Pensionsafkastbeskatningsloven Kapitel 6

Denne konsoliderede version af pensionsafkastbeskatningsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1535 af 19. december 2007,
jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 06. januar 2023,
som ændret ved lov nr. 718 af 13. juni 2023

Kapitel 6 1 Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 36

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2010, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2 For de opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), afslutter indkomståret 2009 den 30. november 2009, løber indkomståret 2010 fra den 1. december 2009 til den 31. december 2010.

Stk. 3 Loven har virkning for pensionsberettigede med pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber m.v. fra og med indkomståret 2008. For pensionsberettigede med opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10, stk. 1, 3. pkt., i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), afslutter deres indkomstår 2007 den 30. november 2007, løber indkomståret 2008 fra den 1. december 2007 til den 31. december 2008.

Stk. 4 Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, ophæves med virkning fra og med indkomståret 2010. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1-3 og 7-10, og § 4 i den nævnte lov ophæves dog med virkning fra og med indkomståret 2008.

Stk. 5 Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 28, stk. 4.

Stk. 6 Regler fastsat i medfør af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. Overtrædelser straffes efter de hidtil gældende regler.

§ 36a

Renter af skattebeløb efter lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, henføres til betalingsåret.

§ 37

For pensionsberettigede, der i indkomstårene 2008 og 2009 overfører en opsparingsordning i et pensionsinstitut omfattet af § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), efter pensionsbeskatningslovens § 41 til et udenlandsk pensionsinstitut, indgiver pensionsinstituttet, hvortil ordningen er flyttet, opgørelse over beskatningsgrundlaget m.v., jf. § 21, for perioden fra overførselstidspunktet i indkomståret til og med den 31. december i indkomståret.

§ 38

Skattepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) med undtagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål og pensionskasser omfattet af § 1, stk. 2, nr. 9, der ved udgangen af indkomståret 2009 har uudnyttet negativ pensionsafkastskat, kan uanset § 25 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) få den uudnyttede fremførelsesberettigede negative skat udbetalt. For Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder dette dog kun uudnyttet negativ pensionsafkastskat, der kan henføres til Den Særlige Pensionsopsparing eller Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Skatten udbetales efter indgivelse af den endelige opgørelse efter §§ 22 og 24 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) for indkomståret 2009.

Stk. 2 Skattepligtige, der beskattes efter §§ 7 og 8, kan ikke udnytte negativ skat, der henstår ved udgangen af indkomståret 2009, til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår. For Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder dette tilsvarende for uudnyttet negativ skat som nævnt i stk. 1, 2. pkt.

§ 39

For skattepligtige efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ved udgangen af indkomståret 2007 ejer indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), finder § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) anvendelse for indkomståret 2008. Kursen den 31. december 2007 træder i stedet for parikurs for de obligationer, som den skattepligtige ejer ved udgangen af indkomståret 2007. For pensionsordninger i pengeinstitutter træder kursen den 30. november 2007 i stedet for parikurs for de obligationer, som den skattepligtige ejer ved udgangen af indkomståret 2007.

Stk. 2 Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på puljeordninger i pengeinstitutter.

§ 40

Skattepligtige efter § 1, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), der den 31. december 2006 ejer indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt et beløb opgjort som den nominelle værdi af den skattepligtiges beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Reglen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige har investeret i indeksobligationerne gennem en investeringsforening omfattet af § 4 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Det er en betingelse for udbetaling, at pengeinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til pengeinstituttet, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den skattepligtiges konto. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pengeinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en tilsvarende nyoprettet pensionskonto i pengeinstituttet. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pengeinstituttet, som følge af at ordningen er flyttet til en tilsvarende ordning i et andet penge- eller pensionsinstitut, kan pengeinstituttet vælge i stedet at overføre beløbet til den tilsvarende pensionsordning i det andet penge- eller pensionsinstitut eller, hvis ordningen er ophævet i utide, at udbetale beløbet efter fradrag af en afgift på 60 pct. For skattepligtige, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 2 Skattepligtige efter § 1, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), der den 31. december 2006 har en puljeordning, hvortil der er knyttet indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), herunder via investering i en investeringsforening omfattet af § 4 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt en andel af et beløb opgjort som den nominelle værdi af den til puljen tilknyttede beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at pengeinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. For skattepligtige med puljeordninger skal pengeinstituttet straks overføre beløbet direkte til den skattepligtiges konto. Den skattepligtiges andel af kompensationsbeløbet beregner pengeinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den skattepligtiges ordning, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12 og værdien af alle indeksobligationerne i puljeordningen. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pengeinstituttet, indsætter pengeinstituttet beløbet til den pensionsberettigede på en tilsvarende nyoprettet pensionskonto i pengeinstituttet. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pengeinstituttet, som følge af at ordningen er flyttet til en tilsvarende ordning i et andet penge- eller pensionsinstitut, kan pengeinstituttet vælge i stedet at overføre beløbet til den tilsvarende pensionsordning i det andet penge- eller pensionsinstitut eller, hvis ordningen er ophævet i utide, at udbetale beløbet efter fradrag af en afgift på 60 pct. For skattepligtige, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 3 Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en pensionsordning med ret til rentebonus i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2006 ejer, herunder via en investeringsforening omfattet af § 4 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb opgjort som den nominelle værdi af pensionsinstituttets beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede enten efter det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, eller efter det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet ikke anvendes, korrigeret for den enkelte pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut, eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 9. og 10. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4.-10. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 4 Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en pensionsordning uden ret til rentebonus, jf. dog stk. 5-9, i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2006 ejer, herunder via en investeringsforening omfattet af § 4 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb opgjort som den nominelle værdi af pensionsinstituttets beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning uden ret til rentebonus, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 10. og 11. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 5. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 5.-11. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 5 Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en ordning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening omfattet af § 4 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Beløbet opgøres som den nominelle værdi af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes konto. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner Lønmodtagernes Dyrtidsfond som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales beløbet til den pensionsberettigede med fradrag af en afgift på 40 pct. For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet har fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond beløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 6 Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en unit-linked ordning i et pensionsinstitut efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som er knyttet til de pensionsberettigedes depoter den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening omfattet af § 4 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Beløbet opgøres som den nominelle værdi af den til den samlede unit-linked ordning tilknyttede beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11, jf. dog stk. 12. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den pensionsberettigedes ordning, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 12, og værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den samlede unit-linked ordning i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg, enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 11. og 12. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 6.-12. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 7 Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en SP-konto, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2006. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af beholdningen af hver obligationsserie, der ligger til dækning for SP-kontiene, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle SP-kontiene i forsikringsselskabet m.v. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en SP-konto i pensionsinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet pensionskonto i pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 8 Medlemmer og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2006 kan få udbetalt et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening omfattet af § 4 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), og som ligger til dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af Arbejdsmarkedets Tillægspensions beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11. Kompensationsbeløbet nedsættes svarende til forholdet mellem 1982-hensættelserne og de samlede hensættelser, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Det er en betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der straks skal overføre beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt med de optjente individuelle rettigheder.

Stk. 9 Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2006. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af beholdningen af hver obligationsserie, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10 og 11. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP eller det pensionsinstitut, hvori den pensionsberettigede har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til ATP eller pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner ATP eller pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister i ATP eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 10 Kompensationstallet beregnes for hver obligationsserie, hvori den cirkulerende mængde opgjort pr. første børsdag i 2008 er positiv. For pensionsordninger i pengeinstitutter beregnes kompensationstallet for hver obligationsserie, hvori den cirkulerende mængde opgjort pr. første børsdag efter den 30. november 2007 er positiv. Ved beregningen af kompensationstallet tages der udgangspunkt i ydelsesrækken som bestemt pr. 1. januar 2008 for hver serie med korrektion for indfrielser til samme dato. For pensionsordninger i pengeinstitutter tages der udgangspunkt i ydelsesrækken som bestemt pr. 1. december 2007. Ydelsesrækken konverteres til en forventet nominel ydelsesrække ved anvendelse af følgende forudsætninger:

  • 1) For terminer, hvortil der er publiceret en kreditorindeksfaktor, anvendes denne. For øvrige terminer fastlægges kreditorindeksfaktoren under den forudsætning, at nettoprisindekset hvert år stiger eller falder svarende til den gennemsnitlige årlige stigning eller fald i perioden 2. november 2004 til 1. november 2007.

  • 2) For obligationsserier med reallønsklausul forudsættes denne ikke aktiveret.

Stk. 11 For hver obligationsserie omfattet af stk. 10 beregnes obligationsseriens effektive nominelle rente på grundlag af den forventede nominelle ydelsesrække og obligationens gennemsnitskurs for alle handler den sidste børsdag i 2007. For pensionsordninger i pengeinstitutter anvendes sidste børsdag før den 1. december 2007. Ved beregningen anvendes det af OMX, den Nordiske Børs, København, på samme dag anvendte beregningsprincip for effektive renter for ikkeindekserede obligationer. Opgørelsen af det fremtidige skattepligtige afkast for en nominel obligationsbeholdning på 100 kr. inklusive indeksering pr. 1. januar 2008 eller for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1. december 2007 opgøres efter principperne i 5.-11. pkt. Renter og indekstillæg opgøres som beholdningens andel af den nominelle ydelsesrække beregnet efter stk. 10. Den årlige kursstigning beregnes som den kursstigning på beholdningen, der fremkommer som forskellen mellem tilbagediskontering af det fremtidige ydelsesforløb opgjort henholdsvis primo og ultimo året ved anvendelse af den effektive nominelle rente som beregnet i 1. pkt. For hvert år summeres rente, indekstillæg og kursgevinst, som fremkommer ved anvendelse af 5. og 6. pkt. Beløbene opgøres som en sum ved tilbagediskontering til den 1. januar 2008 og for ordninger i pengeinstitutter til den 1. december 2007 ved anvendelse af den effektive nominelle rente som beregnet i 1. eller 2. pkt. For pensionsordninger i pensionsinstitutter fremkommer kompensationstallet for obligationsserien herefter som 15 pct. af denne sum i kroner divideret med 100, reduceret med forholdet mellem udtrækninger i 2007, der ikke indgår i ydelsesrækkerne efter stk. 10, 3. pkt., og beholdningen af ikke udtrukne obligationer den 31. december 2006. For pensionsordninger i pengeinstitutter fremkommer kompensationstallet for obligationsserien som 15 pct. af denne sum i kroner divideret med 100, reduceret med forholdet mellem udtrækninger i 2007, der ikke indgår i ydelsesrækkerne efter stk. 10, 4. pkt., og beholdningen af ikke udtrukne obligationer den 31. december 2006. Kompensationstallet opgøres med 4 decimaler. Hvis det beregnede kompensationstal er negativt, anses det i stedet for at være 0,0. Hvis den cirkulerende mængde for obligationsserien opgjort pr. 1. børsdag i 2008 eller for pensionsordninger i pengeinstitutter pr. 1. børsdag efter den 30. november 2007 ikke er positiv, anses kompensationstallet ligeledes for at være 0,0.

Stk. 12 Kompensationsbeløbet efter stk. 1-6 kan højst udgøre den forholdsmæssige del af indeksobligationernes værdi, der relaterer sig til den ikkefriholdte del af pensionsafkastskattepligtige ordninger. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen ikke har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikkefriholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikkefriholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede forsikringsmæssige hensættelser. For pensionskasser beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem pensionshensættelserne, der kan henføres til den ikkefriholdte del af de pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede pensionshensættelser. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikkefriholdte del af formuen og den samlede formue. For den samlede unit-linked ordning beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikkefriholdte del af unit-linked ordningen og den samlede unit-linked ordning. For pensionsordninger i særskilt depot i pengeinstitutter beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikkefriholdte del af den pensionsafkastskattepligtiges opsparing og den pensionsberettigedes samlede pensionsopsparing. For puljeordninger i pengeinstitutter beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikkefriholdte del af de pensionsafkastskattepligtige opsparingers del af pensionsopsparingen i puljeordningen og den samlede pensionsopsparing i puljen.

Stk. 13 Ved opgørelsen af beholdningen den 31. december 2006 medregnes alene ikke udtrukne obligationer.

Stk. 14 Indbetaling af kompensationsbeløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i forsikringsselskabet m.v. eller overførsel af beløbet til en tilsvarende pensionsordning i et andet forsikringsselskab m.v. efter stk. 1-4 anses for en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41.

Stk. 15 Juridiske personer er ikke berettigede til kompensation efter denne bestemmelse.

Stk. 16 I de helt særlige tilfælde, hvor forsikringsselskabet m.v. ikke har kunnet finde en pensionsberettiget, der ikke længere har en ordning i forsikringsselskabet m.v., kan forsikringsselskabet m.v. undlade at anmode om kompensation for den pågældende.

Stk. 17 De udbetalte beløb efter stk. 1-9 medregnes ikke til beskatningsgrundlagene efter §§ 3-7 og § 2 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).

Stk. 18 Forsikringsselskabet m.v. skal, senest 8 uger efter at told- og skatteforvaltningen har udbetalt beløbet til forsikringsselskabet m.v., underrette den pensionsberettigede om beløbet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den pensionsberettigede er omfattet af stk. 3, 4 og 6. Anser en pensionsberettiget den beregning eller fordeling af kompensationsbeløbet, som forsikringsselskabet m.v. har foretaget, for urigtig, kan den pensionsberettigede indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, senest 3 måneder efter at den pensionsberettigede har modtaget underretning om beløbet. Den pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet m.v. om beregningen og fordelingen af kompensationsbeløbet og anføre, på hvilke punkter den pensionsberettigede mener at kompensationsbeløbet er opgjort forkert, og forsikringsselskabet m.v.s kommentarer hertil.

Stk. 19 Ved indbetaling af kompensationsbeløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut som nævnt i stk. 3, 4 og 6 skal der ikke ske endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter reglerne i § 23 eller § 23 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).

Stk. 20 Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for udbetaling af kompensationen.

Stk. 21 Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de penge- og pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på vegne af deres kunder efter stk. 1-9, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af kompensationsbeløbene. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil oplysningerne fremkommer. § 27, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved kontrollen af opgørelsen af kompensationsbeløbene.

Stk. 22 Penge- eller pensionsinstituttets normale omkostningsbestemte udgifter ved overførsel af beløbet til de pensionsberettigede kan fradrages i beløb efter stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt.

§ 41

Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en pensionsordning med ret til rentebonus i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2007 ejer fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, der opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede efter enten det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om kontributionsprincippet, eller det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet ikke anvendes, korrigeret for den enkelte pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 9. og 10. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4.-10. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 2 Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en pensionsordning uden ret til rentebonus, jf. dog stk. 3-6, i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som den 31. december 2007 ejer fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for forpligtelserne over for de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, der opgøres som 15 pct. af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning uden ret til rentebonus, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7 og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for alle ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet penge- eller pensionsinstitut eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 10. og 11. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 5. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4.-11. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 3 Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en ordning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer den 31. december 2007. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der straks skal overføre det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes konto. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner Lønmodtagernes Dyrtidsfond som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for alle ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales kompensationsbeløbet med fradrag af en afgift på 40 pct. til den pensionsberettigede. For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet har fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 4 Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en unit-linked ordning i et pensionsinstitut efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som er knyttet til de pensionsberettigedes depoter den 31. december 2007. Beløbet opgøres som markedsværdien pr. 31. december 2005 af den til den samlede unit-linked ordning tilknyttede faste ejendom, jf. dog stk. 7. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Pensionsinstituttet skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregner pensionsinstituttet som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af den faste ejendom, der er knyttet til den pensionsberettigedes ordning, nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 7, og værdien af den faste ejendom, der er knyttet til den samlede unit-linked ordning i pensionsinstituttet. Overførslen af den enkelte pensionsberettigedes andel af beløbet sker til hver enkelt pensionsberettigede i overensstemmelse med vedkommendes valg enten ved indbetaling af beløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i pensionsinstituttet, ved indbetaling af beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller ved udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., jf. dog 11. og 12. pkt. Hvis pensionsinstituttet ikke kan indsætte beløbet på en nyoprettet tilsvarende pensionsordning i pensionsinstituttet, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 304 eller 307, kan den pensionsberettigede vælge mellem at få indbetalt beløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut eller at få udbetalt beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct. Hvis den pensionsberettigede ikke senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om beløbets størrelse og valgmulighederne som nævnt i 4. pkt. meddeler pensionsinstituttet sit valg, anses den pensionsberettigede for at have valgt indbetaling af beløbet på pensionsordningen i pensionsinstituttet. Pensionsberettigede, der ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, og som ikke meddeler pensionsinstituttet sit valg senest 1 måned efter modtagelsen af underretning fra pensionsinstituttet om valgmuligheden, anses dog for at have valgt udbetaling af beløbet efter fradrag af afgift på 60 pct., hvis pensionsinstituttet i forbindelse med underretning om valgmuligheden har underrettet den pensionsberettigede herom. Pensionsinstituttet anmoder herefter told- og skatteforvaltningen om, at det samlede beløb for alle pensionsberettigede udbetales til pensionsinstituttet, der herefter straks overfører beløbet til den pensionsberettigede i overensstemmelse med dennes valg. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 6.-12. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.

Stk. 5 Medlemmer og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2007 kan få udbetalt et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer den 31. december 2007, og som ligger til dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af den faste ejendom pr. 31. december 2005. Kompensationsbeløbet nedsættes svarende til forholdet mellem 1982-hensættelserne og de samlede hensættelser, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven). Det er en betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der straks skal overføre beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt med de optjente individuelle rettigheder.

Stk. 6 Pensionsberettigede, der den 31. december 2007 har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, kan få udbetalt en andel af et beløb for fast ejendom omfattet af § 2, stk. 3, nr. 7-10, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2007. Beløbet opgøres som 15 pct. af markedsværdien af fast ejendom pr. 31. december 2005, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP eller det pensionsinstitut, hvori den pensionsberettigede har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, senest den 31. marts 2008 indsender dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen udbetaler beløbet til ATP eller pensionsinstituttet, der straks skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af fast ejendom, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning, og værdien af den faste ejendom, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister i ATP eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har påbegyndt eller afsluttet et udbetalingsforløb bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, udbetaler ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Stk. 7 Beløbet efter stk. 1-6 kan højst udgøre den forholdsmæssige del af den faste ejendoms værdi, der vedrører den ikkefriholdte del af pensionsafkastskattepligtige ordninger. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen ikke har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikkefriholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikkefriholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede forsikringsmæssige hensættelser. For pensionskasser beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem pensionshensættelserne, der kan henføres til den ikkefriholdte del af de pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede pensionshensættelser. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikkefriholdte del af formuen, og den samlede formue. For den samlede unit-linked ordning beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af unit-linked ordningen og den samlede unit-linked ordning.

Stk. 8 Indbetaling af kompensationsbeløbet på den pensionsberettigedes pensionsordning i forsikringsselskabet m.v. eller overførsel af beløbet til en tilsvarende pensionsordning i et andet forsikringsselskab m.v. efter stk. 1-4 anses for en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41.

Stk. 9 Juridiske personer er ikke berettigede til kompensation efter denne bestemmelse.

Stk. 10 I de helt særlige tilfælde, hvor forsikringsselskabet m.v. ikke har kunnet finde en pensionsberettiget, der ikke længere har en ordning i forsikringsselskabet m.v., kan forsikringsselskabet m.v. undlade at anmode om kompensation for den pågældende.

Stk. 11 Markedsværdien pr. 31. december 2005 er værdien pr. 31. december 2005 som den er anført i den reviderede og generalforsamlingsgodkendte årsrapport for 2005. Pensionskasser omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser kan vælge i stedet at anvende den pr. 1. oktober 2005 årsregulerede offentlige ejendomsvurdering, som denne forelå den 27. februar 2008. Valget træffes samlet for alle ejendomme.

Stk. 12 De udbetalte beløb efter stk. 1-6 medregnes ikke til beskatningsgrundlagene efter §§ 3-7 og § 2 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven).

Stk. 13 Forsikringsselskabet m.v. skal, senest 8 uger efter at told- og skatteforvaltningen har udbetalt beløbet til forsikringsselskabet m.v. underrette den pensionsberettigede om kompensationsbeløbet. 1. pkt. gælder ikke for pensionsinstitutter, for så vidt angår pensionsberettigede omfattet af stk. 1 og 2. Anser en pensionsberettiget den beregning eller fordeling af kompensationsbeløbet, som forsikringsselskabet m.v. har foretaget, for urigtig, kan den pensionsberettigede indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten eller til skatteankeforvaltningen efter regler udstedt i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 b, stk. 3, senest 3 måneder efter at den pensionsberettigede har modtaget underretning om beløbet. Den pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet m.v. om beregningen og fordelingen af kompensationsbeløbet og anføre, på hvilke punkter den pensionsberettigede mener at kompensationsbeløbet er opgjort forkert, og forsikringsselskabet m.v.s kommentarer hertil.

Stk. 14 Ved indbetaling af kompensationsbeløbet på en tilsvarende ordning i et andet pensionsinstitut som nævnt i stk. 1 og 2 skal der ikke ske endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter reglerne i § 22.

Stk. 15 Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug for udbetaling af kompensationen.

Stk. 16 Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de penge- og pensionsinstitutter, der har ansøgt om kompensation på vegne af deres kunder efter stk. 1-6, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af kompensationsbeløbene. Indsendes oplysningerne ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil oplysningerne fremkommer. § 27, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved kontrollen af opgørelsen af kompensationsbeløbene.

Stk. 17 Pensionsinstituttets normale omkostningsbestemte udgifter ved overførsel af beløbet til de pensionsberettigede kan fradrages i beløb efter stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt.

§ 42

Kompensationsbeløb udbetalt efter § 40 og § 41 til livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, medregnes ikke til selskabets selskabsskattepligtige indkomst. Eventuelle ændringer i de forsikringsmæssige hensættelser som følge af kompensationsbeløbet kan ikke fradrages. Udbetalinger af kompensationsbeløbet enten direkte til den pensionsberettigede eller til et andet pensionsinstitut kan ikke fradrages i et selskabs selskabsskattepligtige indkomst.

§ 43

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.