14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Pensionsafkastbeskatningsloven § 16

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af pensionsafkastbeskatningsloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 185 af 06. March 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§16 Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1 og 3, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12, 12 A eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og som er anbragt i et kommanditselskab, som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab på andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.

•••

Stk. 2 Ved opgørelse af gevinst og tab på en andel af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter § 15, stk. 3, ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. oktober i indkomståret. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet dog skal opgøres til det pågældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsår, der ikke er perioden 1. november til 30. oktober, kan værdien af andelen opgøres på grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. oktober. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. oktober henholdsvis regnskabsårets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstået i løbet af regnskabsåret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og andelens værdi den 1. november eller ved regnskabsårets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstået i samme år, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afståelsessum og anskaffelsessum.

•••

Stk. 3 Den skattepligtige skal årligt og senest den 1. december give pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter denne lov.

•••

Stk. 4 Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland i skat efter § 20, hvis skatten til fremmed stat, Færøerne eller Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter § 20 for samtlige indkomster fra samme land.

•••

Stk. 5 Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning på andelen i kommanditselskabet, som modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen i kommanditselskabet, som modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

•••

Stk. 6 Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12, 12 A eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 B, jf. § 11 A, og som er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.

•••
profile photo
Profilside