Patentloven § 44

Denne konsoliderede version af patentloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 479 af 20. december 1967,
jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019,
som ændret ved lov nr. 1057 af 23. december 1992, lov nr. 551 af 02. juni 2014 og lov nr. 243 af 07. marts 2023

§ 44

Er et patent overgået til en anden, er licens givet, er et patent pantsat, er der foretaget udlæg i patentet eller er patenthaver taget under konkursbehandling, skal dette på begæring indføres i patentregistret.

Stk. 2 Godtgøres det, at en registreret licens er ophørt, skal licensen slettes af registret.

Stk. 3 Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder også for tvangslicens og rettigheder i henhold til § 53, stk. 2.

Stk. 4 Søgsmål vedrørende et patent kan altid anlægges mod den, som i registret er indført som patenthaver, og meddelelse fra patentmyndigheden kan sendes til ham.