14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Pensionsbeskatningsloven § 21A

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) paragraf 21A

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af pensionsbeskatningsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. September 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§21A Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 18, stk. 2, 1. og 6. pkt., eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 6. pkt., og § 21, stk. 1, kan tilbagebetales eller overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, eller senere indkomstår. Tilbagebetaling fra en pensionsordning omfattet af § 19 i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, kan alene ske til den arbejdsgiver m.v., som har foretaget indbetalingen på pensionsordningen. En overførsel efter 1. pkt. har virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på kapitalforsikring m.v. 1. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på de tilfælde, som er nævnt i § 18, stk. 2, 3. og 4. pkt. Ved beregning af det overskydende beløb efter § 18, stk. 2, 4. pkt., ses der bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Er beløbet som nævnt i 1. pkt. overført, herunder konverteret til en aldersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopsparing omfattet af § 12 A før anmodningen om tilbagebetaling, sker tilbagebetalingen som nævnt i 1. pkt. fra aldersforsikringen eller aldersopsparingen af beløbet som nævnt i 1. pkt. fratrukket afgift efter § 25, stk. 1, nr. 9§ 28, stk. 2, finder ikke anvendelse for tilbagebetalingen.

•••

Stk. 2 Beløb, der er indbetalt til en rateforsikring i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed eller en ophørende livrente, og som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 21, stk. 2, kan tilbagebetales eller overføres til en anden ordning omfattet af kapitel 1, bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. En overførsel efter 1. pkt. har virkning for det indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling på rateforsikring m.v. Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, eller senere indkomstår. Tilbagebetaling fra en pensionsordning omfattet af § 19 i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, kan alene ske til den arbejdsgiver m.v., som har foretaget indbetalingen på pensionsordningen.

•••

Stk. 3 Er der foretaget indbetalinger m.v. som nævnt i stk. 1 eller 2, kan der ved ophævelse af ordningen tilbagebetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. med påløbne renter i det pågældende indkomstår. De påløbne renter, der tilbagebetales afgiftsfrit, kan højst udgøre 500 kr.

•••

Stk. 4 Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos told- og skatteforvaltningen.

•••

Stk. 5 Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1-4. Pensionsbeskatningsbekendtgørelsen

•••
profile photo
Profilside