PEP-bekendtgørelsen § 14

Denne konsoliderede version af pEP-bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om indberetning og offentliggørelse af oplysninger om indenlandske politisk eksponerede personer

Bekendtgørelse nr. 658 af 30. maj 2023

Indberetning af oplysninger fra statsejede virksomheder
§ 14

Statsejede virksomheder skal indberette oplysninger om medlemmer af virksomhedens direktion samt bestyrelse, tilsynsråd eller tilsvarende kontrollerende organer.

Stk. 2 Ved en statsejet virksomhed forstås, at staten direkte eller indirekte ejer 50 pct. eller mere af virksomhedens ejerandele eller stemmerettigheder eller på anden måde har bestemmende indflydelse over virksomheden via ejeraftale eller lignende.

Stk. 3 Virksomheden skal ligeledes indberette oplysninger om suppleanter i en statsejet virksomheds bestyrelse, når suppleanten indtræder i bestyrelsen, hvis suppleantens indtræden sker som følge af længere eller vedvarende forfald af det valgte bestyrelsesmedlem.