14 dages gratis
Prøveabonnement
Plantenyhedsloven § 16
Lov om plantenyheder paragraf 16
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af plantenyhedsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1131 af 03. July 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§16 Materiale af en plantenyhed må kun med sortsejerens tilladelse og kun på de vilkår, herunder om betaling af en passende licensafgift, som denne har fastsat,
-
1) anvendes til erhvervsmæssig produktion, formering eller behandling og opbevaring med henblik på formering, og
-
2) udbydes til salg, sælges, overdrages eller opbevares med henblik på salg eller overdragelse.
Stk. 2 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte bestemmelser om, at også den, der alene til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift formerer plantenyheder af nærmere angivne arter, skal betale licensafgift til sortsejeren. Bekendtgørelse om formering af plantenyheder til erhvervsmæssig anvendelse i egen bedrift
Stk. 3 Den, der erhvervsmæssigt formerer en plantenyhed eller sælger formeringsmateriale heraf, skal give sortsejeren de oplysninger, der er nødvendige for beregning og opkrævning af licensafgift.
Stk. 4 Stk. 1-3 gælder tilsvarende
-
1) for udbytte tilvejebragt ved brug af materiale af en plantenyhed, hvis sortsejeren
-
a) ikke har tilladt denne brug af materialet, og
-
b) ikke har haft mulighed for at udøve sine rettigheder efter stk. 1 over materialet, og
-
2) for sorter, der
-
a) i det væsentlige er afledt af en plantenyhed, hvis denne ikke selv i det væsentlige er en afledt sort, eller
-
b) ikke er selvstændige i forhold til plantenyheden, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, eller
-
c) kun kan produceres ved gentagen anvendelse af plantenyheden.
Stk. 5 Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan bestemme, at stk. 1-3 på de betingelser, der er fastsat i stk. 4, nr. 1, også skal finde anvendelse på produkter fremstillet af materiale af en plantenyhed eller udbytte heraf.
Stk. 6 De vilkår, sortsejeren fastsætter, jf. stk. 1, må kun vedrøre anvendelse og udbud som angivet i stk. 1, nr. 1 og 2, samt licensafgiften. Vilkårene skal være rimelige og ens for alle producenter.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note