14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Pensionsbeskatningsloven § 15C

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) paragraf 15C

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af pensionsbeskatningsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. September 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§15C Pensionsordninger oprettet i udlandet
Personer, som har oprettet en pensionsordning i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1. Godkendelse sker, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i kapitel 1.

  • 2) Pensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget.

  • 3) Personen skal indvillige i

    • a) at blive beskattet af udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark ville kunne have beskattet udbetalingen, hvis forsikringsselskabet m.v. havde haft hjemsted her i landet, og

    • b) at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet påtager sig forpligtelserne i nr. 4.

  • 4) Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne forsikringsselskaber m.v. i kapitel 1, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til forsikringsselskaber m.v., som udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1 her fra landet.

  • 5) Livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets godkendelse må ikke være tilbagekaldt.

  • 6) Det skal være muligt via Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF som ændret ved Rådets direktiv 2014/107/EU af 9. december 2014, Rådets direktiv 2015/2376/EU af 8. december 2015 og Rådets direktiv 2016/881/EU af 25. maj 2016 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet, Rådets direktiv 2016/2258/EU af 6. december 2016 for så vidt angår skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen, Rådets direktiv 2018/822/EU af 25. maj 2018 om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger og Rådets direktiv 2020/876/EU om ændring af direktiv 2011/16/EU af 24. juni 2020 for at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse og udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien, Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 af 2. maj 2012 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2073/2004, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v. som nævnt i nr. 4.

•••

Stk. 2 Livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i hjemlandet har tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende forsikringsselskabet m.v. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Godkendes forsikringsselskabet m.v., vil pensionsordningen på tidspunktet for oprettelsen være godkendt for personen, i det omfang livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet på vegne af told- og skatteforvaltningen indhenter en erklæring som nævnt i stk. 1, nr. 3. Godkendelse af forsikringsselskabet m.v. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1 sker, når følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.

  • 2) Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til sådanne forsikringsselskaber m.v. i kapitel 1, og indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til forsikringsselskaber m.v., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1.

  • 3) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne m.v. som nævnt i nr. 2.

•••

Stk. 3 Det er endvidere en betingelse for godkendelse efter stk. 1 og 2, at midlerne i pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer, aldersforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed og pensionsordninger, der svarer hertil, ikke kan anbringes i fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet, aktier m.v. i selskaber, hvori forsikringstageren ejer 25 pct. eller mere af aktierne m.v., aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el.lign. i selskabet, eller andele i en personligt drevet virksomhed ejet af forsikringstageren. Ved opgørelsen af ejerandelen på 25 pct. medregnes ud over aktier m.v. erhvervet for midler på pensionsordningen m.v. også aktier m.v., som forsikringstageren ejer uden for pensionsordningen, og aktieavancebeskatningslovens § 4 finder tilsvarende anvendelse, idet ejerandele som forsikringstageren eller personkredsen nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, har ejet, dog ikke medregnes.

•••

Stk. 4 Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1, 2  eller 3, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt.

•••

Stk. 5 Hvis Danmark efter stk. 1, nr. 3, beskatter udbetalingen, medregnes ikke udbetalinger, der svarer til indbetalinger, som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for her i landet. Ved beskatning efter stk. 1, nr. 3, litra a, hvor personen er skattemæssigt hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, i en anden stat end den stat, hvori den i stk. 1 nævnte pensionsordning er oprettet, og sidstnævnte stat opkræver kildeskat af udbetalingen, finder ligningslovens § 33, stk. 1, tilsvarende anvendelse. En overførsel af ordningen til en anden ordning for samme person behandles ikke som en udbetaling, hvis overførslen ville have været omfattet af §§ 41-44, hvis personen havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 uden at være anset for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en betingelse, at den anden bestående eller nyoprettede ordning kan godkendes efter stk. 1, 2 eller 3.

•••

Stk. 6 Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift af udbetalinger efter denne lov sker til Nationalbankens middelkurs på forfalds- eller indbetalingstidspunktet, jf. § 18, stk. 1, henholdsvis indeholdelsestidspunktet. Ved indberetning og indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven sker omregningen til Nationalbankens middelkurs ved udgangen af indkomståret, eller på ophævelsestidspunktet i forbindelse med ophævelser.

•••

Stk. 7 Skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1-3. Skatteministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse efter stk. 4, herunder fastsætte en periode, hvorefter personer kan flytte pensionsordninger til et andet forsikringsselskab m.v., uden at § 30, stk. 1, finder anvendelse.

•••
profile photo
Profilside