Postloven § 25

Denne konsoliderede version af postloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Postlov

Lov nr. 1536 af 21. december 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 8. februar 2024

§ 25

Transportministeren behandler klager over postvirksomheder, herunder klager indbyrdes mellem postvirksomheder, vedrørende overholdelsen af denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.

Stk. 2 Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om klagesagsbehandlingen, herunder om, at ministeren ikke skal behandle klagesager, der er omfattet af kompetencen for et privat tvistløsningsorgan godkendt i medfør af forbrugerklageloven.