Patentbekendtgørelsen § 98

Denne konsoliderede version af patentbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater

Bekendtgørelse nr. 2111 af 24. november 2021

Tvangslicens
§ 98

Ved vurderingen af adgangen til at opnå tvangslicens efter patentlovens § 45, stk. 1, sidestilles udøvelse inden for Den Europæiske Union eller udøvelse i en stat, der har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), med udøvelse her i landet.

Stk. 2 Ved vurderingen af adgangen til at opnå tvangslicens efter patentlovens § 48 sidestilles udnyttelse inden for Den Europæiske Union eller udnyttelse i en stat, der har ratificeret eller tiltrådt Aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) eller overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), med udnyttelse her i landet.