Patent meddeles ikke på opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse ville stride mod sædelighed eller offentlig orden.
Stk. 2 En udnyttelse skal ikke anses for at stride mod sædelighed eller offentlig orden alene af den grund, at udnyttelsen er forbudt ved en lov eller administrativ forskrift.
Stk. 3 I medfør af stk. 1, kan der blandt andet ikke meddeles patent på
-
1) fremgangsmåder til kloning af mennesker,
-
2) fremgangsmåder til ændring af den genetiske identitet hos menneskets kønsceller,
-
3) anvendelse af menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål og
-
4) fremgangsmåder til ændring af dyrs genetiske identitet, som kan påføre dem lidelser, der ikke er begrundet i en væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt dyr frembragt ved sådanne fremgangsmåder.