Pensionsafkastbeskatningsloven § 29

Denne konsoliderede version af pensionsafkastbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1535 af 19. december 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 06. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023

§ 29

Hvis opgørelserne efter §§ 21-24 ikke indgives rettidigt, opgør told- og skatteforvaltningen beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf skønsmæssigt.

Stk. 2 Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 21-24 og 26, til betaling sker.

Stk. 3 Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 2, forsikringsselskaber m.v., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, investeringsforeninger samt skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1 og 3, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 21-24.

Stk. 4 Indsendes opgørelserne efter §§ 21-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer eller der udstedes et bødeforelæg for overtrædelse af § 32 a, stk. 1 eller 2, som følge af at pålægget om at give told- og skatteforvaltningen oplysninger, jf. stk. 3, ikke efterkommes.