14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Pensionsbeskatningsbekendtgørelsen § 11

Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger paragraf 11

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af pensionsbeskatningsbekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 1370 af 21. December 2012. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§11 Skattepligtige, hvis samlede årlige fradrag for kapitalindskud, præmier eller bidrag til en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende alderspension, beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, udgør et mindre beløb end grundbeløbet på 46.000 kr. reguleret efter personskattelovens § 20, og som efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, vælger at foretage et årligt fradrag på indtil et grundbeløb på 46.000 kr. reguleret efter personskattelovens § 20, skal til brug for indkomstopgørelsen angive, med hvilket beløb fradraget efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, ønskes forhøjet. Dette beløb (opfyldningsbeløbet) kan sammenlagt med fradraget efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, højst udgøre et beløb svarende til forfaldne præmier, bidrag og indskud, som ikke tidligere er fratrukket.

•••

Stk. 2 Valget af opfyldningsbeløb er bindende for skatteyderen i fradragsperioden, således at kapitalindskud, præmier og bidrag fradrages med lige store årlige beløb i indkomsten for forfaldsåret og hvert af de følgende år, så længe de samlede indskuds- og præmiebeløb er uændrede. Indskuds- og præmiebeløb anses i denne sammenhæng for uændrede, selv om de er pristalsregulerede. Hvis opfyldningsbeløbet fylder fradragsmulighederne på indtil 46.000 kr. (reguleret) helt ud, kan næste års fradragsmulighed dog også fyldes helt ud, selv om fradragsmuligheden er vokset på grund af regulering af grundbeløbet. Det gælder, indtil de forfaldne præmier m.v. er fratrukket. Uanset at valget af opfyldningsbeløb efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 1. pkt., er bindende for den skattepligtige i fradragsperioden, kan den skattepligtige i det enkelte indkomstår i stedet vælge at foretage fradrag efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, 3. pkt., hvorefter der kan opnås fradrag svarende til 30 pct. af overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed.

•••

Stk. 3 Har den skattepligtige oprettet mere end én pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende alderspension, anses hele opfyldningsbeløbet, hvis der indtræder afgiftspligt for en af ordningerne, ved anvendelsen af pensionsbeskatningslovens § 35, stk. 1, for fortrinsvis at være fradraget i de forfaldne indbetalinger på den ordning, der er oprettet først. I det omfang forfaldne indbetalinger til den ordning, der er oprettet først, herefter må anses for at være fradraget fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtiges skattepligtige indkomst, overføres en eventuel uudnyttet del af opfyldningsbeløbet til den ordning, der er oprettet næstfølgende.

•••

Stk. 4 Indtræder der afgiftspligt efter pensionsbeskatningslovens §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har de årlige fradrag beregnet efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 3 og 4, været mindre end de faktisk foretagne fradrag, skal den skattepligtige over for vedkommende pensionsinstitut afgive erklæring om, hvorvidt opfyldningsfradragene i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 5, har været benyttet og i bekræftende fald med hvilke beløb. Den skattepligtige skal endvidere oplyse, om der er oprettet en lignende ordning i et andet pensionsinstitut. Den skattepligtige skal meddele de oplysninger, som i øvrigt måtte være nødvendige for afgiftens beregning, herunder om tidspunktet for oprettelsen af andre ordninger og om opfyldningsfradragets anvendelse.

•••

Stk. 5 Hvis den skattepligtige ikke inden udløbet af den frist, der i pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, er fastsat for afgiftens betaling, afgiver de nødvendige oplysninger, beregnes afgiften af det fulde afgiftspligtige beløb.

•••
profile photo
Profilside