Personskatteloven § 7a

Denne konsoliderede version af personskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om indkomstskat for personer m.v.

Lov nr. 151 af 19. marts 1986,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021,
som ændret ved lov nr. 252 af 25. februar 2022, lov nr. 610 af 31. maj 2023, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 1564 af 12. december 2023 og lov nr. 108 af 31. januar 2024

§ 7a

Udligningsskatten efter § 5, nr. 3, beregnes af summen af følgende indkomstskattepligtige beløb:

Stk. 2 Beløb, der udbetales som invalidepension, omfattes ikke af stk. 1. Skelnes der ikke mellem invalide- og alderspension, er alene udbetalinger indtil opnåelse af folkepensionsalderen ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Udligningsskatten beregnes af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede indbetalinger til pensionsordninger reguleret efter § 13, hvis det korrigerede beløb er mindre end beløbet opgjort efter stk. 1.

Stk. 4 For indkomstårene 2011-2014 udgør udligningsskatten 6 pct. af den del af det samlede beløb efter stk. 1, jf. stk. 3, der overstiger et grundbeløb på 362.800 kr. (2010-niveau).

Stk. 5 Satsen på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra indkomståret 2015 og for hvert efterfølgende indkomstår med 1 procentenhed i forhold til satsen for det nærmest forudgående indkomstår. For indkomståret 2018 og efterfølgende indkomstår udgør satsen 0 pct.

Stk. 6 Er en gift persons udbetalte beløb efter stk. 1 lavere end grundbeløbet efter stk. 4, eller udbetales der ikke beløb efter stk. 1, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med 121.000 kr. (2010-niveau) med fradrag af personlig indkomst efter regulering efter § 13. Det er en forudsætning for fradrag efter 1. pkt., at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

Stk. 7 Beløbene i stk. 4 og 6 reguleres efter § 20.