14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Patentloven § 52

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af patentloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. January 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§52 Et patent kan ved dom kendes ugyldigt, hvis

  • 1) det er meddelt, uanset at betingelserne i §§ 1-2 ikke er opfyldt,

  • 2) det angår en opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på grundlag af beskrivelsen kan udøve den,

  • 3) dets genstand går ud over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret, eller

  • 4) omfanget af patentbeskyttelsen er blevet udvidet, efter at patentmyndigheden i henhold til § 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles.

•••

Stk. 2 Et patent kan dog ikke kendes ugyldigt i sin helhed af den grund, at patenthaveren var blot delvis berettiget til patentet.

•••

Stk. 3 Sag kan, bortset fra de i stk. 4 nævnte tilfælde, rejses af enhver.

•••

Stk. 4 Sager, som begrundes med, at patent er meddelt en anden end den, der i henhold til § 1, er berettiget hertil, kan alene rejses af den, der påstår sig berettiget til patentet. Sagen skal rejses inden 1 år efter, at den berettigede har fået kundskab om patentets meddelelse og de øvrige forhold, på hvilke søgsmålet støttes. Var patenthaveren i god tro, da patentet blev meddelt, eller da han erhvervede patentet, kan sagen ikke rejses senere end 3 år efter patentets meddelelse.

•••
profile photo
Profilside