Politiloven § 6e

Denne konsoliderede version af politiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om politiets virksomhed

Lov nr. 444 af 9. juni 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 29. november 2019,
som ændret ved lov nr. 131 af 27. februar 2018, lov nr. 1174 af 8. juni 2021, lov nr. 801 af 7. juni 2022, lov nr. 891 af 21. juni 2022, lov nr. 897 af 21. juni 2022 og lov nr. 1786 af 28. december 2023

§ 6e

Politiet kan med samtykke fra vejmyndigheden træffe afgørelse om, at ikkenødvendig kørsel med motorkøretøjer er forbudt på hele eller dele af offentlige veje og private fællesveje i nattelivszoner i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5, når ordensmæssige hensyn taler for det. Forbuddet skal være behørigt afmærket.

Stk. 2 Opstår der uenighed mellem politiet og vejmyndigheden, afgøres sagen af rigspolitichefen.

Stk. 3 Et forbud mod ikkenødvendig kørsel efter stk. 1 omfatter ikke erhvervsmæssig kørsel.

Stk. 4 En afgørelse som nævnt i stk. 1, 1. pkt., træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en angivelse af de veje, som omfattes af forbuddet mod ikkenødvendig kørsel.

Stk. 5 Afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.