Planloven § 30

Denne konsoliderede version af planloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om planlægning

Lov nr. 388 af 6. juni 1991,
jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024,
som ændret ved lov nr. 614 af 11. juni 2024 og lov nr. 1678 af 30. december 2024

§ 30

Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen og sender denne til de myndigheder, som er nævnt i § 25. Offentliggørelse skal ske i det register, som ministeren for byer og landdistrikter har oprettet i medfør af § 54 b.. Planen skal være offentligt tilgængelig.

Stk. 2 Den offentlige bekendtgørelse om kommuneplaner og ændringer hertil og lokalplaner skal indeholde oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2 og 3, og § 18.