Postloven § 7

Denne konsoliderede version af postloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Postlov

Lov nr. 1536 af 21. december 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 08. februar 2024

§ 7

Omdeling af adresserede forsendelser skal ske til adressatens brevkasse, brevkasseanlæg, brevindkast, postboks eller til andre med modtager aftalte omdelingssteder. Adresserede forsendelser kan efter aftale med afsender eller modtager leveres til et postbetjeningssted.

Stk. 2 Forsendelser kan endvidere udleveres til den, der har fået fuldmagt til at modtage forsendelsen.

Stk. 3 En postvirksomhed kan undlade omdeling af forsendelser til modtagere, der ikke opfylder bestemmelserne om opstilling af brevkasser, brevkasseanlæg eller etablering af brevindkast, eller som undlader at give adgang til brevkasseanlægget.