Pensionsloven § 69

Denne konsoliderede version af pensionsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om social pension

Lov nr. 217 af 16. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022,
som ændret ved lov nr. 452 af 20. april 2022, lov nr. 831 af 14. juni 2022, lov nr. 875 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 726 af 13. juni 2023, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023 og lov nr. 1769 af 28. december 2023

§ 69

For enlige kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

  • Ved opsættelse til det fyldte 65. år 1.392 kr. årlig.

  • Ved opsættelse til det fyldte 67. år 3.000 kr. årlig.

  • For enlige kvinder, som inden 1. april 1960 har modtaget ventetillæg, eller som ville have ret til ventetillæg, hvis begæring om ventetillæg var fremsat inden 1. april 1960, er aldersgrænserne dog henholdsvis det 67. år og det 70. år.

  • For enlige kvinder, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da hun begyndte at modtage folkepension.

Stk. 2 For andre personer, der har opsat begæring om folkepension den 30. juni 1975, og som ikke er omfattet af stk. 1, udbetales ventetillæg med følgende beløb, jf. § 49:

  • Ved opsættelse til det fyldte 70. år 4.248 kr. årlig.

  • Ved opsættelse til det fyldte 72. år 6.072 kr. årlig.

  • For personer, der den 31. december 1972 har opsat begæring om pension, regnes med den alder, som den pågældende havde, da pågældende begyndte at modtage folkepension. For ægtepar regnes dog med den ældste ægtefælles alder, da ægtefællerne eller en af dem begyndte at modtage folkepension.

  • Er pensionen begæret før 1. april 1960, erstattes nævnte aldersgrænser med opsættelse i henholdsvis 2 og 5 år.

Stk. 3 For personer, der den 1. januar 1984 har opsat begæring om folkepension i mindst 6 måneder efter det fyldte 67. år, og som ikke er omfattet af stk. 1 og 2, udbetales en venteydelse. Ydelsen udgør for hvert halve års opsættelse efter det 67. år 5 pct., dog højst 30 pct., af grundbeløbet ved venteperiodens afslutning, jf. § 49.

Stk. 4 Opfylder pensionisten ikke betingelserne efter § 5, stk. 1, for at få fuld pension, nedsættes ventetillæg og venteydelse i samme forhold som nævnt i § 5, stk. 2.