Ændringslov nr. 739 af 25. juni 2014

Den fulde tekst

Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven og lov om Offerfonden

(Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder begrænsning af klageadgangen)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1028 af 22. august 2013, som ændret ved lov nr. 1620 af 26. december 2013, lov nr. 168 af 26. februar 2014, § 3 i lov nr. 403 af 28. april 2014 og § 2 i lov nr. 516 af 26. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 38, stk. 2, 2. pkt., ændres »han med hensyn til bestemte grupper af sager« til: »ministeren«.

2. I § 40, stk. 2, ændres »justitsministeren« til: »justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.

3. I § 41, stk. 1, ændres »justitsministeren« til: »justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil«.

4. Efter § 43 indsættes:

»§ 44. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet efter §§ 38-43, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager.«

§ 2

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 628 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 84 af 28. januar 2014, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:

»Kapitel 1

Lovens område og kriminalforsorgens organisation m.v.«

2. Overskriften før § 2 affattes således:

»Kriminalforsorgens organisation m.v.«

3. § 2 affattes således:

»§ 2. Justitsministeriet er den øverste administrative myndighed for kriminalforsorgen.

Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen under Justitsministeriet varetager den centrale ledelse og administration af fuldbyrdelsen af de i § 1 nævnte straffe m.v.

Stk. 3. Under Direktoratet for Kriminalforsorgen skal der være et antal kriminalforsorgsområder.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter antallet af kriminalforsorgsområder, områdernes geografiske afgrænsning og fordelingen af lokale kriminalforsorgsinstitutioner imellem områderne.

Stk. 5. Justitsministeren kan i sager af større eller principiel betydning beslutte at overtage Direktoratet for Kriminalforsorgens eller et kriminalforsorgsområdes beføjelser efter loven. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan tilsvarende i sager af større eller principiel betydning beslutte at overtage et kriminalforsorgsområdes beføjelser efter loven.

Stk. 6. I ansættelses- og personalesager kan Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelser ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke, hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen i første instans har truffet afgørelser i disciplinærsager, og i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked.«

4. I § 31, stk. 1, udgår »af denne«.

5. I § 31, stk. 2, 1. pkt., § 33 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., § 33 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 43, stk. 2, § 44, stk. 1 og 2, § 55, stk. 2, 1. pkt., § 61, stk. 1, § 63, stk. 8, 2. pkt., og § 73, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.

6. I § 33 a, stk. 1, § 60, stk. 7, § 60 a, stk. 1, og § 63, stk. 1 og 2, ændres »Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,« til: »Kriminalforsorgsområdet«.

7. I § 33 a, stk. 5, 1. pkt., og § 110 a ændres »Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen,« til: »Direktoratet for Kriminalforsorgen«.

8. I § 35, stk. 1, 2. pkt., ændres »institutionens leder eller den, der bemyndiges hertil,« til: »kriminalforsorgsområdet«.

9. I § 37, stk. 3, 1. pkt., og § 53, stk. 2, ændres »Institutionens leder« til: »Kriminalforsorgsområdet«.

10. I § 37, stk. 3, 2. pkt., ændres »Lederen« til: »Kriminalforsorgsområdet«.

11. I § 52, 1. pkt., ændres »Institutionen« til: »Kriminalforsorgsområdet«, og »fra institutionen« udgår.

12. I § 53, stk. 1, 2. pkt., § 55, stk. 4, § 60, stk. 2, § 66, stk. 1, og § 67, stk. 1, ændres »institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil,« til: »kriminalforsorgsområdet«.

13. I § 54, stk. 2, og § 60, stk. 1, ændres »og institutionen« til: »og kriminalforsorgsområdet«.

14. I § 48, stk. 2, nr. 1, § 55, stk. 3, § 60, stk. 8, § 62, stk. 1, § 63, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 64, stk. 1, nr. 2, og § 89, stk. 1, ændres »institutionen« til: »kriminalforsorgsområdet«.

15. I § 60, stk. 8, udgår »institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse«.

16. I § 64, stk. 1, ændres »institutionens« til: »kriminalforsorgsområdets«.

17. I § 67, stk. 1, nr. 8, og § 123 a ændres »institutionens leder« til: »kriminalforsorgsområdet«.

18. I § 74, stk. 1, 1. pkt., ændres »den institution, hvor den pågældende er indsat,« til: »kriminalforsorgsområdet«.

19. I § 78 c, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, og to steder i nr. 8, og i § 78 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilsynsmyndigheden« til: »kriminalforsorgsområdet«.

20. § 78 d, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

21. I § 78 f, stk. 2, § 82, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 95, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 101, stk. 3, 1. pkt., ændres »Tilsynsmyndigheden« til: »Kriminalforsorgsområdet«.

22. § 86, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

23. I § 86, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår »i øvrigt«, og 2. pkt. ophæves.

24. I § 86, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Der skal snarest efter modtagelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte indberetninger træffes« til: »Kriminalforsorgen skal snarest træffe«.

25. I § 86, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår », om afgivelse af indberetninger efter stk. 2 og 3«, og »efter stk. 3« ændres til: »efter stk. 2«.

26. I § 89, stk. 2, ændres »institutionernes« til: »kriminalforsorgsområdernes«.

27. § 90, stk. 4, og § 91, stk. 4, ophæves.

28. I § 93 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde, herunder om den administrative behandling af sager om fritagelse for eller udsættelse med fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde.«

29. § 111 affattes således:

»§ 111. Afgørelser, der træffes af en myndighed inden for kriminalforsorgen, kan ikke påklages til højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Afgørelser, der træffes i henhold til denne lov af andre myndigheder end kriminalforsorgens myndigheder, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområderne, jf. stk. 1, eller af andre myndigheder end kriminalforsorgens myndigheder, jf. stk. 2, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager.«

30. I § 112, nr. 7 og 8, ændres »§ 86, stk. 4« til: »§ 86, stk. 3«.

31. I § 113, stk. 1, ændres »som har truffet den oprindelige afgørelse« til: »som den pågældende var indsat i på tidspunktet for den oprindelige afgørelse«.

32. I § 114, stk. 1, og § 117 ændres »justitsministeren« til: »Direktoratet for Kriminalforsorgen«.

§ 3

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 551 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 178, stk. 6, § 771, stk. 2, og § 777, 1. pkt., ændres »institutionens ledelse« til: »kriminalforsorgsområdet«.

2. I § 178 indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:

»Stk. 10. Afgørelser vedrørende forvarede personer, der er truffet af en myndighed inden for kriminalforsorgen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 11, 2. pkt.«

Stk. 10 bliver herefter stk. 11.

3. I § 178, stk. 10, der bliver stk. 11, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområderne vedrørende personer, der er taget i forvaring, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager.«

4. I § 494, stk. 2, 3. pkt., og § 497, stk. 3, ændres »stk. 3-10« til: »stk. 3-11«.

5. Efter § 775 indsættes:

»§ 775 a. Afgørelser vedrørende varetægtsarrestanter, der er truffet af en myndighed inden for kriminalforsorgen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 776, 2. pkt.«

6. I § 776 indsættes efter 1. pkt.:

»Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområderne vedrørende varetægtsarrestanter, kan indbringes for Direktoratet for Kriminalforsorgen. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager.«

7. I § 778, stk. 1, 1. pkt., ændres »vedkommende fængselsinspektør (arrestinspektør)« til: »kriminalforsorgsområdet«, og i § 778, stk. 3, ændres »fængselsinspektøren (arrestinspektøren)« til: »kriminalforsorgsområdet«.

8. I § 997, stk. 2, 2. pkt., og § 1013, stk. 4, ændres »§ 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-4, og § 92« til: »§ 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3,«.

§ 4

I lov nr. 603 af 12. juni 2013 om Offerfonden foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 2, ændres »§ 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-4, og § 92« til: »§ 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3,«.

§ 5

Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 6

Sager, hvori der er truffet afgørelse af en institution inden lovens ikrafttræden, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen efter de hidtil gældende regler. Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse i sager, der er påklaget efter 1. pkt., kan ikke påklages til Justitsministeriet.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1 og 2 kan dog ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 25. juni 2014

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Karen Hækkerup