernlignende konstruktioners økonomiske forhold vil blive tydeliggjort.

I medfør af de foreslåede § 12, stk. 3, nr. 1 og 2, i socialtilsynsloven, vil offentlige og private tilbud, revisorer og driftsherrer, herunder den kommunale eller regionale forvaltningsansvarlige, således blive forpligtet til af egen drift at give socialtilsynet de relevante og nødvendige oplysninger om tilbuddenes samt koncerners og koncernlignende konstruktioners økonomiske forhold. Offentlige og private tilbud, revisorer og driftsherrer vil endvidere blive forpligtede til at give socialtilsynet de supplerende økonomioplysninger for tilbud samt koncerner og koncernlignende konstruktioner, som socialtilsynet anmoder om, når socialtilsynet vurderer, at de indberettede oplysninger ikke er fyldestgørende eller er i tvivl, om, hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold i tilbuddet.

Hvis oplysningspligten ikke overholdes, vil det på baggrund af en konkret vurdering af de økonomiske forhold i det enkelte offentlige eller private tilbud kunne medføre, at der iværksættes sanktioner over for tilbuddet. Dette kan f.eks. være i tilfælde af, at socialtilsynet vurderer, at der er en grundlæggende tvivl om de økonomiske forhold i det enkelte tilbud. Afgørelsen herom vil kunne påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen vil skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet og partshøring.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 40.

2.2.1.3.3. Yderligere regnskabsnøgletal

For at sikre transparens i både offentlige og private tilbuds økonomi foreslås der en række ændringer og præciseringer af gældende regler som beskrevet ovenfor under punkt 2.2.1.1 om tilbuddenes pligt til at indberette og offentliggøre en række økonomiske regnskabsnøgletal på Tilbudsportalen.

For det første foreslås det med det foreslåede § 12, stk. 5, i socialtilsynsloven, at det kommer til at fremgår af socialtilsynsloven, at et tilbuds årlige rapport om tilbuddets virksomhed bl.a. skal indeholde økonomiske nøgletal fra tilbuddets seneste årsregnskab. Dette fremgår i dag alene af socialtilsynsbekendtgørelsen.

De konkrete økonomiske nøgletal vil fortsat komme til at fremgå af socialtilsynsbekendtgørelsen, som vil blive ændret på følgende måder:

Det eksisterende økonomiske nøgletal ”lønomkostninger til øverste ledelse” vil fremover blive et nøgletal om ”lønomkostninger til samlet ledelse”, og vil blive suppleret af et nyt nøgletal om ”samlet løn m.v. til øverste leder”. Oplysningerne om lønomkostninger m.v. til øverste leder vil skulle omfatte den samlede lønpakke, hvilket bl.a. vil omfatte den rene løn, tillæg o.l., pension og andre personalegoder. Andre personalegoder vil f.eks. kunne være, bonus, overskudsdeling, resultatløn og lignende, firmabil, fri telefon og betalt computer på privatadressen. Sundhedsforsikring, fri avis, idræts- og motionstilbud o.l. er ligeledes elementer, som også vil kunne indgå som en del af lønpakken.

Med tilbuddets øverste leder menes den øverste ansvarlige for den daglige drift af det samlede tilbud.

Der vil derudover blive tilføjet følgende nye regnskabsnøgletal:

– Tilbuddets samlede administrationsomkostninger.

– Tilbuddets samlede borgerrelaterede omkostninger.

– Tilbuddets samlede udgifter til kompetenceudvikling.

– Hvor meget der er udbetalt i udbytte fra kommercielle private tilbud, overført til andre enheder inden for en større selvejekonstruktion eller fsva. offentlige tilbud er overført til andre tilbud.

– Kommercielle private tilbuds samlede udbytte over de seneste 5 år.

De økonomiske nøgletal, herunder oplysningerne om udbetalt/overført udbytte vil kunne anvendes både af de visiterende og anbringende kommuner i beslutningsgrundlag, når de skal vælge konkret tilbud til den enkelte borger, hvorfor det er særligt vigtigt, at oplysningerne er retvisende. De økonomiske nøgletal anvendes endvidere af socialtilsynet i deres driftsorienterede tilsyn med tilbuddenes økonomi, som på baggrund af de foreslåede nye nøgletal vil få bedre mulighed for at vurdere, om de bør have ekstra fokus på, om der i det konkrete tilbud er tilstrækkelig sammenhæng mellem pris og kvalitet, og hvordan offentlige midler anvendes.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 41.

2.2.1.3.4. Markering af uforholdsmæssigt dyre tilbud

Det foreslås, at socialtilsynet fremover vil skulle have særligt fokus på, om tilbuddene leverer ydelser til borgerne, som står mål med kvaliteten af de ydelser, der leveres til borgerne i sammenlignelige private og offentlige tilbud. Dette foreslås gennemført med det foreslåede § 11 a, stk. 5, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Som det fremgår ovenfor under punkt 2.2.1.1. er det allerede efter gældende regler et krav til tilbuddene, at tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe. Socialtilsynet skal således allerede i dag tage stilling til om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i det enkelte tilbud.

Med det foreslåede § 11 a, stk. 5, i socialtilsynsloven, vil socialtilsynet skulle markere det i tilbuddets tilsynsrapport og som led i offentliggørelsen af temavurderingerne på Tilbudsportalen, hvis tilsynet i forbindelse med deres stillingstagen til sammenhængen mellem pris og kvalitet finder, at et offentlig eller privat tilbud er uforholdsmæssigt dyrt, så det er tydeligt for de anbringende og visiterende kommuner i deres valg af tilbud til den enkelte borger, at pris og kvalitet ikke står mål med hinanden i det konkrete tilbud.

Der er således ikke tale om, at alle tilbud skal vurderes i forhold til, om de er uforholdsmæssigt dyre sammenholdt med kvaliteten eller om, at enhver afvigelse skal markeres på Tilbudsportalen.

Vurderingen af om det enkelte tilbud er uforholdsmæssigt dyrt foretages op i mod socialtilsynets viden om andre tilbud af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt med kvaliteten i tilbuddene. Det betyder, at socialtilsynet i deres vurdering bl.a. kan tage udgangspunkt i oplysninger og viden om det enkelte tilbuds personaleomkostninger, overskud og udbytte, medarbejdersammensætning, borgerrettet normering, kompetenceniveau, takstniveau, kvaliteten af den pædagogiske praksis m.v.

Med den politiske aftale kommer en række nye økonomiske nøgletal, jf. ovenfor under punkt 2.2.1.3.3. Sammen med de allerede eksisterende nøgletal vil Social- og Ældreministeriet kunne trække data om de enkelte tilbuds økonomi og udarbejde nationale statistikker, der viser variationen i tilbuddenes omkostninger på tværs. Tilbuddene vil kunne bruge de nationale statistikker til at sammenligne sig selv med andre tilbud, og socialtilsynene vil kunne bruge dem i deres vurderinger af det enkelte tilbuds omkostningsniveau sammenlignet med andre tilbud. Socialtilsynene vil således kunne anvende disse statistikker i deres vurdering af, om et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt.

Det er centralt, at socialtilsynet i deres vurdering indrømmer det konkrete tilbud en vis margin og tilstræber en så objektiv vurdering som muligt. Det er desuden vigtigt, at markeringen på Tilbudsportalen fjernes så hurtigt som muligt, når det ikke længere er socialtilsynets vurdering, at tilbuddet er uforholdsmæssigt dyrt.

Socialtilsynets vurdering og markering på Tilbudsportalen vil ikke medføre nogen retsvirkning for tilbuddet. Der er alene tale om en oplysning til visiterende kommuner, som vil kunne anvende oplysningen, når de skal vælge tilbud, og som kan søge yderligere oplysninger på Tilbudsportalen om socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet og om tilbuddets omkostningssammensætning via tilbuddets regnskabsnøgletal, jf. ovenfor under punkt 2.2.1.3.3.

Socialtilsynenes anvendelse af bestemmelsen i praksis og udviklingen heraf vil løbende blive understøttet og fulgt af Socialstyrelsens auditfunktion for at sikre en ensartet tilgang til anvendelse af bestemmelsen på tværs af de fem socialtilsyn.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 33.

2.2.2. Skærpede krav til revisor og skærpet tilsyn med tilbuddenes økonomi

2.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 18, at alle private tilbud som nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, skal have deres regnskaber revideret af en godkendt revisor. Med godkendt revisor menes, at revisor skal være godkendt i henhold til revisorlovgivningen.

Det følger af gældende regler om den kommunale og regionale revision, at kommunale og regionale tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, er omfattet af den kommunale eller regionale revision. Efter § 42, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019 (herefter kommunestyrelsesloven), omfatter den kommunale revision således alle regnskabsområder, der hører under kommunalbestyrelsen. Tilsvarende bestemmelse følger af § 28, stk. 2, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 (herefter regionsloven).

Af socialtilsynslovens § 18, stk. 2, og § 2 i bekendtgørelse nr. 1250 af 13. november 2017 om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn (herefter revisionsbekendtgørelsen) fremgår det, at revisionen af tilbuddenes regnskaber skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, og at revisor skal foretage både finansiel revision og forvaltningsrevision. God offentlig revisionsskik er en fælles faglig norm, der har grundlag i rigsrevisorlovens § 3, som fastlægger, at revisionen af de virksomheder og andre aktiviteter, der falder inden for lovens område, skal omfatte tre aspekter, som betegnes finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

Med revisors påtegning af regnskabet står revisor, jf. socialtilsynslovens § 18, stk. 2, bl.a. inde for,

– at regnskabet er retvisende,

– at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis,

– at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, og ved driften af de tilbud, der er omfattet af regnskabet.

Kravene til revisionen af tilbuddenes regnskaber er uddybet i revisionsbekendtgørelsen. Heraf fremgår det bl.a., at revisor med sin påtegning af regnskabet står inde for, at

– de krav, som efter socialtilsynsbekendtgørelsens § 19 stilles til budgettet, også er opfyldt i regnskabet, og

– de økonomiske nøgletal, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, nr. 1, er i overensstemmelse med seneste revisorgodkendte årsregnskab.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 18, stk. 3, at revisor på anmodning fra socialtilsynet skal oplyse om forhold, der er behandlet i forbindelse med revisionen Revisor har efter socialtilsynslovens § 18, stk. 3, pligt til at oplyse socialtilsynet om forhold, som revisor er blevet opmærksom på i forbindelse med revision, og som kan have betydning for socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet opfylder betingelserne for at være godkendt.

Af socialtilsynslovens § 18, stk. 4, fremgår det, at socialtilsynet lægger revisionspåtegningen til grund ved socialtilsynets gennemgang af regnskaberne, medmindre der efter en konkret vurdering ikke er grundlag herfor.

Det følger af forarbejderne til socialtilsynslovens § 18, stk. 4, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 8 som fremsat, side 36, at hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på konkrete forhold i revisionspåtegningen eller ved tilbuddets økonomiske forhold, der gør, at socialtilsynet ikke vurderer, at oplysningerne i revisionspåtegningen er retvisende for tilbuddets aktuelle økonomiske kvalitet, er socialtilsynet berettiget og efter omstændighederne forpligtet til ikke at lægge revisionspåtegningen til grund ved gennemgangen af tilbuddets regnskab.

Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor det er åbenbart, at det er uoverensstemmelser mellem regnskabet og de forhold, som socialtilsynet ser i tilbuddet i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn. Hvis socialtilsynet vurderer, at der er grundlag for at tilsidesætte revisionspåtegningen, har socialtilsynet mulighed for at foretage deres egne undersøgelser og vurderinger af de forhold, som ellers er omfattet af revisionspåtegningen.

Kommunale og regionale driftsherrer skal, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 16, stk. 3, indsende den kommunale eller regionale revisions beretning om revisionen af kommunens eller regionens regnskab til socialtilsynet.

2.2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Socialtilsynet lægger i dag revisors påtegning til grund for deres gennemgang af private tilbuds regnskaber, som indgår i det økonomiske tilsyn. Revisors påtegning er dokumentation for, at tilbuddets årsregnskab giver et retvisende billede af tilbuddets økonomiske situation, herunder om revisor er enig i ledelsens oplysninger i regnskabet. Det er derfor væsentligt, at sådanne påtegninger er af faglig høj og ensartet kvalitet, så socialtilsynet reelt kan lægge dem til grund i det økonomiske tilsyn. Da dette ikke altid er tilfældet i dag, er parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” enige om, at, der skal iværksættes en række tiltag, der på forskellig vis skal sikre en mere kvalificeret revision.

Der er bl.a. enighed om at skærpe kravene til revisorernes gennemgang af private tilbuds regnskaber samt at forbedre socialtilsynets mulighed for at følge op på, at revisor har forholdt sig til og påset de centrale forhold i forbindelse med revisionen af tilbuddenes regnskaber. Socialtilsynet skal derudover have mulighed for at kræve skift af revisor, f.eks. hvis revisionen gentagne gange ikke har opfyldt de lovpligtige krav.

Der henvises til punkt 2 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.2.3

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at revisor vil skulle påse, at private tilbuds regnskaber ikke afviger i væsentlig grad fra det årsbudget, som tilbuddene har fået godkendt af socialtilsynet. Dette foreslås gennemført med det foreslåede § 18, stk. 3, nr. 2, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 53.

Den foreslåede ændring vil medføre, at revisor fra og med årsregnskabet for 2022 for private tilbud vil skulle vurdere, om det enkelte tilbuds årsregnskab afviger væsentligt fra det af socialtilsynet godkendte årsbudget.

At afvigelsen skal være ”væsentlig” vil indebære en konkret vurdering af det enkelte private tilbuds årsregnskab holdt op imod tilbuddets godkendte årsbudget, hvor afvigelsen vil skulle være af et sådan omfang, at det f.eks. vurderes, at budgettet ikke har været retvisende for tilbuddets økonomi.

Da budgettet danner grundlag for bl.a. beregningen af taksterne, og dermed har betydning for den pris, som de visiterende og anbringende kommuner betaler, når de vælger tilbud til borgerne, er det vigtigt, at budgettet giver et så retvisende billede som muligt, når socialtilsynet skal godkende budgettet, og så det fortsat sikres, at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, og at tilbuddets midler anvendes forsvarligt og efter hensigten.

Hvis revisor på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte tilbuds årsregnskab holdt op imod tilbuddets godkendte årsbudget kommer frem til, at tilbuddets årsregnskab afviger i væsentlig grad fra det godkendte årsbudget, vil revisor skulle anføre det i revisionspåtegningen og på det foreslåede revisionsskema, jf. nedenfor. Revisor vil derudover have pligt til at oplyse socialtilsynet om forholdet, jf. det gældende § 18, stk. 3, i socialtilsynsloven, da oplysningen om den væsentlige afvigelse mellem tilbuddets årsregnskab og budget kan have betydning for socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet opfylder betingelserne for at være godkendt. Revisor vil som led i orienteringen til socialtilsynet skulle oplyse, om revisor vurderer, at der er legitime forhold i tilbuddet, som kan begrunde den væsentlige afvigelse, samt revisors vurdering af årsagen/årsagerne til den væsentlige afvigelse.

Socialtilsynet vil som følge af orienteringen om den væsentlige afvigelse fra revisor, skulle foretage en vurdering af, om den væsentlige afvigelse giver anledning til at foretage tilsynsmæssige skridt på samme måde, som revisors vurdering allerede efter gældende regler indgår i det samlede oplysningsgrundlag, som socialtilsynene anvender i deres vurdering af tilbuddets kvalitet og af, om der skal tages tilsynsmæssige skridt. Det forudsættes i den forbindelse, at socialtilsynet, som led i vurderingen, vil skulle gå i dialog med tilbuddet, således at tilbuddet får mulighed for at begrunde den væsentlige afvigelse. Hvis socialtilsynet vurderer, at den væsentlige afvigelse f.eks. er begrundet i legitime forhold, herunder uforudsete men velbegrundende omkostninger, vil socialtilsynet kunne tage orienteringen fra revisoren til efterretning uden at tage tilsynsmæssige skridt. Hvis socialtilsynet derimod ud fra en samlet konkret vurdering kommer frem til, at den væsentlige afvigelse indebærer, at tilbuddet ikke vurderes til at have den fornødne økonomiske kvalitet, eller at socialtilsynet bliver bekymret for de økonomiske forhold i tilbuddet, vil socialtilsynet i stedet kunne træffe afgørelse om at iværksætte et skærpet tilsyn over for tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 8.

Det følger således allerede af den gældende § 8 i socialtilsynsloven, at socialtilsynet kan træffe afgørelse om at iværksætte et skærpet tilsyn, når forholdene i det enkelte tilbud tilsiger det. Det kan bl.a. være, hvis socialtilsynet er bekymret for driften af tilbuddet, herunder den økonomiske drift, eller hvis socialtilsynet vurderer, at tilbuddet ikke har den fornødne generelle kvalitet eller den fornødne økonomiske kvalitet. Skærpet tilsyn vil således kunne være relevant at iværksætte, hvis revisor eller socialtilsynet har konstateret, at tilbuddets årsregnskab og regnskabsnøgletal afviger væsentligt fra tilbuddets godkendte årsbudget, jf. ovenfor.

Forud for en afgørelse om skærpet tilsyn forudsættes det som hidtil, at socialtilsynet har været i dialog med tilbuddet om baggrunden for overvejelserne om det skærpede tilsyn og de forhold, der ligger til grund herfor. Derudover vil det skærpede tilsyn skulle følge de gældende regler om, at der vil skulle træffes en afgørelse, som kan påklages, og at det skærpede tilsyn højst kan have varighed på 3 måneder ad gangen med mulighed for forlængelse. Det skærpede tilsyn vil dermed også skulle markeres på tilbuddets side på Tilbudsportalen, så det er offentligt for kommuner, borgere m.v., at socialtilsynet aktuelt fører et skærpet tilsyn med tilbuddet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 53.

Det foreslås derudover, at revisor fremadrettet vil være forpligtet til at udfylde et særligt udarbejdet revisionsskema i forbindelse med revisionen af private tilbuds årsregnskaber. Det medfører både, at det vil blive tydeligt for revisor, hvad revisor skal forholde sig til i forbindelse med revisionen af private tilbuds årsregnskaber, og at det vil blive gennemskueligt for socialtilsynet, om dette også er sket. Dette foreslås gennemført med den foreslåede ændring af den eksisterende bemyndigelse i § 18, stk. 5, i socialtilsynsloven, som med lovforslagets § 1, nr. 55, bliver stk. 9.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil skulle anvendes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau om, at revisor skal udfylde og anvende et særligt revisionsskema i forbindelse med revisionen af det enkelte tilbuds årsregnskab. Skemaet vil blive udarbejdet af Social- og Ældreministeriet, og vil blive en del af revisionsprotokollatet til årsregnskabet, som vil skulle fremsendes til socialtilsynet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 56.

Det vil fortsat være gældende, at socialtilsynet vil skulle lægge revisionspåtegningen til grund, medmindre der efter en konkret vurdering ikke er grundlag herfor, jf. socialtilsynslovens § 18, stk. 4, som er beskrevet ovenfor under punkt 2.2.2.1., og som med lovforslagets § 1, nr. 54, bliver § 18, stk. 6.

Supplerende hertil foreslås det, at socialtilsynet skal have mulighed for at anmode revisor om supplerende oplysninger og vurderinger, hvis socialtilsynet efter en konkret vurdering finder det nødvendigt f.eks. i tilfælde, hvor revisorpåtegningen eller protokollen ikke opfylder reglerne i socialtilsynsloven eller revisionsbekendtgørelsen, eller hvis socialtilsynet mangler centrale oplysninger eller vurderinger. Dette fremgår af den foreslåede § 18, stk. 5, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.

Bestemmelsen har til hensigt at give socialtilsynet bedre mulighed for indsigt i tilbuddenes økonomi. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at revisor forpligtes til at give socialtilsynet supplerende oplysninger og vurderinger i de tilfælde, hvor socialtilsynet anmoder om det.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 54.

Endelig foreslås det fastsat, at socialtilsynet skal kunne træffe afgørelse om, at et privat tilbud skal udpege en anden revisor forstået som et andet revisionsfirma og ikke alene en anden revisor ansat i samme firma, f.eks. hvis revisor gentagne gange ikke har opfyldt kravene i gældende regler om revisionen af de sociale tilbuds regnskaber. Det er afgørende for socialtilsynets økonomiske tilsyn, at revisionen kan lægges til grund for socialtilsynets gennemgang af årsregnskabet, og at denne ikke er mangelfuld. Dette foreslås gennemført med det foreslåede § 18, stk. 7, i socialtilsynsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om, at et privat tilbud skal udpege en anden revisor. En sådan afgørelse vil bl.a. kunne være relevant i det tilfælde, hvor revisoren gentagne gange ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revisionen i henhold til revisionsbekendtgørelsen, eller hvis socialtilsynet af andre årsager vurderer, at revisionspåtegningen og protokollen ikke kan lægges til grund for socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi. Det vil endvidere være relevant i det tilfælde, hvor revisor i øvrigt tilsidesætter sine pligter som revisor, herunder god revisorskik.

Socialtilsynets afgørelse om, at et privat tilbud skal udpege en anden revisor, er en afgørelse, som vil skulle begrundes, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der ligger til grund for socialtilsynet vurdering, og så tilbuddet kan begrunde en anmodning om skift af revisor over for den enkelte revisor og revisionsfirmaet. Afgørelsen vil endvidere kunne påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen skal iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet og partshøring.

Tilsidesætter det private tilbud socialtilsynets afgørelse eller ønsker tilbuddet af andre årsager ikke at efterkomme socialtilsynets afgørelse om at udpege en anden revisor, bør socialtilsynet gå i dialog med tilbuddet herom og foretage en konkret vurdering af, om den manglende udpegning af en anden revisor f.eks. indebærer, at tilbuddet ikke vurderes til at have den fornødne økonomiske kvalitet, eller at socialtilsynet i særlig grad bliver bekymret for de økonomiske forhold i tilbuddet, hvilket vil kunne medføre, at socialtilsynet kan anvende de anførte sanktionsmuligheder i socialtilsynsloven, herunder skærpet tilsyn samt i sidste instans ophør af godkendelse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 55.

2.2.3. Private og offentlige sociale tilbuds konkrete omkostninger

2.2.3.1. Gældende ret

Efter socialtilsynsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal socialtilsynet godkende private og offentlige tilbuds årsbudget, hvis budgettet

1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer,

2) ikke indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed, og

3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

Om posterne er uvedkommende for tilbuddets virksomhed skal bl.a. holdes op imod, at socialtilsynet også skal vurdere kvaliteten af tilbuddets fysiske rammer, tilbuddets kompetenceniveau og kvaliteten af den pædagogiske indsats.

Som led i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 19, stk. 3, påse,

– at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen),

– at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang,

– at goodwill ikke medregnes, og

– at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår.

Ift. lejeudgifter kan både udlejer og lejer efter de gældende regler i lov om leje af erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. af 11. oktober 2018 (herefter erhvervslejeloven) forlange lejen reguleret til markedslejen. Dette kræver bl.a., at lejen er væsentlig lavere eller højere end markedslejen, og at det ikke i erhvervslejekontrakten er aftalt, at erhvervslejelovens § 13 ikke finder anvendelse.

Hvis revisor eller socialtilsynet finder, at tilbuddets husleje overstiger markedslejen, kan socialtilsynet efter reglerne i socialtilsynslovens § 8, stk. 2, give tilbuddet et påbud om at søge lejen nedsat efter ovenstående regler.

2.2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

For at sikre, at offentlige midler i videst mulige omfang anvendes til den borgerrettede indsats og dermed først og fremmest kommer udsatte børn, unge og voksne og mennesker med handicap i tilbuddene til gode, er parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” enige om, at det er nødvendigt, at socialtilsynet forholder sig til sociale tilbuds konkrete omkostninger bl.a. ved, at socialtilsynet skal godkende større vedligeholdelsesopgaver og forbedringer i tilbuddene og vurdere ledelsens samlede lønpakke, som skal offentliggøres på Tilbudsportalen, ligesom det allerede i dag er tilfældet med vederlag til bestyrelsesmedlemmer.

Der henvises til punkt 2 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.3.3.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.3.1. Større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer

Det foreslås, at socialtilsynet vil skulle godkende større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af et privat tilbuds fysiske rammer med den foreslåede bestemmelse i socialtilsynslovens § 16 a.

Forslaget har til hensigt at sikre, at offentlige midler først og fremmest kommer beboerne og brugerne af de sociale tilbud til gode og bl.a. ikke anvendes på større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer af de fysiske rammer, som skaber en værdiforøgelse, der alene kommer ejerne af den faste ejendom til gode.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet skal forelægges og godkende private tilbuds større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer, inden disse iværksættes.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det kun er større vedligeholdelsesarbejder og forbedringer, som skal forelægges og godkendes af socialtilsynet. Forbedringer er relateret til at forøge et eksisterende aktivs værdi og eller aktivets levetid (forbrugstid), og det samme kan gøre sig gældende for større vedligeholdelsesarbejder, hvor imod almindeligt vedligehold og reparationer alene opretholder aktivets værdi/levetid.

Det vil være det enkelte private tilbud, som skal forelægge vedligeholdelses- eller forbedringsopgaven for socialtilsynet, inden denne iværksættes, herunder oplysninger om opgavens omfang og omkostningerne forbundet hermed i det tilfælde, hvor opgaven har en sådan karakter og et sådant omfang, at den må karakteriseres som ”større”.

Vurderingen af om opgaven må anses for ”større”, vil indebære en konkret vurdering af opgavens omfang og omkostninger forbundet hermed holdt op i mod tilbuddets økonomi. I vurderingen kan også indgå, om opgaven medfører grundlæggende eller større ændringer af tilbuddets inden- og udendørs indretning og faciliteter f.eks. i form af større ombygninger af eksisterende fysiske rammer, nye/større tekniske installationen i eksisterende bade-, køkken- og opholdsrum m.v., etablering af særlige faciliteter for fritids- og sportsaktiviteter m.v.

Socialtilsynet vil på baggrund af forelæggelsen fra det private tilbud skulle foretage en konkret vurdering af formålet med vedligeholdelses- eller forbedringsopgaven, og om den reelt vil komme brugerne og borgerne i det enkelte tilbud til gode. Der er ikke tale om, at socialtilsynet skal foretage en byggesagkyndig vurdering af arbejdet.

Socialtilsynet vil derudover også skulle se på, om opgavens omfang og omkostning har en substantiel størrelse i forhold til tilbuddets økonomi, eller om det f.eks. vil medføre, at tilbuddet ikke længere vil være økonomisk bæredygtigt. Socialtilsynet vil på baggrund af den konkrete vurdering af opgavens omfang og omkostning holdt op imod tilbuddets økonomi skulle træffe afgørelse om, hvorvidt vedligeholdelses- eller forbedringsopgaven kan godkendes og dermed igangsættes eller ej. Det forudsættes i overensstemmelse med officialprincippet, at socialtilsynet oplyser sagen tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse, herunder ved at bede om yderligere oplysninger fra tilbuddet og gå i dialog med tilbuddet om opgaven, således at tilbuddet har mulighed for at oplyse, om opgaven f.eks. har en akut karakter eller er begrundet i andre legitime forhold.

Socialtilsynets afgørelse om iværksættelse af større vedligeholdelsesopgaver og forbedringer, vil skulle begrundes i det omfang ansøgningen ikke imødekommes fuldt ud, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der ligger til grund for socialtilsynet vurdering. Afgørelsen vil endvidere kunne påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen skal iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet og høring.

Socialtilsynenes anvendelse af bestemmelsen i praksis og udviklingen heraf vil løbende blive understøttet og fulgt af Socialstyrelsens auditfunktion for at sikre en ensartet tilgang til anvendelse af bestemmelsen på tværs af de fem socialtilsyn.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 51.

2.2.3.3.2. Løn til ledelse

Med det foreslåede § 11 a, stk. 3, i socialtilsynsloven, vil socialtilsynet skulle vurdere private tilbuds lønudgifter til ledelsen og dermed forholde sig til ledelsens samlede lønpakke. Denne vurdering vil skulle offentliggøres på Tilbudsportalen, ligesom det allerede gælder for vederlag til bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget har til hensigt at sikre, at offentlige midler først og fremmest kommer beboerne og brugerne af de sociale tilbud til gode og bl.a. ikke anvendes på usædvanlig høje lønninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet, som led i sin vurdering af, om private tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, også vil skulle vurdere tilbuddets udgifter til løn til ledelsen og offentliggøre denne vurdering som led i offentliggørelsen af temavurderingerne på Tilbudsportalen, så de anbringende og visiterende kommuner kan anvende oplysningen i deres beslutningsgrundlag, når de skal vælge tilbud til den enkelte borger og således f.eks. i disse overvejelser kan inddrage og overveje lønpakkers betydning og relevans set i forhold til tilbuddets ydelser i øvrigt, herunder kompetencer hos personalet.

Det er centralt, at socialtilsynet er forsigtige og så objektive som muligt i deres vurdering, og at den offentliggjorte vurdering på Tilbudsportalen opdateres, så den er aktuel og retvisende.

Socialtilsynets konkrete vurdering af det private tilbuds ledelses samlede lønpakke vil indebære, at socialtilsynet både vil skulle se på selve lønnen, men også på pension og andre goder. Om den samlede lønpakke henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.1.3.3, hvor forslag om nyt regnskabsnøgletal for samlet lønpakke til øverste leder er beskrevet.

Vurderingen vil endvidere indebære, at socialtilsynet vil skulle se på, om det private tilbuds udgifter til løn til ledelsen står i rimeligt forhold til tilbuddets økonomi. I denne vurdering vil socialtilsynet bl.a. kunne sammenligne ledelsens løn med andre private tilbuds lønomkostninger til deres ledelse. Socialtilsynet kan i den forbindelse se på de gennemsnitlige lønomkostninger i sammenlignelige tilbud f.eks. tilbud af samme størrelse og til samme målgruppe.

Med den politiske aftale kommer en række nye økonomiske nøgletal, jf. ovenfor punkt 2.2.1.3.3. Sammen med de allerede eksisterende nøgletal vil Social- og Ældreministeriet kunne generere data om de enkelte tilbuds økonomi, herunder løn m.v. til øverste leder og løn til samlet ledelse og udarbejde nationale statistikker, der viser variationen i tilbuddenes omkostninger på tværs. Tilbuddene vil kunne bruge de nationale statistikker til at sammenligne sig selv med andre tilbud, og socialtilsynene vil kunne bruge dem i deres vurderinger af det enkelte tilbuds omkostningsniveau sammenlignet med andre tilbud. Socialtilsynene vil således kunne anvende disse statistikker i deres vurdering af private tilbuds udgifter til løn til ledelsen.

Socialtilsynet vil skulle offentliggøre vurderingen af det private tilbuds samlede omkostninger til løn m.v. til tilbuddets ledelse som led i offentliggørelsen af temavurderingerne på Tilbudsportalen. Vurderingen vil skulle indeholde en beskrivelse af, hvad den samlede lønpakke omfatter, og om tilbuddets lønomkostninger til ledelsen vurderes at være rimelige sammenholdt med lignende tilbuds lønomkostninger, eller om lønomkostningerne til ledelsen vurderes at ligge henholdsvis over eller under gennemsnittet.

Socialtilsynets vurdering af tilbuddets samlede omkostninger til løn til ledelse vil ikke have nogen retsvirkning ift. tilbuddet. Der er alene tale om en oplysning til de anbringende og visiterende kommuner, som vil kunne anvende oplysningen, når de skal vælge tilbud, og som kan søge yderligere oplysninger på Tilbudsportalen om socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet og om tilbuddets omkostningssammensætning via tilbuddets regnskabsnøgletal, jf. ovenfor punkt 2.2.1.3.3.

Socialtilsynenes anvendelse af bestemmelsen i praksis og udviklingen heraf vil løbende blive understøttet og fulgt af Socialstyrelsens auditfunktion for at sikre en ensartet tilgang til anvendelse af bestemmelsen på tværs af de fem socialtilsyn.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 33.

2.2.3.3.3. Indhentelse af valuarvurderinger

Det foreslås, at socialtilsynet skal have udtrykkelig mulighed for at indhente uafhængige valuarvurderinger i forbindelse med vurderingen af et offentligt eller privat tilbuds udgifter til leje af den faste ejendom, så socialtilsynet i tvivlstilfælde har en reel mulighed for at vurdere, om udgifterne oversiger markedslejen. Dette gennemføres med det foreslåede § 11 b, stk. 3, i socialtilsynsloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet til brug for vurderingen af, om et tilbuds udgifter til leje af den faste ejendom, jf. det foreslåede § 11 b, stk. 2, nr. 1, overstiger, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen), vil kunne indhente uafhængige valuarvurderinger, som vil skulle betales af tilbuddet.

Den uafhængige valuarvurdering vil herefter kunne indgå i socialtilsynets samlede vurderingsgrundlag og vil kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af markedsleje for at sikre overensstemmelse mellem de oplysninger, der skal indberettes i budgetskemaet og de regnskabsnøgletal, der skal indberettes på Tilbudsportalen, så de giver mulighed for at vurdere tilbuddets budgetoverholdelse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 33.

2.2.4. Koncerner og koncernlignende konstruktioner

2.2.4.1. Gældende ret

Efter § 6 i lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli 2019 (herefter selskabsloven), er en koncern defineret på følgende måde: ”et moderselskab udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af kriterierne i § 7, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være moderselskab. ”Der er således tale om et koncernforhold, hvis et kapitalselskab har bestemmende indflydelse over eksempelvis et andet kapitalselskab gennem besiddelse af kapitalandele.

I overensstemmelse med de selskabsretlige regler foreligger der en koncern, som er relevant i socialtilsynssammenhæng, hvis en privat virksomhed, et selskab, en forening eller en organisation ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere virksomheder, hvoraf en eller flere er et tilbud underlagt socialtilsyn, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4.

”Koncernlignende konstruktion” er et begreb, som kun anvendes i forbindelse med socialtilsynet. Begrebet er ikke defineret i lovgivningen, men det er forudsat i socialtilsynsloven, at disse konstruktioner eksisterer, og det er i praksis antaget, at der er tale om en koncernlignende konstruktion, når der ikke er tale om en koncern i selskabsretlig forstand, og

– en eller flere fysiske personer ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere private tilbud, eller der er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds, herunder sammenfald ved nærtstående familiemedlemmer, og

– der sker en ikke ubetydelig samhandel herunder køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v. mellem den koncernlignende konstruktions enheder.

Enhederne i en koncernlignende konstruktion kan være sociale tilbud omfattet af socialtilsynet, socialtilbud, som ikke er omfattet af socialtilsynet, eller andre typer af virksomheder.

Til forskel fra store tilbud med flere afdelinger, skal de enkelte tilbud i en koncern eller en koncernlignende konstruktion godkendes selvstændigt efter socialtilsynsloven.

Betydningen af, at et eller flere private tilbud indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion er, at koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte tilbud og enheder samt den samlede koncern/koncernlignende konstruktion bliver omfattet af ét socialtilsyn, uanset hvor i landet de ligger, og at der sikres indsigt i økonomi og samhandel også imellem forbundne virksomheder, som ikke indgår i koncerner i selskabsretlig forstand. Hvis en koncern eller en koncernlignende konstruktion omfatter andre aktiviteter end tilbud og ydelser efter serviceloven, er disse alene omfattet af socialtilsynet i det omfang, der udveksles ydelser og betaling mellem de tilbud, der skal godkendes efter socialtilsynsloven og koncernenes eller den koncernlignende konstruktions øvrige enheder.

Koncerner og koncernlignende konstruktioner skal efter socialtilsynslovens § 16, stk. 2, udarbejde en særlig koncernnote med udgangspunkt i tilbuddenes budgetter, hvoraf bl.a. pengestrømmene og samhandlen mellem koncernens enkelte dele skal fremgå, sådan at socialtilsynet som led i det økonomiske tilsyn med det enkelte tilbud kan sikre sig, at samhandlen foregår på markedsvilkår. Revisor skal desuden for private tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, påse, at samhandel mellem enhederne sker på markedsvilkår.

Der skal derudover, som det gælder for alle private og offentlige tilbud, opstilles budget for det enkelte tilbud, som skal godkendes af socialtilsynet.

Socialtilsynet skal ikke modtage regnskaber for koncernen eller den koncernlignende konstruktion som sådan eller for enheder i koncernen eller den koncernlignende konstruktion, som ikke i sig selv er underlagt socialtilsynet, men kan indhente supplerende oplysninger om samhandlen mellem de enkelte enheder, hvis der er behov for det for at kunne vurdere tilbuddets økonomiske kvalitet, og om offentlige midler, som betales af kommunerne til tilbuddet reelt også anvendes til gode for borgerne og brugerne i tilbuddet.

2.2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Det kan være vanskeligt for socialtilsynet at gennemskue koncerner og koncernlignende konstruktioner både ift. pengestrømme mellem enheder, og ift. om tilbuddene indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion. I praksis er der bl.a. set eksempler på, at der er betalt en overpris for leje af vikarer fra koncernen eller den koncernlignende konstruktions eget vikarbureau. For at styrke socialtilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med private sociale tilbud, der er del af en koncern eller koncernlignende konstruktion, så der bl.a. sikres en øget transparens i tilbuddenes økonomi, er parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” enige om, at, der skal iværksættes en række tiltag, der på forskellig vis skal skærpe kravene til private sociale tilbud, som indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, og som skal understøtte og sikre, at socialtilsynet får mulighed for at føre et mere effektivt tilsyn med disse tilbud, og at der skabes en øget gennemsigtighed i disse tilbuds økonomi, så det kan vurderes, om offentlige midler først og fremmest går til indsatsen i tilbuddene, og så dette er tydeligt for bl.a. de anbringende og visiterende kommuner, når de vælger tilbud til den enkelte borger.

Der er bl.a. enighed om, at det skal tydeliggøres, at samhandel mellem enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion ikke må ske til overpris. En sådan samhandel kan f.eks. være vikardækning, koncerninterne lån eller leje af bygninger. Derfor skal der også udarbejdes en koncernnote med udgangspunkt i tilbuddenes årsregnskaber, som skal synliggøre den faktisk foretagne samhandel mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder, så revisor og socialtilsyn kan sikre, at samhandlen ikke sker til overpris. Derudover skal begrebet ”koncernlignende konstruktion” defineres i socialtilsynsloven for derved at tydeliggøre, hvornår tilbud indgår i disse, og i tillæg hertil skal tilbuddene forpligtes til at give socialtilsynet de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om et tilbud indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion.

Der henvises til punkt 2 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.4.3

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

2.2.4.3.1. Definition af koncernlignende konstruktion og oplysningspligt for tilbud, der indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion.

Det foreslås at definere begrebet ”koncernlignende konstruktion” i socialtilsynsloven med det foreslåede § 2 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Der er tale om en kodificering af socialtilsynenes praksis, som er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

I det foreslåede nye § 2 a, stk. 1, i socialtilsynsloven defineres en ”koncernlignende konstruktion” som følger:

1) der er ikke tale om en koncern i selskabsretlig forstand,

2) der sker en kontinuerlig og ikke ubetydelig samhandel mellem et eller flere private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, eller andre virksomheder herunder køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og

3) der er en eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse på tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2 flere tilbud, eller der er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2, herunder sammenfald ved nærtstående.

Ved nærtstående forstås ægtefæller, samlevere, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ansvarlige socialtilsyn, jf. det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 6, i socialtilsynsloven, vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt private tilbud efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, indgår i en koncernlignende konstruktioner.

Socialtilsynets afgørelse om, hvorvidt der er tale om en koncernlignende konstruktion vil kunne påklages til Ankestyrelsen, og vil også skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger om begrundelse, partshøring m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, i socialtilsynsloven vil medføre, at det ansvarlige socialtilsyn for private tilbud, som i indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, er socialtilsynet der, hvor koncernen eller den koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse.

Koncerner vil, jf. det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 6., have hovedadresse der, hvor koncernens moderselskab har hjemsted, jf. selskabslovens § 5, nr. 13.

Koncernlignende konstruktioner vil, jf. det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 6, i socialtilsynsloven have hovedadresse der, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.

Socialtilsynet vil, inden godkendelsesprocessen i forhold til det enkelte tilbud indledes, skulle tage stilling til, om der er tale om en koncern eller en koncernlignende konstruktion. Dette vil kunne have betydning for, hvilket af de fem socialtilsyn der er kompetent ift. opgaven.

Til brug for socialtilsynets vurdering af, hvorvidt et tilbud indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion og for at kunne fastslå koncernen eller den koncernlignende konstruktions hovedadresse, foreslås det med det foreslåede § 2 a, stk. 2, i socialtilsynsloven, at private tilbud skal give det ansvarlige socialtilsyn de nødvendige oplysninger. Det betyder, at det private tilbud af egen drift skal give socialtilsynet oplysninger, som, tilbuddet må være klar over, kan have betydning for socialtilsynets vurdering. I det omfang tilbuddet ikke selv har givet socialtilsynet relevante oplysninger, skal tilbuddet på anmodning udlevere disse oplysninger til socialtilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre en oplysningspligt for private tilbud til at give socialtilsynet de oplysninger, som socialtilsynet har behov for til at kunne vurdere, om det enkelte tilbud indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 3 og 6.

2.2.4.3.2. Samhandel mellem enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion

Det foreslås at gennemføre en række ændringer i socialtilsynsloven, som skal sikre, at interne handler mellem enheder inden for en koncern eller koncernlignende konstruktion sker på en måde, så der ikke betales overpris for varer, ydelser m.v., så der på denne måde overføres penge til koncernens øvrige enheder, uden at dette fremgår tydeligt, og der således er transparens herom.

Samhandel inden for en koncern eller en koncernlignende konstruktion vil typisk ikke være handel med de sociale tilbuds kerneydelser- ydelser og pladser til borgere efter serviceloven - men med andre ydelser, som tilbuddet også ville kunne købe uden for koncernen eller den koncernlignende konstruktion. Det kan f.eks. være vikarydelser eller rengøring, hvis der i koncernen eller den koncernlignende konstruktion indgår et vikarbureau eller en rengøringsfirma.

Det vil således i de foreslåede nye § 11 b, stk. 2, nr. 4, og i det foreslåede nye § 18, stk. 3, nr. 10 i socialtilsynsloven blive fastsat, at samhandel inden for en koncern eller en koncernlignende konstruktion skal ske på markedsvilkår forstået sådan, at der ikke mellem koncernen eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder, tilbud eller andre virksomheder, kan afregnes til lavere eller højere priser eller på bedre eller ringere vilkår, end der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter.

De foreslåede § 11 b, stk. 2, nr. 4, og § 18, stk. 3, nr. 10 i socialtilsynsloven, er i overensstemmelse med § 2, stk. 1, i lov om påligningen af indkomstskat til staten, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som regulere prisfastsættelsen for handel mellem koncernforbundne virksomheder med henblik på at sikre, at indtjeningen og skattebetalingen, sker i de rigtige selskaber.

Med det foreslåede § 11 b, stk. 2, nr. 4, i socialtilsynsloven foreslås det således, at socialtilsynet som led i godkendelsen af et tilbuds årsbudget vil skulle påse, at transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter. Socialtilsynet vil både skulle påse dette som led i godkendelsen af et tilbud og som led i det driftsorienterede tilsyn med tilbuddene, hvor socialtilsynet hvert år skal godkende tilbuddets årsbudget.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 17, stk. 2, i socialtilsynsloven, som beskrevet under punkt 2.2.4.3.3, hvorefter koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. den foreslåede nye § 2 a, stk. 1, i lov om socialtilsyn, med udgangspunkt i årsregnskaberne for de enkelte tilbud, jf. 17, stk. 1, skal udarbejde en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte dele skal fremgå med henblik på at gøre det muligt for socialtilsynet at få overblik over samhandel og aktiviteter på tværs af de enkelte virksomheder i koncernen eller den koncernlignende konstruktion.

Hvis socialtilsynet konstaterer, at koncerninterne handler mellem tilbud eller andre enheder inden for koncernen eller den koncernlignende konstruktion ikke sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter, vil dette medføre, at socialtilsynet vil skulle træffe afgørelse om, at socialtilsynet ikke kan godkende tilbuddets budget. Socialtilsynet vil i den forbindelse skulle begrunde over for tilbuddet, hvorfor budgettet ikke kan godkendes, og hvad der skal til, for at budgettet vil kunne godkendes.

Da godkendelse af tilbuddets budget er en betingelse for at blive og forblive godkendt, vil et ikkegodkendt budget medføre, at socialtilsynet vil kunne anvende sanktionsmulighederne i socialtilsynsloven, som i sidste ende betyder, at socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 33.

Derudover foreslås det med det foreslåede § 18, stk. 3, nr. 10, i socialtilsynsloven, at revisor ved den afsluttende revision af private tilbuds regnskaber også vil skulle påse, at transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter.

Bestemmelsens del om, at revisor skal påse, at transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår, fremgår allerede af den gældende § 4, stk. 2, nr. 9, i revisionsbekendtgørelsen, hvorfor denne bestemmelse som konsekvens heraf vil blive ophævet.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således allerede gældende ret, og medfører, at revisor vil skulle påse, at transaktioner mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion ikke sker til en højere pris end, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter.

Hvis revisor ved den afsluttende revision af et privat tilbuds årsregnskab konstaterer, at transaktioner mellem enkelte enheder i koncernen eller den koncernlignende konstruktion ikke sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter, vil revisor skulle anføre det i revisionspåtegningen og i det foreslåede revisionsskema, jf. ovenfor. Revisor har derudover pligt til at oplyse socialtilsynet om forholdet, jf. den gældende § 18, stk. 3, i socialtilsynsloven, da oplysningen kan have betydning for socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet opfylder betingelserne for at være godkendt.

Socialtilsynet vil som følge af orienteringen fra revisor skulle foretage en vurdering af, om denne giver anledning til tilsynsmæssige skridt. Det forudsættes i den forbindelse, at socialtilsynet som led i overvejelsen om iværksættelse af eventuelle sanktioner over for tilbuddet går i dialog med tilbuddet, således at tilbuddet får mulighed for at oplyse sagen yderligere.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 53.

2.2.4.3.3. Udarbejdelse af koncernnote med udgangspunkt i tilbuddenes årsregnskaber

Det foreslås, at koncerner eller koncernlignende konstruktioner skal have pligt til at udarbejde en koncernnote med udgangspunkt i de private tilbuds årsregnskaber. Koncernnoten vil skulle synliggøre den faktisk foretagne samhandel mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder, så revisor og socialtilsynet vil kunne sikre, at samhandlen ikke sker til en overpris ift. markedsprisen. Dette gennemføres med det foreslåede § 17, stk. 2, i socialtilsynsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, med udgangspunkt i årsregnskaberne for de enkelte private tilbud, jf. 17, stk. 1, vil skulle udarbejde en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte dele vil skulle fremgå.

Koncernnoten vil skulle beskrive de koncernforbundne (interne) handler, hvilket vil omfatte de enkelte transaktioner imellem enhederne inden for koncernen. De enkelte koncernnoter vil skulle beskrive, hvilken post der er tale om f.eks. leje af bygninger eller lønomkostninger til vikarer og beløbets størrelse.

Koncernnoten skal kunne danne grundlag for, at revisor og socialtilsynet kan vurdere, om koncerninterne handler er sket på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var sket mellem uafhængige parter, jf. ovenfor under punkt 2.2.4.3.2.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 52.

2.2.5. Organisering, ledelse og bestyrelser i private sociale tilbud

2.2.5.1. Gældende ret

Det følger af servicelovens § 4, at det er kommunalbestyrelsen, der har forsyningsforpligtelsen med tilbud efter serviceloven, og som derfor f.eks. skal stille en plads til rådighed, når der er truffet afgørelse om, at en borger skal have midlertidigt eller længerevarende døgnophold efter serviceloven. Samarbejdet med andre tilbud end den visiterende kommunes egne tilbud foregår i udgangspunktet i form af aftaler om køb af enkeltpladser til konkrete borgere på baggrund af kommunens afgørelse om hjælp og støtte efter serviceloven til borgeren.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. servicelovens § 4, stk. 2, opfylde sin forsyningsforpligtelse ved at anvende sine egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuners tilbud, regioners tilbud eller private tilbud. Alle servicelovens døgntilbud og enkelte ambulante tilbud skal være godkendt af socialtilsynet, for at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med dem om køb af pladser. Dette fremgår både af socialtilsynslovens § 5, stk. 2, og servicelovens § 4, stk. 3.

Socialtilsynets godkendelse ligger til grund for tilsynets løbende driftsorienterede tilsyn med tilbuddene, jf. socialtilsynslovens § 7. Godkendelsen er ikke tidsbegrænset, men socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af godkendelsen, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse.

Med socialtilsynets godkendelse har tilbuddet mulighed for at indgå aftaler med visiterende kommuner, men tilbuddet er ikke med godkendelsen garanteret aftaler med kommunerne og dermed en indtægt.

Der stilles som udgangspunkt ikke krav til private tilbuds drifts-/organiseringsformer, dog er der for én enkelt type tilbud i serviceloven opstillet krav om en bestemt drift-/organiseringsform. Det følger således af servicelovens § 66, stk. 3, at døgninstitutioner for børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, skal være kommunale, regionale eller selvejende institutioner med driftsaftale med en kommune eller en region. Alle andre private tilbud har valgfrihed i forhold at oprette sig inden for en bred vifte af virksomhedsformer, som ikke er reguleret i den sociale lovgivning.

Kommercielle private tilbud er tilbud etableret i virksomhedsformer, der i udgangspunktet er etableret med det formål at tjene penge, som kan udloddes som udbytte eller fortjeneste til ejerkredsen. Disse tilbud kan oprettes i forskellige virksomhedsformer som f.eks. kapitalselskaber, ApS og A/S eller personligt ejede virksomheder som f.eks. enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Der kan også være tale om virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. De kommercielle private tilbuds forhold er reguleret i bl.a. selskabs- og skattelovgivningen. Der stilles alene i begrænset omgang, jf. nedenfor, krav i socialtilsynsloven til de kommercielle tilbuds organisatoriske forhold i form af krav til bestyrelser og vedtægter.

Ikke-kommercielle tilbud er tilbud, som ikke er etableret med henblik på at tjene penge til en privat ejerkreds. På det sociale område er der således en lang tradition for, at foreninger, almennyttige organisationer o.l. opretter og driver sociale tilbud som selvejende institutioner, herunder som fonde.

Selvejende institutioner kan defineres som virksomheder eller sammenslutninger, der har egen formue men ingen ejerkreds som kan øve indflydelse på institutionens aktiviteter. Den selvejende institutions øverste myndighed er som oftest bestyrelsen, og der er således ingen uden for den selvejende institution, der økonomisk eller organisatorisk har bestemmende indflydelse over institutionen. Den selvejende institution skal udøve sin virksomhed i overensstemmelse med det formål, der fremgår af institutionens vedtægter.

Der knytter sig særlige retsvirkninger til, at en selvejende institution er oprettet som fond. En fond defineres, jf. § 1, stk. 2 i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. september 2019 (herefter erhvervsfondsloven), og § 1, stk. 2 i lov om finde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 2020 af 11. december 2020 (herefter fondsloven), som ”en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue." Denne definition gælder også for de fonde, der er omfattet af socialtilsynets særlige tilsynsforpligtelse med tilbud oprettet som fonde, jf. socialtilsynslovens § 15.

En selvejende institution vil være omfattet af det almindelige driftsorienterede tilsyn, uanset at tilbuddet ikke betragtes som en fond efter socialtilsynslovens § 15.

Som det fremgår ovenfor, skal en døgninstitution for børn og unge, som ikke er kommunal eller regional (offentlig), oprettes som selvejende institution og have en driftsaftale, som ofte af historiske årsager benævnes ”driftsoverenskomst”, med en kommune eller en region. Andre private tilbud kan indgå driftsaftale med en kommune eller en region, men er ikke forpligtede til at gøre dette.

Når en kommune, jf. ovenfor, vælger at indgå en driftsaftale med en anden kommunes tilbud, et regions tilbud eller et privat tilbud, har aftaleparterne valgfrihed i forhold til udformning og indhold, da dette ikke er reguleret i den gældende lovgivning. En kommune kan dog alene indgå aftale om varetagelse af de opgaver, kommunerne er tillagt efter loven.

Der er dog enkelte oplysninger, som typisk fremgår af alle driftsaftaler. Disse er:

– Definition af målgruppen på tilbuddet og/eller efter hvilken servicelovsbestemmelse tilbuddet er oprettet.

– Om det er kommunen/regionen eller tilbuddet selv, der fastlægger budgettet (hele eller dele af det), og hvem der skal godkende dette, samt om det konkrete beløb, kommunen giver i driftstilskud.

– Oplysninger om, hvorvidt tilbuddet selv eller kommunen/regionen ansætter og godkender lederen og øvrige medarbejdere på tilbuddet.

Andre bestemmelser om driften ses at indgå i nogle men langt fra alle driftsaftaler:

– Antallet af pladser på tilbuddet samt hvor mange af de pladser kommunen/regionen har råderet over.

– Andre forhold end driftsmæssige: Bestemmelser om medarbejdernes kompetencer, uddannelseskrav, metodevalgt etc.

Selv om et privat tilbud som f.eks. en selvejende institution har driftsaftale med en kommune eller en region, er der stadig tale om et privat tilbud, som skal følge gældende regler for private tilbud med mindre andet er bestemt. F.eks. skal udgifterne til disse tilbud optages i den pågældende kommunes/regions budget og regnskab, hvis driftsaftalen medfører, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har en betydelig indflydelse på institutionens drift, således at den selvejende/private institution er at sidestille med en kommunal/regional institution, jf. punkt 2.3 i de kommunale og regionale budget- og regnskabssystemer, der er bilag til henholdsvis cirkulære nr. 9916 af 15. oktober 2019 om budget- og regnskabssystem for kommuner og cirkulære nr. 9711 af 9. august 2019 om budget- og regnskabssystem for regioner.

Driftsaftaler, hvor det kan siges, at tilbuddets samlede økonomi ligger uden for kommunens eller regionens direkte indflydelse skal således ikke optages på kommunens eller regionens budget og regnskab.

En driftsaftale indskrænker ikke socialtilsynets tilsynsforpligtelse, lige som tilbuddet og kommunen eller regionen ikke kan aftale sig ud af krav i socialtilsynsloven, serviceloven eller anden lovgivning i øvrigt.

I socialtilsynsloven stilles der som nævnt i meget begrænset omfang krav til sociale tilbuds vedtægter og bestyrelsessammensætning.

Det følger således af socialtilsynslovens § 13, stk. 1, at private tilbud, som ikke er organiseret som enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber, skal have en vedtægt. Bestemmelsens stk. 2 stiller krav til indholdet i vedtægterne, som bl.a. skal indeholde regler om bestyrelsens sammensætning i tilbuddet. I forbindelse med godkendelse af det private tilbud skal socialtilsynet sikre sig, at vedtægterne indeholder de regler og procedurer, som fremgår af bestemmelsen. Der gælder i den forbindelse særlige regler for godkendelse af vedtægter for tilbud organiseret som fonde, jf. socialtilsynslovens § 15.

Derudover stilles der i socialtilsynslovens § 14 krav til private tilbuds bestyrelser. Bestyrelsen skal således sammensættes, så lederen og dennes nærtstående ikke kan udgøre flertallet i bestyrelsen, og så der er mindst ét medlem, der er uafhængigt af lederen. Lederen må derudover ikke have stemmeret i bestyrelsen. Socialtilsynet kan endvidere kun godkende tilbud oprettet som aktieselskab eller anpartsselskab, hvis selskabet har en bestyrelse, der opfylder disse betingelser. Der gælder ikke krav om tilstedeværelsen af en bestyrelse i enkeltmandsvirksomheder. Socialtilsynet skal alene sikre sig, at kravene til bestyrelsessammensætningen er opfyldt, men skal ikke derudover godkende bestyrelsens sammensætning. I tillæg til kravene i socialtilsynsloven fremgår det også af temaet ”Organisation og ledelse” i socialtilsynets kvalitetsmodel, at socialtilsynet bl.a. skal se på, om det enkelte private tilbud har en kompetent og aktiv bestyrelse, og om ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet, når de vurderer tilbuddets kvalitet.

I selskabslovens kapitel 8 er der fastsat bestemmelser om medarbejderrepræsentation. Det følger således af § 140, at medarbejdere i kapitalselskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer. De nærmere regler om medarbejderrepræsentation er fastsat i bekendtgørelse nr. 344 af 30. marts 2012 om medarbejderrepræsentation i aktie- og anpartsselskaber. Selskabslovens regler om medarbejderrepræsentation, herunder selskabslovens regler om koncernrepræsentation, finder også anvendelse for de erhvervsdrivende fonde, jf. erhvervsfondslovens § 64.

2.2.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

For at sikre, at sociale tilbud drives forsvarligt, og at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten og dermed kommer anbragte børn og unge samt udsatte voksne og mennesker med handicap til gode, er parterne bag ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” enige om, at, der skal iværksættes en række tiltag, der på forskellig vis skal understøtte dette.

Aftaleparterne er bl.a. enige om, at tilbud, der drives som en personligt ejede virksomheder (f.eks. enkeltmands virksomheder og interessentskaber), fremadrettet skal drives i en virksomhedsform, hvor der er klar adskillelse mellem ejers og tilbuddets økonomi, så det bliver muligt for socialtilsynet at føre et effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomi. Dette indebærer, at eksisterende tilbud organiseret som personligt ejede virksomheder fremadrettet skal ændre deres virksomhedsform, så de inden udgangen af 2024 drives som enten selvejende institutioner som beskrevet ovenfor under punkt 2.2.5.1., herunder fonde, som kan være omfattet af fondsloven eller erhvervsfondsloven, forening, kapitalselskaber, eller virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. For nye tilbud indebærer dette, at det fra lovens ikrafttræden ikke længere vil være muligt at oprette et privat tilbud som en personligt ejet virksomhed.

Aftaleparterne er også enige om særligt at følge den udvikling, hvor store udenlandske selskaber opkøber sociale tilbud, og vil derfor løbende følge udviklingen i det samlede tilbudsbillede. Derfor vil kommercielle private tilbud fremover bl.a. skulle afgive oplysninger om tilbuddets ejerforhold på Tilbudsportalen, herunder om tilbuddet er helt eller delvist ejet fra udlandet.

En væsentlig forudsætning for sociale tilbud af god kvalitet er en hensigtsmæssig organisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er blandt andet kendetegnet ved, med tilbuddets målgruppe for øje, at drive tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetage den daglige drift på sikker vis. Aftaleparterne er enige om, at der er behov for at understøtte dette ved at stille nye og skærpede krav til ledelse og bestyrelse i sociale tilbud. Dette skal ske med henblik på at sikre kvalificeret ledelse af tilbuddene, som fokuserer på at levere en kvalificeret indsats til beboere og brugere. Det foreslås derfor med aftalenat stille krav til sammensætningen af private sociale tilbuds bestyrelser, bl.a. i form af krav om minimum en medarbejderrepræsentant. Derudover foreslås det med aftalen, at personer, der inden for de seneste fem år har indgået i ledelse eller bestyrelse af et tilbud, som er blevet lukket af socialtilsynet, ikke have mulighed for at indgå i ledelse eller bestyrelse af tilbud, som er godkendt eller vil godkendes af socialtilsynet.

Der henvises til punkt 2 i ”Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud” og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som foreslås udmøntet i en række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.5.3.

2.2.5.3. Den foreslåede ordning

2.2.5.3.1. Krav til virksomhedsform

Da det ikke er muligt for socialtilsynet i tilstrækkelig grad at føre et effektivt og grundigt tilsyn med økonomien i sociale tilbud, der drives i form af personligt ejede virksomheder, da der ikke er en klar adskillelse mellem ejers og tilbuddets økonomi, foreslås det, at det fremadrettet ikke skal være muligt at oprette private tilbud som en personligt ejet virksomhed, og at eksisterende private tilbud, som i dag drives som personligt ejet virksomhed, i stedet skal drives som enten selvejende institutioner, foreninger, kapitalselskaber eller virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og at denne nye virksomhedsform skal være effektueret inden udgangen af 2024. Dette foreslås gennemført med den foreslåede nye § 12 b, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, og § 3, stk. 3 og 4.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 b, i socialtilsynsloven, vil medføre, at det vil være en betingelse for, at socialtilsynet kan godkende nye private tilbud, som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, at tilbuddet drives som selvejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab partnerselskab eller virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Bestemmelsen vil gælde for private tilbud, som er omfattet af socialtilsynets godkendelse, jf. § 4, stk.1, nr. 2-4. Bestemmelsen vil således ikke gælde for offentlige tilbud eller for plejefamilier.

Bestemmelsen og dermed betingelsen for godkendelse vil, jf. lovforslagets § 3, stk. 3 og 4, gælde fra og med lovens ikrafttræden den 1. januar 2022. Nye private tilbud, der godkendes af socialtilsynet fra og med den 1. januar 2022, vil således skulle oprettes og drives som selvejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomheder med begrænset ansvar for at kunne blive godkendt af socialtilsynet. Tilbuddet vil til brug for socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet opfylder betingelsen, skulle give socialtilsynet de nødvendige oplysninger til brug herfor. De øvrige betingelser i socialtilsynsloven, herunder de foreslåede nye krav til bestyrelsessammensætning m.v., jf. ovenfor, vil fortsat også skulle være opfyldt, således at socialtilsynet inden godkendelsen skal sikre sig, at tilbuddet vurderes til at vil have den fornødne generelle kvalitet til tilbuddets målgruppe/målgrupper.

Private tilbud, som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, og som allerede er godkendt af socialtilsynet, og som er oprettet som personligt ejet virksomhed, vil ligeledes med virkning fra og med lovens ikrafttræden den 1. januar 2022 skulle drives som selvejende institution, foreninger, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virksomheder med begrænset ansvar, jf. den foreslåede § 12 b, i socialtilsynsloven, for at kunne bevare socialtilsynets godkendelse.

For at sikre allerede godkendte private tilbud, som drives i form af en personligt ejet virksomhed, en hensigtsmæssig tid til at overgå til en anden af de nævnte virksomhedsformer, foreslås det med lovforslagets § 3, stk. 3 og 4, at indrømme allerede godkendte private tilbud, som drives i form af en personligt ejet virksomhed en periode fra den 1. januar 2022 og frem til den 1. januar 2025 til foretage og gennemføre de nødvendige handlinger.

Socialtilsynet vil som led i det løbende driftsorienterede tilsyn med disse tilbud kunne gå i dialog med dem om overgangen til en anden af de nævnte virksomhedsformer.

Socialtilsynet vil skulle påse, at de omfattede tilbud er overgået til én af de nævnte virksomhedsformer i den foreslåede § 12 b, i socialtilsynsloven, inden den 1. januar 2025. Da et tilbuds overgang fra én virksomhedsform til en anden virksomhedsform, vil udgøre en væsentlig ændring i forhold til tilbuddets godkendelse, vil tilbuddet skulle oplyse socialtilsynet herom, og socialtilsynet vil bl.a. skulle vurdere, om ændringen vil medføre en ændring af tilbuddets godkendelse. Socialtilsynet vil derudover, som det også følger af gældende regler, skulle påse, at tilbuddet fortsat opfylder de øvrige krav til at være godkendt, herunder de foreslåede krav til bestyrelsessammensætning, vedtægt, økonomi m.v.

Hvis et allerede godkendt privat tilbud, som drives i form af en personligt ejet virksomhed, ikke opfylder kravet til virksomhedsform, jf. den foreslåede § 12 b, inden for det foreslåede tidsrum, vil godkendelsen bortfalde med virkning fra den 1. januar 2025, uden at der forud herfor vil skulle træffes afgørelse herom. Bortfald af godkendelsen vil derfor heller ikke kunne påklages.

Det antages, at tilbud og kommuner i praksis ikke indgår konkrete aftaler eller generelle driftsaftaler der indeholder opsigelsesvarsler, der overstiger tre år. Derfor gives private tilbud, som efter 1. januar 2025 ikke længere kan være godkendt af socialtilsynet i den eksisterende virksomhedsform, en 3-årig overgangsperiode, så de private tilbud har mulighed for at opfylde deres forpligtelser over for de kommuner, som de har indgået aftaler med.

Det er det enkelte tilbuds ansvar, at indgåede aftaler, hvad end der er tale om generelle aftaler om drift af tilbud eller aftaler om køb af en eller flere enkeltpladser, opsiges i tid til, at de kan nå at ophøre senest den 31. december 2024.

Hvis der imidlertid måtte være tilbud oprettet som personligt ejede virksomheder, som inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2022 har indgået aftaler med kommuner, der har en tidsmæssig udstrækning, så de ikke kan nå at blive opsagt til ophør senest den 31. december 2024, foreslås der i den foreslåede § 3, stk. 4, en dispensationsordning, så socialtilsynet efter ansøgning fra tilbuddet kan træffe afgørelse om forlængelse af fristen i det foreslåede stk. 3. Fristen vil skulle forlænges, så den tager højde for de konkrete aftaler og opsigelsesvarsler. Dermed får også disse tilbud mulighed for at opfylde de forpligtelser, som de har indgået aftale med en eller flere kommuner om.

Socialtilsynets afgørelser om forlængelse af fristen vil efter forslaget ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 43, og § 3, stk. 3 og 4.

2.2.5.3.2. Krav til private tilbuds ledelse og bestyrelser

Det foreslås at skærpe socialtilsynslovens krav til private tilbuds ledelse og bestyrelser på flere punkter. Dette med henblik på at sikre en kvalificeret og ansvarsbevidst ledelse og drift af tilbuddene, som har fokus på at levere en kvalificeret indsats til tilbuddets beboere og brugere og for at sikre, at private tilbuds bestyrelser er uafhængige af lederen af tilbuddet og ejerne af tilbuddets faste ejendom og dermed kan være med til at sikre, at bestyrelserne påtager sig deres rolle og ansvar som medansvarlige for ledelsen af tilbuddet i forhold til både faglige, økonomiske og organisatoriske forhold og som sparring for tilbuddets daglige ledelse.

For det første foreslås det, at § 14 i socialtilsynsloven om tilbuddenes bestyrelsessammensætning nyaffattes, således at der både opstilles nye og skærpede krav til bestyrelsessammensætningen, og så eksisterende krav præciseres.

Alle private tilbud, som er omfattet af den foreslåede § 12 b, vil jf. det foreslåede § 14, stk. 2, skulle have en bestyrelse, der skal være sammensat på en måde, så flertallet af bestyrelsens medlemmer er uafhængige af tilbuddets leder.

Derudover vil følgende personer fremover ikke tilsammen kunne udgøre flertallet i et privat tilbuds bestyrelse, jf. det foreslåede stk. 3 i § 14:

1) Personer, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet, eller personer med bestemmende indflydelse i disse fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

Endvidere vil der jf. det foreslåede § 14, stk. 4, skulle være minimum én repræsentant for tilbuddets medarbejdergruppe repræsenteret i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanten skal vælges af og blandt tilbuddets medarbejdere. Denne medarbejder vil være beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Kravet finder dog ikke anvendelse, hvis tilbuddets medarbejdere har valgt medarbejderrepræsentanter i henhold til selskabsloven og de i medfør af selskabsloven udstedte regler om medarbejderrepræsentation. Forslaget vil betyde, at medarbejderne får mulighed for at ytre sig der, hvor beslutningerne for tilbuddet træffes, og bringe deres faglighed ind i bestyrelsesarbejdet.

Endelig må tilbuddets leder fortsat ikke have stemmeret i bestyrelsen, jf. det foreslåede § 14, stk. 5.

For at sikre en hensigtsmæssig tid for private tilbud til at indrette sig på de nye krav til bestyrelsens sammensætning foreslås det med lovforslagets § 3, stk. 1 og 6, at de nye krav, jf. den foreslåede § 14 skal gælde fra 1. januar 2022. Det betyder, at alle udpegninger af nye bestyrelsesmedlemmer fra og med lovens ikrafttræden vil skulle ske efter de foreslåede nye regler. Den samlede bestyrelse i alle private tilbud, som er omfattet af den foreslåede § 12 b, vil skulle opfylde kravene i den foreslåede § 14 med virkning fra den 1. januar 2025.

Den foreslåede § 14 vil kun gælde for private tilbud, jf. den foreslåede § 12 b, jf. den gældende § 4, stk. 1, nr. 2-4, i socialtilsynsloven.

Da det fremgår af den gældende § 5, i socialtilsynsloven, at tilbud, der søger om godkendelse af socialtilsynet, skal opfylde betingelserne i socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18, som med lovforslagets § 1, nr. 7, ændres til §§ 6 og 11 a-18, vil socialtilsynet i forbindelse med godkendelse af nye tilbud som hidtil skulle sikre sig, at kravene til bestyrelsessammensætningen er opfyldt. Socialtilsynet vil til brug for denne vurdering kunne anmode tilbuddet om supplerende oplysninger, hvis det er relevant og nødvendigt. Socialtilsynet vil endvidere i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn skulle påse, at kravene til bestyrelsessammensætningen er opfyldt, og såfremt dette ikke er tilfældet, bør socialtilsynet gå i dialog med tilbuddet herom, og socialtilsynet vil derudover også kunne træffe afgørelse om iværksættelse af sanktioner, herunder udstedelse af påbud til tilbuddet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 45, og § 3, stk. 1 og 6.

Socialtilsynet har som nævnt i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for i sidste ende at træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 7, og tilbuddet dermed ikke har den fornødne kvalitet. I 2019 traf de fem socialtilsyn i alt 10 afgørelser om ophør af et tilbuds godkendelse. Socialstyrelsen oplyser i deres årsrapport for 2019 om socialtilsynenes virksomhed, at afgørelserne er udtryk for alvorlig bekymring for borgernes sundhed og trivsel, hvilket er begrundet i flere forskellige forhold på én gang, og forhold der falder inden for flere og i nogle tilfælde alle kvalitetstemaer i kvalitetsmodellen.

I praksis er der set eksempler på, at ledere af tilbud, som er bragt til ophør af socialtilsynet, efterfølgende har etableret nye tilbud, uden at socialtilsynet har haft mulighed for at afvise dette med henvisning til tidligere kritisable forhold og praksis.

Derfor foreslås det med den nye § 14 a i socialtilsynsloven, at socialtilsynet i forbindelse med en afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse får mulighed for at træffe afgørelse om, at personer, der var ansat som leder af et tilbuddet på tidspunktet for afgørelsen om ophør, i en periode på 5 år fra socialtilsynets afgørelse om ophør ikke må ansættes som leder af eller indgå i bestyrelsen for tilbud, som er godkendt eller søger om godkendelse af socialtilsynet. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse, at de forhold, der har ført til afgørelsen om ophør af godkendelse kan henføres til den pågældendes adfærd, direkte eller indirekte. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er tale om ledelsesmæssige beslutninger fra den pågældende, hvis den pågældende ikke har reageret, hvor dette var nødvendigt, eller hvis den pågældende har modarbejdet en løsning af problemerne.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at sikre, at ledelsen af sociale tilbud, der sammen med bestyrelsen har det overordnede ansvar for at drive sociale tilbud, udfører denne opgave på en forsvarlig og ansvarsbevist måde med fokus rettet på at sikre en god kvalitet for borgerne i det enkelte tilbud, hvilket bl.a. fordrer samarbejde med socialtilsynet og en vilje til at rette op på forhold, som socialtilsynet påpeger, ikke lever op til kravene.

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i de helt særlige og få tilfælde, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af tilbuddets godkendelse, som efter de gældende regler kan ske, hvis et tilbud ikke længere opfylder betingelserne for at være godkendt, og dermed ikke har den fornødne generelle kvalitet, som ledelsen og bestyrelsen har det overordnede ansvar for at sikre, jf. ovenfor. Forud for en sådan afgørelse forudsættes det som hidtil, at der har pågået en dialog med tilbuddet, herunder med ledelsen og/eller bestyrelsen af tilbuddet, med mulighed for at rette op på og kommentere på de forhold, som vil ligge til grund for et eventuelt ophør af godkendelsen. Afgørelsen vil skulle opfylde de gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder indeholde en begrundelse for afgørelsen.

Bestemmelsen vil, jf. det foreslåede § 3, stk. 7, have virkning fremadrettet og vil således gælde for ledere i offentlige og private tilbud, som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, og som ansættes i ledelsen af et offentligt eller privat tilbud eller indtræder i bestyrelsen for et privat tilbud fra og med lovens ikrafttræden.

Er et tilbud således ophørt efter lovens ikrafttræden på baggrund af socialtilsynets afgørelse herom, vil socialtilsynet således fra og med lovens ikrafttræden kunne træffe afgørelse om, at lederen af dette tilbud på tidspunktet for afgørelsen om ophør ikke vil kunne opnå ansættelse som leder af eller bestyrelsesmedlem i et andet tilbud inden for en periode af 5 år fra det tidspunkt, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om ophøret.

Det vil være op til det konkrete tilbud, hvor den pågældende person ønsker ansættelse som leder eller indtræden i bestyrelsen, at undersøge, om den pågældende person har været leder af eller har indgået i bestyrelse af et andet privat tilbud, som socialtilsynet har bragt til ophør inden for de seneste fem år. Tilbuddet vil i den forbindelse bl.a. kunne anmode om en tro og love erklæring fra den pågældende om, hvorvidt personen har været ansat som leder i et tilbud, som er bragt til ophør af socialtilsynet inden for de seneste fem år. Tro og love erklæringen vil herefter kunne indgå i socialtilsynets samlede beslutningsgrundlag.

Da den foreslåede bestemmelse i § 14 a vil udgøre en betingelse for at blive og forblive godkendt, jf. den gældende § 5 i socialtilsynsloven, vil tilbuddets manglende overholdelse af den foreslåede bestemmelse kunne medføre, at socialtilsynet vil kunne anvende sanktionsmulighederne i socialtilsynsloven, herunder udstedelse af påbud og ophør af tilbuddets godkendelse. Socialtilsynet vil i medfør heraf også skulle påse, at den foreslåede bestemmelse er overholdt i forbindelse med nye tilbud, der søger om godkendelse fra og med lovens ikrafttræden, og i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn med allerede godkendte tilbud. Socialtilsynet vil i den forbindelse skulle lægge den information, som tilbuddet oplyser, til grund for vurderingen heraf. Det vil således være op til det enkelte private tilbud at oplyse og godtgøre, at tilbuddet opfylder kravet i bestemmelsen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 46 og § 3, stk. 7.

2.2.5.3.3. Oplysninger om ejerforhold

Med henblik på at skabe en øget gennemsigtighed om ejerforholdene i sociale tilbud og for at kunne følge udviklingen i tilbud, som er ejet af hhv. virksomheder i Danmark og fra udlandet, foreslås det med den foreslåede § 12 c i socialtilsynsloven, at private tilbuds ejerforhold skal oplyses på Tilbudsportalen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at private tilbud, jf. den foreslåede § 12 b, med undtagelse af tilbud, der drives som selvejende institutioner eller foreninger, vil skulle indberette og offentliggøre deres ejerforhold på Tilbudsportalen herunder om tilbuddet er helt eller delvist ejet fra udlandet. De indberettede oplysninger vil blive offentliggjort og vil kunne blive anvendt i statistisk øjemed og til at følge udviklingen i tilbudsbilledet på socialområdet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 43.

2.2.5.3.4. Indgåelse af driftsaftaler

Det foreslås alle steder i socialtilsynslovens § 2 og i servicelovens § 5, stk. 8, § 66, stk. 3, og § 148 a, stk. 2, at præcisere, at en aftale mellem en kommune eller regionsråd på den ene side og et offentligt eller privat tilbud på den anden side om driften af tilbuddet betegnes ”driftsaftale”.

Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vil således fortsat kunne vælge at indgå driftsaftale med en anden kommunes tilbud, et regionalt tilbud eller et privat tilbud, herunder med en selvejende institution.

Der vil også fortsat være valgfrihed i forhold til udformning og indhold af aftalen. Det vil dog fortsat gælde, at en kommune alene kan indgå aftale om varetagelse af de opgaver, kommunerne er tillagt efter loven.

Det er dog centralt, at der er tale om en generel aftale om drift af tilbuddet, og det er i den forbindelse hensigtsmæssigt, hvis aftalen bl.a. indeholder følgende oplysninger:

– Definition af målgruppen på tilbuddet og/eller efter hvilken servicelovsbestemmelse tilbuddet er oprettet.

– Hvem der fastlægger og godkender budgettet, samt om der er tale om det fulde budget eller dele af budgettet.

– Det konkrete beløb, som gives i driftstilskud.

– Oplysninger om, hvorvidt tilbuddet selv eller kommunen/regionen ansætter og godkender lederen og øvrige medarbejdere på tilbuddet.

– Antallet af pladser på tilbuddet, og hvor mange af de pladser kommunen/regionen har råderet over.

– Øvrige oplysninger om medarbejdernes kompetencer, uddannelseskrav, metodevalgt m.v.

Indgåelse af en driftsaftale vil fortsat ikke medføre nogen indskrænkelser i socialtilsynets tilsynsforpligtelse, ligesom tilbuddet og kommunen/regionen fortsat ikke vil kunne aftale sig ud af krav i socialtilsynsloven, serviceloven eller anden lovgivning i øvrigt.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, 5 og 6.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen

3.1. Gældende ret

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for al behandling af personoplysninger, som omfattes af forordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Den fastsætter endvidere, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Endvidere gælder, at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks slettes eller berigtiges.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6 fremgår de generelle betingelser for, hvornår behandling af almindelige, ikke-følsomme personoplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i stk. 1, litra a-f er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt i medfør af artikel 6, stk. 1, litra c og e, om behandling af personoplysninger på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse, at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser, end forordningen indeholder. Den foreslåede behandling vil ligge inden for rammerne af den hjemmel, der er nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse.

Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger samt personoplysninger vedr. straffedomme og lovovertrædelser er reguleret i henholdsvis forordningens artikel 9 og 10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er bl.a. personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af følsomme oplysninger forbudt. Der vil dog kunne ske lovlig behandling, hvis f.eks. den registreredes har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne oplysninger, jf. artikel 9, stk. 2, litra a, eller behandling vedrører personoplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede selv, jf. artikel 9, stk. 2, litra e. Forordningens artikel 10 omfatter behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1. Databeskyttelseslovens § 8 er fastsat i medfør af forordningens artikel 10. Efter § 8, stk. 1, i databeskyttelsesloven må der for den offentlige forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter bestemmelsens stk. 2 må sådanne oplysninger som udgangspunkt ikke videregives. Efter bestemmelsens nr. 2 og 3 kan videregivelse af oplysningerne dog ske, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.

Databeskyttelseslovens § 7 supplerer bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 9. Bl.a. er det i § 7, stk. 2, fastsat, at behandling af oplysninger omfattet af artikel 9, stk. 1, kan ske, hvis behandling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra b.

Behandling af CPR-numre er reguleret i databeskyttelseslovens § 11, hvorefter en offentlig myndighed kan behandle oplysninger om personnumre med henblik på entydig identifikation.

Databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14 fastsætter en oplysningspligt i forhold til alle registrerede, der indsamles eller modtages personoplysninger om, herunder også eventuelle bipersoner. Myndighederne har i medfør heraf som udgangspunkt pligt til at give en række oplysninger til personer, som måtte være omtalt i en henvendelse.

3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelseslovgivningen

Den foreslåede nye bestemmelse i § 10, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, vil indebære en pligt for socialtilsynet til at videregive oplysninger, som tilsynet er i besiddelse af, om bekymrende forhold i et tilbud og om socialtilsynets tilsynsmæssige skridt i forhold til et tilbud til andre offentlige myndigheder, herunder kommuner og andre tilsynsmyndigheder. Pligten til at videregive oplysninger kan bl.a. indebære videregivelse af almindelige og følsomme personoplysninger.

Samtidig indføres der med de nye nr. 5 og 6 i § 12, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, en lignende pligt for tilbuddene til at videregive oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet samt om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet til hhv. socialtilsynet og den ansvarlige visiterende eller anbringende kommune.

Endelig indføres der med lovforslagets § 1, nr. 28 en pligt for socialtilsynet til at underrette de kommuner, hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold på et behandlingssted.

Den foreslåede nye bestemmelse i § 11, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, vil indebære, at socialtilsynet vil få mulighed for at videregive oplysninger om, at de har modtaget et whistleblow, samt de oplysninger, som de har modtaget i den sammenhæng, til en anden myndighed uden samtykke fra den person, som har henvendt sig.

Oplysningerne, som socialtilsynet bl.a. vil skulle behandle efter lovforslagets § 1, nr. 28, 29, 32 og 39, kan både omfatte almindelige personoplysninger, herunder bl.a. navne og kontaktoplysninger på personer. Derudover kan der indgå særlige kategorier af personoplysninger, herunder bl.a. oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, helbredsoplysninger eller seksuelle forhold eller seksuel overbevisning. Det vurderes, at der vil være hjemmel til en behandling af de omtalte personoplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen artikel 6 og 9 og databeskyttelseslovens §§ 7 og 8. Der kan også indgå CPR-numre i behandlingen. Det vurderes, at der vil være hjemmel til behandling af CPR-numre i henhold til databeskyttelseslovens § 11.

Generelt i forhold til disse foreslåede ændringer bemærkes det, at videregivelsen skal ske under iagttagelse af de grundlæggelse principper i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder principperne om, at videregivelse af personoplysninger aldrig må gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for relevant og nødvendigt.

Såfremt socialtilsynet kommer i besiddelse af personoplysninger, som ikke er indsamlet hos den pågældende selv, skal socialtilsynet som udgangspunkt orientere den pågældende om socialtilsynets behandling af vedkommendes personoplysninger, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14. Socialtilsynet vil dog på baggrund af en konkret vurdering kunne være undtaget fra at oplyse tredjepersoner om socialtilsynets kendskab til disse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4 og artikel 14, stk. 5, litra b, da hensynet til myndighedernes mulighed for at udøve deres tilsyns- og kontrolmyndighed som udgangspunkt vil kunne findes at veje tungere end den registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne.

Social- og Ældreministeriet finder, at behandlingen af personoplysninger, som vil kunne ske i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 3 og § 11, stk. 5, kan vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, samt artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3. De foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 3 og § 11, stk. 5, som kan omfatte behandling af følsomme personoplysninger, vurderes endvidere at ligge inden for det råderum, som databeskyttelsesforordningen har overladt til medlemsstaterne i artikel 9, stk. 2, litra h. Det bemærkes i den forbindelse, at databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra h, kræver udfyldning i særlovgivningen enten i medlemsstaternes nationale ret eller på grundlag af EU-retten. Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med den orientering, der skal ske efter de foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 3 og § 11, stk. 5, alene vil ske videregivelse af personoplysninger, der er nødvendige for, at de modtagende offentlige myndigheder, herunder de ansvarlige kommuner eller tilsyn kan lave den fornødne opfølgning herpå, herunder ift. den enkelte borger. De ansvarlige kommuner eller tilsyn har i kraft af deres forpligtelser efter de gældende regler i bl.a. serviceloven og andre regelsæt adgang til at behandle disse oplysninger. Det bemærkes herudover, at behandlingen af oplysninger i forbindelse med det enkelte socialtilsyns videregivelse af oplysninger vil ske med henblik på varetagelse af den sociale omsorg og indsats. Det bemærkes desuden, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27. Betingelsen i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 3, vurderes således at være opfyldt.

Socialtilsynet må i forbindelse med varetagelsen af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn samt administrationen af whistleblowerordningen ikke opbevare større mængder af oplysninger om de pågældende personer, end hvad der er behov for i den konkrete sag. Ministeriets opfattelse er på den baggrund, at kravene om dataminimering og proportionalitet i databehandlingen således vil være opfyldt. Samtidig bemærkes, at socialtilsynet som udgangspunkt skal slette de oplysninger, som ikke skal gemmes som følge af en anden retlig forpligtelse, f.eks. hvis oplysningerne er journaliseringspligtige, når det vurderes, at der ikke længere er behov for dem, hvilket varetager hensynet om opbevaringsbegrænsning.

4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål

Særligt forslagene indeholdt i lovforslagets anden del om styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud vurderes at understøtte delmål nr. 16.6, hvorefter der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer. Forslagene vurderes således at kunne medvirke til, at der skabes øget gennemsigtighed i sociale tilbuds anvendelse af offentlige midler, da tilbuddene bl.a. vil skulle offentliggøre en række yderligere økonomiske regnskabsnøgletal på Tilbudsportalen.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige merudgifter. De samlede offentlige merudgifter skønnes fuldt indfaset at udgøre 13 mio. kr. årligt og varigt. Hovedparten af de kommunale merudgifter skønnes at være afledte takststigninger på sociale tilbud sfa. højere tilsynstakster grundet lovforslagets større krav til Socialtilsynets tilsynsvirksomhed, yderligere og skærpede krav til tilbuddene og revisors revision af tilbuddenes regnskaber. De statslige udgifter er forbundet med tilpasningen af den eksisterende it-løsning Tilbudsportalen og vurderes til at udgøre 1,7 mio. kr. i 2021 og 1 mio. kr. årligt i perioden 2022-2024. Derudover er der statslige udgifter til Socialstyrelsens opkvalificering af socialtilsynene, Social- og Ældreministeriets departement til øget opfølgning og udvikling af nye statistikker, samt statslige udgifter til sagsbehandling i Ankestyrelsen mv.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for regioner, og det har ingen selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne.

Da socialtilsynene er kommunalt forankrede, og der med lovforslaget stilles nogle yderligere krav til forhold, som tilsynet skal vurdere som led i godkendelse af og driftsorienterede tilsyn med sociale tilbud, vil dette medføre øgede sagsgange, som vil have nogle negative driftskonsekvenser. Dette er dog i begrænset omfang, da lovforslaget også på en række punkter vil medføre positive driftskonsekvenser i form af mere effektive og ensartede sagsgange.

Lovforslaget vurderes at have digitaliseringsrelaterede konsekvenser i forhold til den eksisterende it-løsning Tilbudsportalen, som vil skulle tilpasses på baggrund af de foreslåede ændringer. Ændringerne i Tilbudsportalen vil blive foretaget parallelt med behandlingen af lovforslaget, så de foreslåede ændringer kan understøttes teknisk og databeskyttelsesmæssigt forsvarligt og være klar samtidig med ikrafttrædelsen af loven.

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning opfylder lovforslaget princippet om klare og enkle regler, da det fortsat vil være muligt bl.a. at foretage elektronisk indberetning af oplysninger til socialtilsynet via Tilbudsportalen, men lovforslaget opfylder ikke princippet om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at det er nødvendigt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt, hvilket indebærer faglige skøn, hvorfor der ikke kan sagsbehandles efter objektive kriterier. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre, at private virksomheder, som driver tilbud på socialområdet, får en meropgave ift. regnskabsaflæggelse, revisionskrav, skærpet oplysningspligt over for socialtilsynet m.v. Det vurderes, at de personligt ejede virksomheder i kraft af deres drift af tilbud på socialområdet, allerede har den fornødne kapital på 40 t. kr., der er det fastsatte krav til startkapital i et anpartsselskab. Der vurderes derfor ikke at være væsentlige afledte merudgifter for erhvervslivet som følge af den foreslåede bestemmelse om krav til virksomhedsform. De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være under 4 mio. kr. årligt og omfatter blandt andet omfatte øgede krav om indberetning til Tilbudsportalen. Omkostningerne for erhvervslivet vurderes at kunne overføres til tilbuddenes takster, hvorfor virksomhedernes merudgifter dækkes af kommunerne, som kompenseres herfor. Derudover vurderes forslaget, om at private tilbud ikke kan drives som personligt drevne virksomheder med virkning fra den 1. januar 2025, at medføre økonomiske konsekvenser for de berørte private ejere af tilbuddene, da tilbuddene, for at kunne bestå, fremadrettet skal drives i form af et kapitalselskab eller som en selvejende institution. Omkostningerne forbundet hermed vurderes at kunne overføres til de berørte tilbuds takster, som dækkes af kommunerne, der kompenseres herfor.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2021 til den 13. august 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Brugerforeningen for aktive stofbrugere, BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund – forbundet for pædagoger og klubfolk, Børne- og kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein (De tyske mindretalsskoler), Efterskoleforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fag og Arbejde (FOA), Fonden NOVAVI, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Foreningen af Kristne Friskoler i Danmark, Frie, FSR – danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS ), LEV, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af VæreSteder (LVS), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Plejefamiliernes Landsforening (PLF), Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH), SAND – De hjemløses landsorganisation, Selveje Danmark, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Socialt Lederforum, Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA - Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser