PNR-loven § 1

Denne konsoliderede version af pNR-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om indsamling, anvendelse og opbevaring af oplysninger om flypassagerer (PNR-loven)

Lov nr. 1706 af 27. december 2018,
som ændret ved lov nr. 2601 af 28. december 2021

§ 1

Politiet etablerer en passagerlisteoplysningsenhed (PNR-enhed), der er ansvarlig for

  • 1) at indsamle passagerlisteoplysninger (PNR-oplysninger), jf. bilag 1, fra luftfartsselskaber,

  • 2) at opbevare, behandle og videregive PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne til de kompetente myndigheder, der er angivet i bilag 3, samt Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste,

  • 3) at udveksle PNR-oplysninger eller resultatet af behandlingen af oplysningerne med PNR-enheder og kompetente myndigheder i andre EU-medlemsstater, Europol, tredjelande og internationale organisationer.